icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kommentar

Skole – ikke skoleret

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ønsker mere kontrol og straf, for når det går godt for alle os andre, må det jo være de lediges egen skyld, at de ikke har et arbejde.

  • Af Kaj Frederiksen, forbundskasserer
  • 23-2005 /

Færre og færre danskere mangler et arbejde. Den samlede ledighed er på vej mod det laveste niveau i 25 år. Nu vælger regeringen så at bruge den gode nyhed til at pege fingre ad de ledige.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ønsker mere kontrol og straf, for når det går godt for alle os andre, må det jo være de lediges egen skyld, at de ikke har et arbejde. Derfor skal de tjekkes i alle ender og kanter, lyder ministerens bud.

Det er som om, ministeren glemmer, at beskæftigelsespolitikken har flere elementer. Et er ydelser som dagpenge og kontanthjælp. Et andet element er jo, at vi til stadighed skal udvikle de lediges kvalifikationer.

For man kan godt have en god uddannelse og masser af erhvervserfaring og alligevel mangle spidskompetencer i forhold til et job.
I øjeblikket er der færre ledige, som uddanner sig. Uddannelse bruges i mindre grad som aktivering. I stedet har regeringen prioriteret forskellige tilskuds- og praktikordninger, så arbejdsgiverne kan få medarbejdere til lavpris.

Regeringen vil stramme op på ydelser og kontrol, men gør ikke noget for at forbedre de lediges kvalifikationer. I stedet for at gå i skole, skal de ledige stå skoleret.

Øgede krav om effektivitet og specialisering på arbejdspladserne stiller krav til medarbejdernes kvalifikationer. Institutionerne ønsker kvalificerede medarbejdere, som kan yde 110 procent fra dag ét. Derfor kan vi godt stå i den situation, at socialpædagoger går ledige, mens socialpædagogiske tilbud har svært ved at finde de helt rigtige medarbejdere. Hvis der er ledige job inden for arbejdet med hjerneskadede eller autister, vil institutionerne jo helst ansætte medarbejdere med viden og erfaring inden for netop dette felt.

Vores konkrete erfaringer fra SL’s jobformidlingsprojekter i Århus, Storstrøm og Vestsjællands amter viser, at vi når længere med målrettet rådgivning, viden og uddannelse end med mistillid og kontrol. Det, der flytter noget, er tæt kontakt til arbejdspladserne, et godt og præcist kendskab til de lediges kompetencer og individuel personlig rådgivning.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat