En menneskeret for alle – kvinder og mænd – med eller uden handicap
Jørgen Buttenschøn Humlevej 8, 8240 Risskov (Modtaget d. 11.10.2005)
Jeg synes, du kommer til at forplumre debatten om menneskers ret til et seksualliv i dit indlæg i Socialpædagogen nr. 20 den 7. oktober 2005, hvor du skriver om mænds rettigheder, mandschauvinisme og kvindernes fuldt berettigede oprør i tresserne.
Retten til et seksualliv gælder i Danmark for både mænd og kvinder. Retten til sex betyder, at enhver har lov til at tænke seksuelt, opleve sin egen seksualitet, klæde sig som man vil, røre ved sig selv og eventuelt onanere med sig selv.
Nogle af os er så heldige at møde et andet menneske, som vi bliver forelskede i, og måske indleder et seksuelt forhold til. Sådanne forhold er kun tilladelige, hvis begge parter ønsker det, hvilket også ganske tydeligt fremgår af Socialministeriets vejledning: Seksualitet – uanset handicap. Retten til sex betyder også retten til at sige nej til sex
Ingen har ret til sex med en anden uden dennes fulde accept og ønske. Dette er også grundholdningen i FN’s forskellige vedtagelser om menneskerettigheder og indbygget i de fleste kultiverede landes lovgivninger.
Med hensyn til prostitution, som også har været inddraget i denne debat, så har der til alle tider og i alle samfund altid været nogle mennesker, der legalt eller illegalt valgte at sælge sig selv seksuelt. I Danmark er prostitution i dag tilladt. Det vil sige, at en person selv kan beslutte, om man vil prostituere sig eller ej.
De fleste af de prostituerede, jeg har mødt i mit arbejde med og for udviklingshæmmede, har en uddannelse, som de kunne leve af, og de skal behandles med respekt og værdighed. Så er der nogle andre, der tvinges til prostitution af alfonser, forbrydere, der også ofte stjæler deres indtægter. Men det er en helt anden sag. Her skulle myndighederne og moralisterne hellere sætte ind og beskytte dem.
Mennesker med handicap er medborgere i vort samfund. Derfor har de samme rettigheder som alle andre borgere. Mange af dem har svært ved at tjene en anstændig løn, og i den anledning har samfundet valgt at give dem en social pension, så de selv kan vælge, hvad de vil købe og betale for det.