MST – ingen mirakelkur
Evidens-baseret analyse af MST-metoden viser, at den hverken er værre eller bedre end andre metoder
Metoden har sine fordele, javist. Men bedre end andre, det kan man ikke sige, MST er, når det handler om arbejdet med adfærdsvanskelige eller kriminelle børn og unge mellem 10 og 17 år.
Sådan lyder konklusionen på Nordisk Campbell Centers analyse af de undersøgelser, der er lavet af Multisystemisk Terapi-metoden. Mens debatten for og imod raser i Socialpædagogen, har NCC brugt evidens-redskaberne til at gå MST-metoden efter i sømmene.
Arbejdet med at tjekke de faktiske effekter af MST blev omtalt i Socialpædagogen allerede i oktober 2004 (nr. 20, 1. Oktober 2004), hvor den amerikanske socialforsker Julia Littell, lektor ved Bryn Mawr College, satte spørgsmålstegn ved metodens effekt. Det skete på et tidspunkt, hvor en række danske kommuner var i gang med at indføre metoden –siden er flere kommet til.
Campbell-analysen er lavet af Littell og to medforskere og har form af et review, en såkaldt systematisk forskningsoversigt, hvor man med evidens-redskaberne har opstillet en række krav til de undersøgelser, der har kunnet indgå. Det er de samlede resultater af disse undersøgelser, der bruges til den endelige konklusion.
De strikse krav til undersøgelsernes kvalitet har betydet, at en lang række undersøgelser udført af metodens grundlæggere er siet fra, og at kun otte ud af 266 undersøgelser indgår i den endelige bedømmelse. Af de otte, der stammer fra USA, Canada og Norge, er kun en enkelt undersøgelse lavet helt uafhængigt af grundlæggerne.
Konklusionen er altså, at MST ikke har synligt bedre resultater end andre kendte metoder. Forskerne bag Campbell-reviewet peger på, at den positive bedømmelse, der blandt andet har fået danske politikere til at indkøbe metoden, sandsynligvis skyldes, at metoden altså i vid udstrækning er blevet bedømt og anbefalet af dens egne bagmænd.
Og netop derfor bør resultatet af Campbell Centerets analyse få politikere og forvaltninger til at tænke sig grundigt om, før de importerer og indfører dyre metoder, mener programleder Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet.
–Det er et eksempel på, hvor vigtigt det er til stadighed at forbedre vidensgrundlaget for de socialpolitiske beslutninger. Der er en lang tradition for at iværksætte en række omfattende foranstaltninger uden at have nogen præcis viden om, hvorvidt de har positive, negative eller neutrale virkninger for klienterne, siger hun.
–Der har hidtil ligget et stort ansvar hos den enkelte socialarbejder. Den udbredte opfattelse af, at der hersker metodefrihed, har betydet, at politikere og forvaltninger har involveret sig meget lidt i, hvilke metoder der har været i brug. Forvaltningerne har ikke alle steder fremmet og understøttet diskussioner om, hvilke metoder, der er de mest hensigtsmæssige, mener Tine Egelund.
Hun peger på, at det ’kræver mod at stoppe store og prestigefyldte forsøg’, ligesom det er ’vanskeligt at afvikle metoder, man har satset på’.
–Fremover bør der stilles betydelige krav til dokumentationen, før man importerer teorier, behandlingsmetoder og -principper og planter dem ud i det danske socialpolitiske bed, mener Tine Egelund.
jni@sl.dk
Socialpædagogens tidligere omtale af Julia Littells MST-forskning kan findes i det elektroniske arkiv på www.sl.dk/socialpædagogen/arkiv.
Campbell-reviewet, der er på engelsk, kan findes på www.nc2.net. Her findes også fakta om og baggrund for Campbell-centrets arbejde.
| MST Multisystemisk Terapi er en licentieret behandlingsform, der anvendes i samtlige 50 amerikanske stater, samt i ni lande uden for USA. I de nordiske lande findes der 25 godkendte MST-teams. Metoden er udviklet af dr. Scott Henggeler fra Family Services Research Center (FSRC) ved Medical University i South Carolina, USA. Formålet med behandlingen er at sætte forældrene i stand til selv at tage hånd om problemerne med deres antisociale og ofte kriminelle børn og unge, samt at gøre de unge i stand til selv at håndtere de problemer, de møder med familie, kammerater, skole og lokalmiljø. Et MST-program er typisk et intensivt forløb på mellem tre og fem måneder og udføres af et team, der består af en vejleder og tre-fem terapeuter, der står til rådighed døgnet rundt. Metoden bruges i blandet andet Danmark som alternativ til anbringelse og andre mere indgribende tiltag. |