Godt rustet til svært arbejde
Familieplejere ansat af Oustruplund har succes med at få meget belastede unge i vej. „Hemmeligheden“ er et grundigt forarbejde, tæt opfølgning og velordnede arbejdsvilkår
„Vi arbejder på en meget anden måde, end den I beskriver, og vi vil gerne bidrage til en dybere indsigt i, hvad en familiepleje kan indeholde.“
Sådan skrev Kurt Oddershede, afdelingsleder, og Lise Eskelund, familieplejekonsulent, i slutningen af februar til dagbladet Politiken. Anledningen var, at avisen havde bragt en serie artikler, der beskrev kritiske forhold for plejebørn og for plejefamilier.
–Vi har præcist det produkt, som børn, plejefamilier og fagfolk efterlyste i artiklerne. Og det ville vi gerne beskrive for avisens læsere, forklarer Kurt Oddershede, der arbejder på projektafdelingen på døgninstitutionen Oustruplund i Viborg Amt.
Men på Politiken ønskede man ikke at uddybe emnet og se nærmere på, hvordan man på Oustruplund forsøger at skabe bedre sammenhæng i indsatsen over for de belastede unge.
Vibeke Møller, der har været familieplejer gennem syv år, er en af dem, der har mærket forskellen:
–Kontrasten mellem at være på kontrakt hos en kommune og at være ansat ved Oustruplund er meget tydelig, fortæller hun.
–Familieplejekonsulenten på Oustruplund sørger for et tæt samarbejde mellem plejefamilien, den unge, den unges sags- behandler og forældrene. I kommunerne skifter de unge ofte sagsbehandler, og det tager mange måneder, før sagsbehandleren kan afse tid –også når det drejer sig om akutte problemer. Vi har fået at vide, at det skal være livstruende, hvis den unge skal have hurtig hjælp, beretter hun.
Vibeke Møller klandrer ikke enkeltpersoner, men kritiserer den måde, kommunerne organiserer arbejdet på.
–Når systemet ikke bruger tid nok på et samarbejde omkring barnet, så svigter man, mener hun, som for tiden har et barn anbragt af projektafdelingen på Oustruplund og et barn anbragt af en større kommune.
Fra kommunen får Vibeke Møller supervision cirka 4 gange om året, og det er fint. Men supervisor har intet samarbejde med sagsbehandleren om den unge, hans handleplan og forældrene.
Familieplejekonsulenten fra Oustrup- lund kommer på tilsyn hver 14. dag, taler med den unge alene, med familieplejeren alene og til sidst med alle parter sammen. Konsulenten har også kontakten til den unges sagsbehandler og forældrene. Hun kan ringes op døgnet rundt, og ved akutte problemer står en person hos familien med få timers varsel. (Lidt træls med kontakt to gange i rap –den første kontakt kan alternativt ændres til ’samarbejdet’)
– Det er et stort arbejde, familierne er på. De skal give de unge normer, som de kan eksistere med i samfundet, og sådan at de føler sig værdifulde og tror på, at samfundet også har noget til dem. Lise Eskelund, familieplejekonsulent fra Oustruplund |
–Vi havde tidligere en dreng med misbrugsproblemer. En dag fandt jeg 19 gram hash i knejtens lomme. Drengen var i skole, og vi ringede for at få råd. Konsu-lenten kom med det samme for at forberede og være med til den samtale, vi skulle have med drengen, når han kom hjem, fortæller Vibeke Møller.
–Netop fordi vi får tilsyn og supervision så ofte, og fordi folkene på Oustruplund også jævnligt støtter og vejleder den unges forældre, kan vi holde alle problemer i skak, mener hun.
relevante tilbud for skolegang, fritid og kammerater –og for et arbejde senere hen?
–Næsten alle vores familier bor på landet og har måske dyr eller en lille virksomhed, hvor de unge kan lære sig nogle færdigheder som et skridt på vejen til et arbejde, fortæller Kurt Oddershede.
–Vi gør også meget ud af at forberede plejefamilien, så de kan engagere sig i den unge og samtidig arbejde professionelt. Og endelig skal plejefamilien også matche den unges forældre, siger Lise Eskelund.
Når den unge, sagsbehandleren, forældrene og konsulenten møder plejefamilien, gør man hinanden klart, hvad der over- ordnet er formålet med anbringelsen. For eksempel: „Du skal ud af dit misbrug. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Du har et ønske om at arbejde og tjene penge. Det vil vi gerne hjælpe dig med“. På den måde får den unge et håb, noget at se hen til, og som gør, at han eller hun bedre kan falde til ro i familien.
Derefter kommer de daglige delmål som at stå op om morgenen, få styr på hygiejnen og få pengene til at slå til.
På Oustruplund peger man på, at der er nogle forudsætninger for, at det arbejde kan lykkes. Ikke mindst er det væsentligt for projektafdelingens virksomhed, dens fleksibilitet og mulighederne i det daglige, at afdelingens virksomhed er en del af den samlede døgninstitutions tilbud.
Den tætte kontakt mellem Oustruplund og plejefamilierne og den unge koster selvfølgelig ekstra ressourcer, men i en af de kommuner, der benytter Oustrupslunds tilbud, Morsø Kommune, er man glade.
–Det er dyrere, men vi har været godt tilfredse med det arbejde, projektafdelingen har udført, siger Erling Christensen, faglig leder af familieafdelingen i Morsø kommune.
–Vi betaler os til tilsynet, og det giver en god opbakning til alle.
Alt efter børns og unges behov anbringer Morsø kommune børn i familiepleje enten selv, via amtet eller igennem Familieplejen Danmark.
–Nogle unge har brug for tilbudet på Oustruplund. Dér har de blandt andet løst nogle meget svære sager for os, siger Erling Christensen.
Og hun fremhæver, at når familien først er godkendt af Oustruplund, så bliver der fulgt op med uddannelse, fælles kurser og ture med de andre plejefamilier.
Vibeke Møller føler sig godt rustet til at klare de svære opgaver, fordi der er gjort et grundigt forarbejde, både når konsulenterne godkender plejefamilien, og når de overdrager et barn i familiens varetægt. Familieplejeren får fuld besked om den unge og om de forventninger, der er til hendes arbejde.
–Det er så godt at være forberedt, mener Vibeke Møller.
–Desuden får vi ro til at arbejde med den unge, når familieplejekonsulenten tager sig af aftaler med kommune og forældre. Og vi får nogle gode resultater.
–Der var to drenge, som jeg troede, at vi aldrig fik op at stå. De har nu fået arbejde og eget liv –og kommer stadig og besøger os.
Udvalgt med omhu
Det hele begyndte med en dreng, der kom hjem til Oustruplund fra et skibsprojekt. En meget svært belastet dreng med DAMP, der ikke kunne fungere på en døgnafdeling sammen med de andre børn og unge. Døgninstitutionen arbejder med børn og unge fra 12 år og op.
En bred vifte af tilbud Amtscenteret Oustruplund i Viborg Amt er Danmarks ældste fungerende døgn- institution – 175 år i august. Der er i dag- og døgnfunktioner cirka 100 elever fra 12 – cirka 40 år og 80-85 ansatte. – 3 døgnafdelinger for børn og unge: Skovhusene for 11-14-årige, Lindehuset for de 16/17-23-årige samt støtteboligerne, der er til unge fra 18 år. – Indtægtsdækket projektafdeling med individuelle tilbud. – 7 værksteder med beskæftigelses- og arbejdstilbud til institutionens døgnelever og hjemmeboende børn og voksne. – I nyt værdigrundlag er værdsættelse et centralt begreb: „Værdsættelse betyder, at de mellem-menneskelige relationer bygger på gensidig respekt, forståelse og interesse, hvilket skaber grobund for udvikling og forandring“. |
–Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har eller skaffer os et godt kendskab til det barn, vi følger ud, og fordi vi informerer og superviserer plejefamilien, tilføjer han.
Plejefamilierne bliver udvalgt med stor omhu. Deres erfaringer, kompetencer og muligheder i nærmiljøet skal passe til det, som den unge skal have hjælp til.
–Vi interviewer begge voksne i familien om deres bevæggrunde til at blive plejefamilie, fortæller familieplejekonsulent Lise Eskelund fra Oustruplund.
–Undersøger, hvad der har formet dem som mennesker, hvordan de har opdraget deres børn, og hvordan de tackler konflikter. De skal helst have erfaringer med unge, der har det svært –enten fra undervisning eller fritidsarbejde.
relevante tilbud for skolegang, fritid og kammerater –og for et arbejde senere hen?
–Næsten alle vores familier bor på landet og har måske dyr eller en lille virksomhed, hvor de unge kan lære sig nogle færdigheder som et skridt på vejen til et arbejde, fortæller Kurt Oddershede.
–Vi gør også meget ud af at forberede plejefamilien, så de kan engagere sig i den unge og samtidig arbejde professionelt. Og endelig skal plejefamilien også matche den unges forældre, siger Lise Eskelund.
Når den unge, sagsbehandleren, forældrene og konsulenten møder plejefamilien, gør man hinanden klart, hvad der over- ordnet er formålet med anbringelsen. For eksempel: „Du skal ud af dit misbrug. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Du har et ønske om at arbejde og tjene penge. Det vil vi gerne hjælpe dig med“. På den måde får den unge et håb, noget at se hen til, og som gør, at han eller hun bedre kan falde til ro i familien.
Derefter kommer de daglige delmål som at stå op om morgenen, få styr på hygiejnen og få pengene til at slå til.
På Oustruplund peger man på, at der er nogle forudsætninger for, at det arbejde kan lykkes. Ikke mindst er det væsentligt for projektafdelingens virksomhed, dens fleksibilitet og mulighederne i det daglige, at afdelingens virksomhed er en del af den samlede døgninstitutions tilbud.
Den tætte kontakt mellem Oustruplund og plejefamilierne og den unge koster selvfølgelig ekstra ressourcer, men i en af de kommuner, der benytter Oustrupslunds tilbud, Morsø Kommune, er man glade.
–Det er dyrere, men vi har været godt tilfredse med det arbejde, projektafdelingen har udført, siger Erling Christensen, faglig leder af familieafdelingen i Morsø kommune.
–Vi betaler os til tilsynet, og det giver en god opbakning til alle.
Alt efter børns og unges behov anbringer Morsø kommune børn i familiepleje enten selv, via amtet eller igennem Familieplejen Danmark.
–Nogle unge har brug for tilbudet på Oustruplund. Dér har de blandt andet løst nogle meget svære sager for os, siger Erling Christensen.
–Familierne skal være åbne for feedback og faglig supervision, være modtagelige for andres synspunkter og interesserede i at udvikle sig selv. Være modne, hvile i sig selv og have et menneskesyn, der efterlever Oustruplunds værdigrundlag, ridser hun op.
–Det er et stort arbejde, familierne er på. De skal give de unge normer, som de kan eksistere med i samfundet, og sådan at de føler sig værdifulde og tror på, at samfundet også har noget til dem.
Muligheder og håb
Projektafdelingen gør meget ud af at matche den unges ressourcer og behov med plejefamiliens kompetencer og deres lokale muligheder: Hvad er der for eksempel af relevante tilbud for skolegang, fritid og kammerater –og for et arbejde senere hen?
–Næsten alle vores familier bor på landet og har måske dyr eller en lille virksomhed, hvor de unge kan lære sig nogle færdigheder som et skridt på vejen til et arbejde, fortæller Kurt Oddershede.
–Vi gør også meget ud af at forberede plejefamilien, så de kan engagere sig i den unge og samtidig arbejde professionelt. Og endelig skal plejefamilien også matche den unges forældre, siger Lise Eskelund.
Når den unge, sagsbehandleren, forældrene og konsulenten møder plejefamilien, gør man hinanden klart, hvad der over- ordnet er formålet med anbringelsen. For eksempel: „Du skal ud af dit misbrug. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Du har et ønske om at arbejde og tjene penge. Det vil vi gerne hjælpe dig med“. På den måde får den unge et håb, noget at se hen til, og som gør, at han eller hun bedre kan falde til ro i familien.
Derefter kommer de daglige delmål som at stå op om morgenen, få styr på hygiejnen og få pengene til at slå til.
På Oustruplund peger man på, at der er nogle forudsætninger for, at det arbejde kan lykkes. Ikke mindst er det væsentligt for projektafdelingens virksomhed, dens fleksibilitet og mulighederne i det daglige, at afdelingens virksomhed er en del af den samlede døgninstitutions tilbud.
Den tætte kontakt mellem Oustruplund og plejefamilierne og den unge koster selvfølgelig ekstra ressourcer, men i en af de kommuner, der benytter Oustrupslunds tilbud, Morsø Kommune, er man glade.
–Det er dyrere, men vi har været godt tilfredse med det arbejde, projektafdelingen har udført, siger Erling Christensen, faglig leder af familieafdelingen i Morsø kommune.
–Vi betaler os til tilsynet, og det giver en god opbakning til alle.
Alt efter børns og unges behov anbringer Morsø kommune børn i familiepleje enten selv, via amtet eller igennem Familieplejen Danmark.
relevante tilbud for skolegang, fritid og kammerater –og for et arbejde senere hen?
–Næsten alle vores familier bor på landet og har måske dyr eller en lille virksomhed, hvor de unge kan lære sig nogle færdigheder som et skridt på vejen til et arbejde, fortæller Kurt Oddershede.
–Vi gør også meget ud af at forberede plejefamilien, så de kan engagere sig i den unge og samtidig arbejde professionelt. Og endelig skal plejefamilien også matche den unges forældre, siger Lise Eskelund.
Når den unge, sagsbehandleren, forældrene og konsulenten møder plejefamilien, gør man hinanden klart, hvad der over- ordnet er formålet med anbringelsen. For eksempel: „Du skal ud af dit misbrug. Det vil vi gerne hjælpe dig med. Du har et ønske om at arbejde og tjene penge. Det vil vi gerne hjælpe dig med“. På den måde får den unge et håb, noget at se hen til, og som gør, at han eller hun bedre kan falde til ro i familien.
Derefter kommer de daglige delmål som at stå op om morgenen, få styr på hygiejnen og få pengene til at slå til.
På Oustruplund peger man på, at der er nogle forudsætninger for, at det arbejde kan lykkes. Ikke mindst er det væsentligt for projektafdelingens virksomhed, dens fleksibilitet og mulighederne i det daglige, at afdelingens virksomhed er en del af den samlede døgninstitutions tilbud.
Den tætte kontakt mellem Oustruplund og plejefamilierne og den unge koster selvfølgelig ekstra ressourcer, men i en af de kommuner, der benytter Oustrupslunds tilbud, Morsø Kommune, er man glade.
–Det er dyrere, men vi har været godt tilfredse med det arbejde, projektafdelingen har udført, siger Erling Christensen, faglig leder af familieafdelingen i Morsø kommune.
–Vi betaler os til tilsynet, og det giver en god opbakning til alle.
Alt efter børns og unges behov anbringer Morsø kommune børn i familiepleje enten selv, via amtet eller igennem Familieplejen Danmark.
–Nogle unge har brug for tilbudet på Oustruplund. Dér har de blandt andet løst nogle meget svære sager for os, siger Erling Christensen.
–Nogle unge har brug for tilbudet på Oustruplund. Dér har de blandt andet løst nogle meget svære sager for os, siger Erling Christensen.
Vilkår for plejefamilien
|