icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Evidens og forskerne

Søren Magnussen, leder af Vilde Læreprocesser (www.vildelaereprocesser.dk) (Modtaget d. 3.11.2005)

Sammen med Socialpædagogen nummer 21 modtog jeg „Metodemagasinet“ nr. 7, som udgives af Socialministeriet og indeholder nyt fra forskellige evaluerings- og metodeudviklingsprogrammer.

Til min store overraskelse kan jeg her læse følgende udsagn i et og samme magasin:

Professor dr. phil. Per Schultz  Jørgensen: „..de opskruede krav om evidens kalder de rationelle metoder frem på bekostning af de mere bløde metoder, de kvalitative, de indlevende, de langstrakte og mere subjektive metoder. De objektive og kvantitative har gennemslagskraft, det har de andre metoder enten ikke eller i mindre grad.
Derfor kan dette evidenskrav føre os til at forkaste bløde metoder og mere indlevende fremgangsmåder i selve det sociale arbejde. Og dermed er vi fremme ved, at selve menneskesynet i det sociale arbejde er berørt af den rationelle forskning og evidenskravet“.

Docent Verner Denvall, Socialhøgskolan, Lunds Universitet: „...aktuel forskning viser, at der savnes evidens for at den evidensbaserede ansats virkelig fungerer“.

Ole Steen Kristensen, forskningsleder fra Psykologisk Institut på Århus Universitet: „...Vi benytter os heller ikke af randomiserede kontrollerede forskningsdesign. Efter min opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre sådan en forskning på døgninstitutionsområdet, fordi det er umuligt at styre alle de faktorer, der er i spil“.

Efter disse udladninger kan selv den bedste socialpædagog få behov for, at SL’s ledelse sætter disse amatørforskere på plads og fortæller dem lidt om, at der selvfølgelig altid er evidens for evidens, og at evidens altid er til brugernes bedste.

For øvrigt kan jeg til min store glæde på Nordic Campbells Centers hjemmeside (www.nc2.net) læse, at Multisystemisk terapi (MST) ikke kan påvises at være direkte skadelig for de unge og deres familie. Det ville da også være uhyggeligt, at vores skattepenge gik til noget direkte skadeligt.

At der, ifølge Nordic Campell Center, heller ikke kan påvises troværdig dokumentation for, at MST virker bedre end andre metoder – for eksempel anbringelser uden for hjemmet – ja, hvad gør det, bare metoden er evidensbaseret og medarbejderne meget præcist ved, hvad der forventes af dem (Kirsten Nissen, Socialpædagogen nr. 18).