Unge fejlanbragt på efterskoler
Mere end 4000 børn og unge er anbragt på kost- og efterskoler. Det er ofte en billig løsning for kommunerne. Eksperter kalder anbringelserne for discountløsninger og mener, at kommunerne forsømmer at føre tilsyn med skolerne
Børn og unge, der er anbragt på kost- eller efterskole får langt fra altid den hjælp og støtte, de har brug for. Sådan lyder advarslen fra flere eksperter på området. Efterskoler kan være et godt tilbud til nogle unge, men i andre tilfælde er der tale om fejlanbringelser. Det mener praktiserende psykolog, Knud Erik Pedersen, som har beskæftiget sig indgående med anbringelser af børn og unge i mange år. –Problemet er, at kvalitetskontrollen ikke er god nok. Jeg har kendskab til, at unge kommer på efterskole direkte fra en psykiatrisk afdeling. Det kan være en chance for at komme ind i et stimulerende normal- miljø. Men det kan også være et alt for tyndbenet tilbud, påpeger Knud Erik Pedersen, som netop har afsluttet en rapport om anbringelser af børn og unge i forbindelse med KABU-projektet, der handler om kvalitet i anbringelsen af børn og unge.
Discounttilbud
Lillian Vaaben, der er afdelingschef i Fyns Amts familieafdeling, deler bekymringen. Hun peger på, at mange kommuner har en økonomisk interesse i at anbringe børn på kost- og efterskoler frem for på eksempelvis døgninstitutioner. Derfor bliver selv børn og unge med massive problemer anbragt på skolerne.
–Jeg ved, at skolerne i nogle tilfælde bliver brugt, som en discountløsning. For alle er presset på økonomien, siger hun.
Et ophold på en kost- eller efterskole er væsentlig billigere end en anbringelse på en døgninstitution, så der er mange penge at spare for kommunerne. Et ophold på en kostskole koster typisk omkring 20.000 kroner om måneden, mens en anbringelse på institution ofte er tre gange så dyr.
–I perioder, hvor der er pres på anbringelsesudgifterne, vil der være fokus på prisen. Det giver sig selv. Men det man kan frygte er, at det økonomiske hensyn kommer til at spille en for stor rolle, siger Knud Erik Pedersen.
Også kostskolerne, som ellers har en økonomisk interesse i at modtage børnene, peger på, at kommunerne er for lemfældige med at anbringe børn og unge på skolerne.
–Det burde være sådan, at socialforvaltningerne i kommunerne sikrede, at de rigtige børn kom til os. Men sådan er det ikke. De udfører ikke det arbejde, de burde, og mange af dem kender ikke børnene, lyder advarslerne fra kostskoleinspektør på Bagsværd Kostskole, Søren Børgesen.
Børn på kostskoler falder i lovhul
Ifølge serviceloven er det ellers kommunernes opgave at føre tilsyn med børn på kost- og efterskoler. Der er tale om børn fra belastede miljøer, som er anbragt efter servicelovens paragraf 172.
Ifølge Socialministeriet var der i 2003 godt 4000 børn og unge med særlige behov på kost- eller efterskoler. Men myndighederne fører langt fra det samme tilsyn med disse børn og unge som med børn og unge på andre anbringelsessteder. Det hænger sammen med, at anbringelser af børn og unge på kost- og efterskoler befinder sig i en gråzone mellem et undervisningstilbud og et pædagogisk tilbud. Området falder således mellem to myndigheder, Undervisningsministeriet og Socialministeriet. Det betyder ifølge Knud Erik Pedersen:
–Lovgivningen er noget uklar på det her området. Tilsynet med skolerne er forsømt. Og der mangler et pædagogisk tilsyn.
Lillian Vaaben fra Fyns Amts familieafdeling, er enig.
Skolerne bruges i vid udstrækning som anbringelsessteder på lige fod med andre tilbud. Men de er underlagt et andet regelsæt, som betyder, at der er langt mindre indsigt og opsyn fra de sociale myndigheder, siger Lillian Vaaben.
Hun henviser til, at amterne ifølge lovgivningen skal basere deres godkendelse af kost- og efterskolerne på materiale fra anden hånd. Det er materiale, som skolerne har indsendt til Undervisningsministeriet. På den måde bliver indsigten i skolerne ikke så god som på andre anbringelsessteder.
Børn med tung bagage
Kost- og efterskoler er ellers attraktive hos både børn og forældre. Det hænger sammen med, at børn og unge, der bliver anbragt på kost- og efterskoler, ofte undgår at blive stemplet og stigmatiseret, som det ellers ofte sker ved anbringelser på eksem- pelvis døgninstitutioner.
–Der står jo ikke prentet i panden på den unge, at der er tale om en social foranstaltning, siger Knud Erik Pedersen.
Men rigtig mange af eleverne på kost- og efterskolerne er der, fordi de af en eller anden grund ikke kan bo hos deres forældre. På Bogø Kostskole på Sjælland er der udelukkende tale om sociale anbringelser, hvor alle eleverne får økonomisk tilskud til opholdet. Halvdelen af eleverne, hvilket er cirka 50, er anbragt efter serviceloven og får hele opholdet betalt. Børnene har ofte en tung bagage med, når de kommer på kostskolen, oplyser forstander, Benny Knudsen.
–Det være misbrugsproblemer i hjemmet, eller det kan være børn, som har mistet deres forældre. Det, vi kan tilbyde dem, er struktur. De kommer op om morgenen, bliver vasket og får mad. Vi bruger ikke så meget at sætte os ned og snakke. Det er mere hen over tøjvasken eller borddækningen, fortæller Benny Knudsen.
Elever retur
Men selv om skolen har en økonomisk interesse i at modtage børnene, så forsikrer Benny Knudsen, at de er meget omhyggelige med, hvilke elever de optager.
–Vi er meget grundige med at optage børn. Og der er altid en skolepsykolog med.
Psykolog Knud Erik Pedersen mener imidlertid, at det er utilstrækkeligt og foruroligende at lade de enkelte skoler afgøre, om eleverne kan få gavn af et ophold. Han peger på, at skolerne er private forretninger, som skal have økonomien til at løbe rundt.
–Vi skal have nogen, der vogter over dem, der driver de her forretninger. Der er ind imellem nogle efterskoler, som har svært ved at få kunder nok i butikken. Derfor bør der være et offentligt tilsyn, fastslår Knud Erik Pedersen.
På Bogø indrømmer Benny Knudsen da også, at det kan ske, at de får elever, som de ikke kan magte.
–Det er ikke altid, at opholdet er det rigtige. Vi optager 40 elever om året, og to-tre stykker falder fra. De er reelt set ikke klar til det og er måske blevet presset til opholdet. De børn har brug for noget andet, end vi kan tilbyde dem, siger Benny Knudsen.
Undersøgelse i gang
De centrale myndigheder er klar over, at området trænger til at blive nærmere belyst. Styrelsen for Social Service under Socialministeriet har iværksat en undersøgelse, der skal afdække anbringelser på kost- og efterskoler. Der findes nemlig ingen viden om kvaliteten eller effekten af ophold på kost- eller efterskoler. Myndighederne ved heller ikke meget om, hvilke børn og unge, det er, som bliver anbragt på disse opholdssteder. Undersøgelsen ventes afsluttet inden udgangen af året.