SL i 5 regionskredse
Tillidsrepræsentanter i Københavns Amt: Birthe Flensborg og Anette Jensen (Modtaget d. 28.10.2005)
Vi har fulgt processen, hvor SL har drøftet ny, intern struktur med henblik på den kommende strukturreform. Vi har set det endelige forslag, som har været til 1. behandling i hovedbestyrelsen, og resultatet vækker stor undren hos os; vi har ganske enkelt svært ved at se perspektivet i forhold til alle de omstillinger, vi som fagforening står overfor. Hvorfor SL ikke organiserer sig i 5 regionsopdelte kredse, forstår vi ikke.
Det virker for os, som om SL har fundet frem til den løsning, som gør „mindst ondt“ ift. den nuværende opdeling, og som tilgodeser flest personlige interesser blandt tillidsvalgte på SL’s øverste niveauer. Endvidere er beslutningen af forslaget begrundet i elementer som nærhed for medlemmerne, lighed i „kredsstørrelse“, geografiske afstande samt bæredygtighed.
Har vi i SL gjort os klart, hvad medlemmernes ønsker og oplevelser af nærhed er? Hvor mange medlemmer har for eksempel fysisk behov for at besøge kredskontorerne? De fleste har enten kontakt til SL via tillidsrepræsentanterne, pr. telefon eller e-mail, og der er ikke noget, der tyder på, at dette forhold ændres i fremtiden.
Det er rigtigt, at en regionsinddeling vil medføre større, geografiske afstande, men det må først og fremmest være et forhold, som de tillidsvalgte kan finde fornuftige løsninger på, for eksempel via „satellitkontorer“ og ved at fordele varetagelsen af opgaver i de forskellige kommuner mellem sig. At sikre demokratiet i forbundet er væsentligt, men dette bør også være muligt at bevare, i og med at vi ikke er flere, end vi er.
At SL’s lokale enheder skal være nogenlunde lige store er vel ikke noget egentligt argument i sig selv…… med mindre, man har til hensigt at sikre en intern „magtbalance“. Vi håber ikke, det er tilfældet, da det i givet fald er medvirkende til, at SL glemmer de overordnede opgaver og ansvar.
Ved at regionsopdele i 5 lokale enheder vil vi netop sikre bæredygtigheden, hvor vi endnu bedre kan gøre brug af, og samle, de forskellige ekspertiser, og der vil være færre „husholdninger“ at have styr på; en effektiviseringsgevinst, som vi ikke kan tillade os at se bort fra. En nedre grænse for medlemstal i den henseende, er relevant at diskutere, men i vores forbund med i alt cirka 35.000 medlemmer behøver vi vel ikke at forholde os til en øvre grænse.
I hovedbestyrelsens forslag er det tænkt, at de lokale enheder skal oprette et internt samarbejde, blandt andet via „regionsformandsskaber“, hvor SL jo har erkendt et behov for at kunne matche regionerne.
Vi er bekymrede for, at vi på denne måde får skabt endnu mere bureaukrati samt uigennemsigtige beslutningsprocesser, hvilket vil være skadeligt for demokratiet såvel som for anvendelsen af forbundets ressourcer.
Ordet „uigennemsigtighed“ går igen, når vi ser på den såkaldte demokratiske proces frem til forslagets beslutning; hvornår har den regionsopdelte model været i spil som en mulig løsning? Hvordan og på hvilken baggrund er modellen forkastet i diskussionerne? På disse spørgsmål blev der henvist til en kongresbeslutning, hvilket vi ikke mener fremgår tydeligt af referaterne. Vi vil derfor meget gerne have klare svar på ovenstående spørgsmål.
En omstrukturering er en omfattende proces og stiller store krav om omstilling hos alle involverede, så hvorfor ikke gøre det ordentligt? Det handler om at turde se fremtidens udfordringer i øjnene, hvor vi først og fremmest må forholde os til, at fagbevægelsen er under pres. Der er derfor brug for, at SL gearer sig til at kunne matche de kommende kommuner og regioner, men også andre fagforbund, hvor mange allerede har fusioneret for at kunne stille sig stærkere. I processen kan vi derfor kun tillade os at have fokus på:
– Tiltrækning og fastholdelse af medlemmer.
– Bedst mulig varetagelse af medlemmernes interesser.
– Størst mulig indflydelse på udviklingen af socialpædagogiske tilbud.
Svar til Birthe Flensborg og Anette Jensen
Vi vedtog på SL’s kongres i 2004, at Hovedbestyrelsen havde ansvaret for at udarbejde et forslag til ny lokalstruktur set i lyset af omverdenens udvikling og de interne udviklingspotentialer i SL.
HB nedsatte en særlig arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle kredse. HB har foreløbig drøftet retningen for en ny struktur to gange, en tredje og fjerde drøftelse venter, inden et forslag ligger klar til kongressen. Så forslaget om en ny lokalstruktur har hele vejen igennem har haft rod i SL’s repræsentative medlemsdemokrati.
Da HB i marts 2005 vedtog en projektplan for arbejdet med en ny lokalstruktur, tog vi også stilling til regionsspørgsmålet. Det var Hovedbestyrelsens klare holdning, at et SL i regioner ville svække vores indflydelse i forhold til de nye kommuner.
SL skal i de kommende år kunne varetage medlemmernes interesser på regionalt niveau, og, i langt højere grad end før, også på kommunalt niveau. En regional organisering af SL kunne medføre et for ensidigt fokus på det regionale niveau.
Det var – og er – vigtigt at finde en balance mellem at være tæt på og lokal også i fysisk forstand og at samle SL i mere slagkraftige enheder.
Vi vil arbejde for, at de regionale formandskaber bliver et fleksibelt politisk samarbejde forankret i en fælles basis. De kredsrepræsentanter, der får sæde i et regionalt formandskab, vil være ansvarlige over for deres kreds og også over for kredsens generalforsamlinger.
Hvordan ansvaret konkret løftes er endnu ikke helt afklaret, men det kunne for eksempel være ved, at der på kredsenes generalforsamlinger aflægges beretning om det regionale arbejde, som kredsen indgår i. Det vil også styrke gennemsigtigheden i det regionale arbejde.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de tre pinde, som I stiller op. Jeg mener også, at forslaget til ny lokalstruktur netop har afsæt i de overvejelser. Jeg er ganske klar over, at en ny lokalstruktur er noget, som vækker stærke følelser blandt organisationens aktive, og et kompromis mellem forskellige principper og ønsker, som det foreliggende forslag er, vil altid kunne angribes. Men jeg mener, vi har fundet en balance mellem nærhed og koncentration, som er den bedst mulige.
Min vision er, at SL skal være så stærk som muligt på arbejdspladsen, lokalpolitisk, regionalt og på landsplan. Den vision vil vi forfølge blandt andet gennem en ny struktur. Men afgørende er som altid kvalifikationerne og engagementet hos de mennesker, der udfylder strukturens rammer.
Venlig hilsen
Kaj Skov Frederiksen, SL’s forretningsudvalg