Kirsten Nissen og evidens?
Søren Magnussen, leder af Vilde Læreprocesser (www.vildelaereprocesser.dk) (Modtaget d. 21.10.2005)
Kære formand - en stor tak til dig, fordi du i Socialpædagogen nummer 20 giver mig konkrete eksempler fra ungeområdet på, hvor man kan bruge evidenstænkningen til at måle effekt.
Jeg har nu i to numre af vores fagblad forgæves forsøgt at få Vagn Michelsen (leder af SL's socialfaglige afdeling) til at give mig sådanne konkrete eksempler fra ungeområdet, hvor evidenstænkningen kan bruges på den rigtige måde - altså områder, hvor andre faktorer end selve metoden ikke har indflydelse på målingsresultaterne (se Vagn, Socialpædagogen nummer 13).
Du skriver, at der er evidensbaserede undersøgelser, der påviser, at en række pigeprojekter - dagtilbud og døgntilbud - har den ønskede positive effekt. Dette er selvfølgelig meget glædeligt og jeg beder dig derfor fortælle, hvor disse evidensbaserede undersøgelsesresultater er tilgængelige og hvilke projekter, der er tale om.
Du skriver endvidere, at det ville være en god ide at lave en evidensbaseret undersøgelse af, om den påviste, evidensbaserede, positive effekt i pigeprojekterne udelukkende skyldes, at tilbuddene kun omfatter piger, og at dette kunne gøres ved (på en evidensbaseret måde) at sammenligne resultaterne fra andre behandlingstilbud med begge køn.
En rigtig glimrende og meget relevant ide efter min mening. Mit eneste problem er, at jeg ikke ved, hvordan man evidensbaseret isolerer den anvendte "kerne-metode" (kun at arbejde med piger) fra andre faktorer i det pædagogiske miljø på institutionens dag- eller døgntilbud.
Hvordan er det nu lige, man, i en sammenlignende undersøgelse, som den Kirsten foreslår, adskiller faktorer som for eksempel: kærlighedsforhold mellem de unge, pigernes eventuelle tidligere kendskab til andre unge på institutionen, institutionernes forskelligartede aktivitets- og skoletilbud, modstand eller medspil fra pigernes forældre, institutionens evne til inddragelse af lokalsamfundets ressourcer, pigernes tidligere institutionserfaringer og andre positive eller negative erfaringer med "systemverdenen", pigernes mere eller mindre aktive modstand mod anbringelse, indflydelse fra pigernes vennekreds, de forskelligartede relationspåvirkninger pædagogerne udsætter pigerne for, kvaliteten af den opbakning pigerne får fra deres hjemmekommune, pædagogernes køn og erfaring, pigernes eventuelle psykiske problemer og pigernes eventuelle misbrug?
Hvordan gør man egentlig det Kirsten - for en sådan adskillelse kan man vel godt foretage (evidensbaseret), så en sammenlignende undersøgelse kan foretages på en måde, så selv Nordisk Campbell Center accepterer den som rigtig evidens?
Vi skulle jo ikke gerne i SL fremstå som glade amatører, når vi snakker evidens - vel?