Kommuner bruger for lidt på handicap-hjælp
Kommunerne bruger slet ikke de penge til handicappedes merudgifter, som Folketinget giver dem. Og der er store forskelle i kommunernes hjælp. Muskelsvindfonden siger ligeud, at nogle kommuner snyder
Strøm til kørestolen og sengen, der kan hæves og sænkes, for slet ikke at tale om invalidebilen og medicinen løber op i mange penge. Udgifter, som er nødvendige for at klare en helt almindelig hverdag med et handicap.
Kommunerne har pligt til at dække handicappedes merudgifter ifølge Servicelovens paragraf 84. Princippet i paragraffen er, at handicappede ikke skal stilles dårligere end andre borgere på samme alder og i samme livssituation.
| – Der er to muligheder: enten har Folketinget afsat for mange penge. Det ville være en verdenshistorisk begivenhed, men det kan man jo ikke udelukke. Eller også er der nogle kommuner, som ikke gør det, de skal. Vagn Ry Nielsen, formand for KL’s social- og arbejdsmarkedsudvalg |
Staten dækker halvdelen af kommunernes udgifter til paragraf 84. Men kommunerne bruger slet ikke de penge, som Folketinget bevilger over Finansloven.
I 2003 regnede Folketinget med, at de samlede offentlige udgifter ville løbe op i 171 millioner kroner. Kommunerne fik 86 millioner over Finansloven, men endte med kun at bruge 50 millioner kroner.
I 2004 lød regnestykket så på en samlet udgift på 230 millioner kroner. Folketinget gav de 115 millioner. Men kommunerne brugte i alt kun 80 millioner kroner.
Kommunerne sender altså bevillinger til handicappede tilbage i Finansministeriets kasse.
Store udsving
Kommunerne har meget forskellige udgifter til handicappede borgere. Det viser en oversigt, Socialpædagogernes Landsforbund har lavet udfra tal fra Danmarks Statistik.
| – Ud fra tætte, konkrete erfaringer vil jeg sige, at kommunerne simpelthen snyder. Både ved at undlade at orientere borgerne om, at de er berettiget til støtte, og ved at regne forkert eller sige nej, når folk søger. Jørgen Lenger, udviklingschef fra Muskelsvindfonden |
I gennemsnit betalte kommunerne i 2004 22 kroner pr. voksen borger til handicappedes merudgifter. Gennemsnittet dækker over store forskelle.
Ser man for eksempel på kommunerne i hovedstadsområdet, bruger kommuner som Stenløse, Albertslund, Søllerød og Hillerød mellem 44 og 50 kroner pr. voksen borger. I den anden ende ligger kommuner som Ledøje-Smørum, Vallensbæk, Ishøj og Birkerød på mellem seks og ti kroner pr. voksen borger.
Nogle byer har flere handicappede indbyggere end andre. Der bor for eksempel forholdsvis mange handicappede i Århus. Men dette kan ikke alene forklare de store udsving. Ser man på landets største kommuner, svinger deres udgifter fra 38 kroner pr. voksen indbygger i Århus over 25 kroner i København til bare 11 kroner i Odense.
Kommunerne snyder
Foreningen Muskelsvindfonden siger ligeud, at nogle kommuner snyder.
–Ud fra tætte, konkrete erfaringer vil jeg sige, at kommunerne simpelthen snyder. Både ved at undlade at orientere borgerne om, at de er berettiget til støtte, og ved at regne forkert eller sige nej, når folk søger, siger udviklingschef Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden.
Derfor gør Muskelsvindfonden meget ud af at vejlede folk om, hvordan de skal søge dækning af deres merudgifter. Men det er også Muskelsvindfondens erfaring, at nogle kommuner nærmest spekulerer i, at mange mennesker ikke anker et afslag.
–Jeg har set i hvert fald 100 ankesager, og jeg har måske tabt 2-3 stykker. Mange mennesker tør ikke anke, andre går ud fra, at kommunen altid har ret, og andre igen magter ikke en lang og anstrengende ankesag. Mange beder end ikke om hjælp, for de ved slet ikke, at de kan få den, siger Jørgen Lenger.
Han nævner et konkret eksempel med en ung mand, som endte med at få 120.000 kroner i efterbetaling fra kommunen. Den unge mand henvendte sig til Muskelsvindfonden for at høre, om han kunne få hjælp til sine udgifter. Kommunen havde nemlig sagt nej.
KL: behov for kurser
Kommunernes Landsforening mener ikke, man på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik kan udlede, at der er borgere, som ikke får den hjælp, de er berettigede til.
–Vi ved, at der er store forskelle på fordelingen af mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælp efter pgf. 84 gives til mange forskellige formål og derfor kan der være forskelle i kommunernes brug af pgf. 84, forklarer konsulent Lise Holten fra KL’s Kontor for Social- og Sundhedspolitik.
KL medgiver dog, at kommunerne kan blive bedre til at bruge paragraffen:
–Derfor er der behov for, at kommunerne bliver bedre klædt på, og vi vil blandt andet lave kurser, hvor brugen af pgf. 84 indgår, siger Lise Holten.
Formanden for KL’s social- og arbejdsmarkedsudvalg Vagn Ry Nielsen kan ikke forklare, hvorfor Finansloven skyder over målet år efter år.
–Der er to muligheder: enten har Folketinget afsat for mange penge. Det ville være en verdenshistorisk begivenhed, men det kan man jo ikke udelukke. Eller også er der nogle kommuner, som ikke gør det, de skal. Men det er der ikke bevis for i de tal, du nævner. Jeg forstår godt interessen, men jeg har ingen hjemmel til at sige, at nogen overtræder reglerne, siger Vagn Ry Nielsen.
Minister vil tjekke tallene
Socialminister Eva Kjer Hansen mener ikke, at det er Finansministeriet, der regner galt, når kommunerne har svært ved at bruge de penge, Folketinget bevilger.
–Men jeg hæfter mig ved, at alle sagsbehandlere har haft mulighed for at komme på kursus i de nye regler, og at udgifterne faktisk stiger. Det ser jeg som et udtryk for, at reglerne er ved at slå igennem, siger Eva Kjer Hansen.
Nu går jeg ud fra, at Finansministeriet beregner det her ud fra en rimelig sober vurdering af, hvor niveauet bør ligge ...?
–Det er jeg bestemt enig i, og jeg mener også, at niveauet bør ligge der, siger hun.
Derfor vil socialministeren også holde øje med, om kommunerne bruger pengene:
–Når vi har tallene fra 2005, vil vi se, om der er bedre overensstemmelse mellem bevillingerne og de faktiske udgifter. Og hvis der bliver ved med at være en meget stor forskel, så vil jeg se nærmere på, hvordan paragraffen bliver udmøntet. Vi vil se nærmere på tallene og samtidig se på Ankestyrelsens afgørelser. Det vil give et samlet billede af, om der er problemer, lover socialminister Eva Kjer Hansen.
Folketinget regner med, at kommunerne næste år bruger 300 millioner kroner på handicappedes merudgifter. Eller knap fire gange så meget, som de brugte sidste år.
Oversigt over kommunernes udgifter til pgf. 84
Kommuner sorteret efter størrelse
Kommuner sorteret efter udgifter