05 - Nogen fik meget andre fik mindre
Samlet set fik de ansatte i amter og kommuner, hvad der var aftalt ved OK 02. Men ikke alle fik lige meget. De viser de seneste opgjorte løntal
Det endelige regnestykke for Overenskomst 2002 kan nu gøres op. Det Fælleskommunale Løndatakontor har opgjort de seneste løntal for februar 2005. Og med dem som udgangspunkt har det været muligt at opgøre den samlede lønudvikling for perioden 2002 til 2005.
SL’s økonomiske konsulent Martin Møland Nielsen har analyseret opgørelsen, og tallene viser, at de ansatte i amter og kommuner samlet set har haft en solid lønudvikling på 12 procent. Ja, hvis man tillægger de to aftalte feriefridage bliver stigningen på 13 procent.
- Det skal ses i lyset af, at der ved OK 02 blev aftalt en samlet ramme på 9,27 pro- cent med en forudsætning om, at der skulle ske en yderligere reststigning på 2,4 procent. Så lønstigningerne har altså levet op til forventningerne som helhed, siger Martin Møland Nielsen.
Men samtidig viser opgørelsen, at de forskellige personalegrupper i KTO-forhandlingsfællesskabet langt fra har oplevet den samme lønudvikling.
- Hvis vi tager sygehussektoren i amterne, har der her været en lønstigning på 15,9 procent. At der samtidig er ansat flere højtlønnede læger er også med til at trække løngennemsnittet op. I den modsatte ende kan vi se, at socialpædagoger på døgninstitutioner kun har haft en lønudvikling på 9,5 procent.
- Så det kan her sort på hvidt dokumenteres, at sygehusvæsenet er prioriteret frem for det sociale område, konstaterer Martin Møland Nielsen.
Mange forhold påvirker
Martin Møland Nielsen har også nærmere analyseret forholdene på de socialpædagogiske arbejdspladser. Her viser det sig, at også de forskellige stillingskategorier i SL har haft en uens lønudviklingen, hvilket kan ses af Tabel 1.
Og her er lønudviklingen påvirket af mange forskellige forhold:
Det kan for eksempel ske ved, at en ældre højere lønnet medarbejder går på pension og erstattes af en nyuddannet og dermed lavere lønnet medarbejder. Det vil trække statistikken ned.
På en arbejdsplads kan der også blive ansat en ekstra nyuddannet medarbejder. Det vil også trække statistikken ned.
Der kan også på en arbejdsplads ske en forskydning i stillingskategorierne. For eksempel hvis en højere lønnet forstander erstatter en assistent. Det vil påvirke statistikken opad. Men det modsatte kan også ske. At en forstanderstilling nedlægges. Så vil lønstatistikken blive påvirket nedad.
Martin Møland Nielsen illustrerer det første eksempel med den fiktive institution Rosen- bakken, hvor der den 1. februar 2002 kun er to ansatte Karen og Mette, der begge er assistenter på løntrin 26 med et årligt centralt fastsat funktionstillæg på 13.518 kroner. De giver hver af dem en månedsløn på 21.195 kroner og dermed også institutionen en gennemsnitsløn på 21.195 kroner.
Den 1. februar 2005 er Karen gået på pension og er blevet erstattet af den nyuddannede Helene, der aflønnes på løntrin 22 med et årligt centralt aftalt funktionstillæg på 4.947 kroner.
Det betyder, at hun får en samlet månedsløn på 19.712 kroner.
I mellemtiden er den den andet assistent Mette nået op på løntrin 29 i grundløn. Dertil får hun det centralt aftalte funktionstillæg, der nu er nedsat til 4.947 kroner, fordi SL i sin tid valgte at konverterede dele tillægget til løntrin. Ydermere har Mette fået tillagt fire løntrin i Ny Løn, så hun nu samlet får en månedsløn på 23.540 kroner.
Men da den “dyre” Karen er erstattet af den “billigere” Helene, er institutionens gennemsnitsløn kun steget til 21.626 kroner. Det svarer til en stigning i perioden på kun 2 procent. Dog kan det konstateres, at Mette i samme periode har haft en lønstigning godt 11 procent eksklusive feriefridage.
Så selv om det ser ud som om, at lønudviklingen for de ansatte på Rosenbakken er stagneret, så viser tallene for den enkelte ansatte altså noget andet.
Hvis man vil have et mere retvisende billede af lønudviklingen for de ansatte på den enkelte institution, kan man i stedet opgøre statistikken ved kun at sammenligne lønnen i de to perioder for personer, der har været ansat i hele overenskomstperioden - men det kan dog godt være i forskellige stillinger.
Hvis man korrigerer på denne måde viser det sig, at lønudviklingen som helhed har været højere - også døgninstitutionsoverenskomsten (Se Tabel 2).
Man kan også opgøre lønudviklingen for personer ansat i samme stillingskategori. Der kan man tage højde for, at en ansat for eksempel udnævnes til leder eller en lederstilling nedlægges. Det giver følgende resultat for SL’s område (Se Tabel 3).
Geografisk fordeling
I opgørelsen af overenskomstresultatet fremgår det, at lønudviklingen på SL’s område heller ikke har været ens i hele landet.
Af Tabel 4 vil man således kunne se, at i Ribe Amt har socialpædagoger ansat på døgninstitutionsoverenskomsten oplevet den højeste lønstigning, mens den største lønstigning for ansatte på værkstedsoverenskomsten er sket i Roskilde Amt. For omsorgs- og pædagogmedhjælperne har den største lønstigning været i Ringkjøbing Amt.
Der er også lavet opgørelser over lønudviklingen i kommunerne. Dem vil man kunne finde på Det Kommunale Kartels hjemmeside www.dkk.dk under Danmarkskortet.
I tabellen er der kun en opgørelse for Frederiksberg Kommune, idet lønkaos i Københavns Kommune umuliggør fremskaffelse af data for 2005.
Hvis man ser på overenskomstresultatet opgjort efter stillingskategorier fremgår det, at ledere på døgn- og værkstedsoverenskomsten har oplevet den største lønstigning sammenholdt med basisstillingerne og mellemlederne på området (Se Tabel 5).
Lønudviklingen frem til 2008
I overenskomstperioden 2005 til 2008 kan lønudviklingen for grupperne ændres og blive mere ligelig og også blive større for de forskellige SL overenskomster.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 er der til Ny Løn forlods afsat 2,5 procent til ledere og mellemledere og 1,25 procent til basisstillingerne.
- Basisstillingerne vil således i højere grad end mellemledere og ledere få sikret en lønudvikling gennem den centrale aftalte, hvorimod lederne og mellemlederne i højere grad skal sikre sin lønudvikling ved Ny Løn midler, siger Martin Møland Nielsen.
- I overenskomstperioden 02 har vi nemlig haft problemer med at få udmøntet de aftalte midler til Ny Løn. Det er blandt andet derfor, at reguleringsordningen har udløst store beløb, siger Martin Møland Nielsen.
For at undgå denne situation i den nye overenskomstperiode, er det ved OK 05 aftalt, at der lokalt skal være en udmøntningspligt. Udmøntningspligten gælder lokalt for Den Pædagogiske Branche som helhed. SL indgår i Branchen sammen med BUPL, FOA, 3F og Metal.
Martin Møland Nielsen gør opmærksom på, at det ligeledes er aftalt, at der lokalt skal indgås en procedureaftale for de lokale lønforhandlinger.
- Det forudsættes, at den lokale procedureaftale som minimum indeholde oplysninger eller bestemmelser om tidsfrister og regler for afvikling af de årlige forhandlinger. Der skal også være tidsfrister og regler for afvikling af forhandlinger i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og andre omstruktureringer. Og endeligt skal det lokalt aftales, hvorledes eventuelle tvister løses.
I nogle tilfælde kan der være sket en decentralisering af forhandlings- og aftalekompetencen ud til den enkelte institution. Her forudsættes det, at der i forbindelse med forhandlingerne om den lokale procedureaftale er skabt klarhed over forhold, som kan have betydning for de lokale parters løsning af forhandlingsopgaven.
- Det vil sige, at principperne for den lokale lønøkonomi på den enkelte institution skal være åben og kendt. Og det skal fremgå, hvilke løn - og personalepolitiske kriterier og elementer, der kan og bør inddrages i de lokale forhandlinger, fastslår Martin Møland Nielsen.
Tabel 1
|
feb-02 |
feb-05 |
Stigning i procent | |||
Område |
Antal fuldtids- ansatte |
Bruttoløn |
Antal fuldtids- ansatte |
Brutto- løn |
Antal |
Bruttoløn |
KTO |
506.699 |
23.702 |
472.566 |
26.560 |
-6,7 |
12,1 |
Ledende værks.pers. mv., klientværkst. |
1.831 |
24.353 |
1.694 |
27.007 |
-7,5 |
10,9 |
Omsorgs- og pædagog- medhjælpere |
7.208 |
18.906 |
7.026 |
21.587 |
-2,5 |
14,2 |
Pædagogisk pers., døgninst.mv. |
21.577 |
24.634 |
21.616 |
26.984 |
0,2 |
9,5 |
Tolke |
131 |
22.807 |
137 |
25.962 |
4,6 |
13,8 |
Tabel 2
Lønudviklingen for samme personer ansat i februar 2002 og februar 2005 | |
Område |
Lønudvikling i procent |
KTO |
14,7 |
Ledende værksted.pers. mv., klientværkst. |
12,8 |
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere |
18,4 |
Pædagogisk pers. døgninstitutioner mv. |
10,7 |
Tolke |
16,4 |
Tabel 3
Lønudviklingen for samme personer ansat i samme stilling februar 2002 og februar 2005 | |
Område |
Lønudvikling i procent |
KTO |
13,0 |
Ledende værksted.pers. mv., klientværkst. |
12,9 |
Omsorgs- og pædagogmedhjælpere |
18,4 |
Pædagogisk pers. døgninstitutioner mv. |
11,9 |
Tolke |
15,6 |
Tabel 4
Lønudvikling for perioden februar 2002 til februar 2005 for amtskommunalt ansatte fordelt på amter | |||
Overenskomst- område |
Pædagogisk personale, døgninst. mv. |
Ledende værkst.pers. . mv., klientværkst. |
Omsorgs- og pædagog- medhjælpere |
Københavns Amt |
9,6 |
12,2 |
11,6 |
Frederiksborg Amt |
8,2 |
10,2 |
12,5 |
Roskilde Amt |
9,5 |
13,3 |
10,1 |
Vestsjællands Amt |
10,2 |
10,5 |
14,7 |
Storstrøms Amt |
10,3 |
13,0 |
16,8 |
Fyns Amt |
9,4 |
9,4 |
14,0 |
Sønderjyllands Amt |
9,6 |
10,9 |
14,4 |
Ribe Amt |
11,6 |
13,0 |
18,5 |
Vejle Amt |
9,3 |
10,2 |
14,5 |
Ringkjøbing Amt |
10,6 |
9,5 |
19,7 |
Århus Amt |
10,8 |
9,8 |
15,5 |
Viborg Amt |
9,9 |
11,0 |
14,8 |
Nordjyllands Amt |
9,0 |
9,9 |
13,6 |
Frederiksberg |
12,7 |
8,8 |
16,0 |
Tabel 5
Lønudviklingen februar 2002 til februar 2005 fordelt på stillingskategorier | |||
Gennemsnitsløn feb-02 |
Gennemsnitsløn feb-05 |
Lønudvikling i procent |
|
Basisstillinger |
22.548 |
25.039 |
11,0 |
Mellemledere |
27.360 3 |
0.846 |
12,7 |
Ledere |
37.161 |
42.602 |
14,6 |