icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pædagoguddannelsen

Linjefag på vej

Undervisningsministeren lægger op til linjefag på pædagoguddannelsen. SL’s næstformand, Mogens Seider, er positiv over udsigten til øget specialisering

  • Af Maria Rørbæk
  • 14-2005 /

Hvilken målgruppe specialiserer du dig i? - Tja. Mennesker med funktionsnedsættelser kunne være ret spændende, men jeg er også interesseret i mennesker med sociale problemer. Børn og unge bliver det i hvert fald ikke, men det er da vist lige dig?

Sådan kommer fremtidens pædagogstuderende måske til at kunne tale sammen.

 Undervisningsminister Bertel Haarder har i hvert fald bedt SL, BUPL, KL og rektorforsamlingen om at give et samlet bud på, hvordan der kan laves en form for linjefag og specialisering på pædagoguddannelsen, så de studerende kommer til at fordybe sig særligt i et bestemt område.

Det betyder dog på ingen måde, at uddannelsen skal splittes op i en socialpædagogisk og en almen pædagogisk uddannelse, sådan som det var tilfældet før 1992.

- Bertel Haarder slog helt fast, at pædagoguddannelsen fortsat skal være en generalistuddannelse. De studerende skal ikke blive specialister på et bestemt område, men man kan sige, at de skal gøre sig parate til at få en faglig identitet på et område, de har særlig interesse for, siger SL’s næstformand, Mogens Seider.

Fælles forslag
Baggrunden for at undervisningsministeren bad de fire organisationer om at udarbejde et forslag til linjefag og specialisering på pædagoguddannelsen er, at organisationerne sammen har lavet et samlet forslag til en reform af pædagoguddannelsen.

Ud over et ønske om mere specialisering/fordybelse indebærer forslaget blandt andet et ønske om mere læring i praktikken, deltagelsespligt og en ny fagrække, hvor pædagogik bliver hovedfag. (Se faktaboks).

 Sidst i juni var organisationerne til møde med Bertel Haarder, der tog godt imod og altså selv bad om mere, specifik inspiration.

 I Mogens Seiders øjne er det en gevinst for socialpædagogikken, at undervisningsministeren på den måde selv lægger op til en øget specialisering inden for uddannelsen.

 - Jeg ser det som en anerkendelse af, at pædagogik ikke bare handler om almindelige folks almindelige børn. Ellers har opgaven med at få socialpædagogikken anerkendt på grunduddannelsen været op ad bakke siden uddannelsen i 1992 blev ændret til en generalistuddannelse, så der ikke længere er socialpædagogiske seminarier, siger han.

Fælles fodslag
Det er KL, der har taget initiativ til de fire organisationers fælles forslag, og Mogens Seider vurderer, at det er en god strategi. Der bliver lyttet mere til en enig front.

 På nogle områder var det ikke muligt at nå til indbyrdes enighed, men så er forbeholdene bare blevet fastslået i forslaget.

 For eksempel er alle parter enige om, at SU-finansieret praktik vil være et gode, fordi de studerende så kan koncentrere sig om at lære frem for at arbejde. Men KL har markeret det forbehold, at de ikke vil være med til at finansiere SU-praktikken.

 I første omgang satte SL også et forbehold op for ønsket om mere specialisering/fordybelse, idet organisationen ønskede tydeligere rammer for denne specialisering. Dette forbehold bliver ikke længere nødvendigt, da Bertel Haarder netop bad organisationerne arbejde yderligere med ideer til linjefag og specialisering.

 Den 11. august mødes Bertel Haarder igen med de fire organisationer for at diskutere deres fælles forslag.

 I løbet af efteråret bliver der så arbejdet videre med lovgrundlaget for den nye pædagoguddannelse.

Fakta

  • Følgende elementer indgår blandt andet i SL, BUPL, KL og rektorforsamlingens fælles oplæg til en ny pædagoguddannelse:
  • Omlægning af praktikdele til mere studietid
  • Ny fagrække
  • færre fag
  • Øget faglighed med særlig vægt på metode/didaktik (BUPL: forbehold over for en styrkelse af pædagogisk didaktik.)
  • Mere specialisering/fordybelse 
  • Tværprofessionelle kompetencer
  • Eksamen i hele fagrækken (ny fagrække)
  • Højere adgangskrav
  • Deltagelsespligt
  • Kortere og mere fleksibel praktik, hvor de studerende tilegner sig grundlag for praktisk og teoretisk videntilegnelse i arbejdslivet, herunder indbygget progression i praktikken og større krav til den studerendes læring
  • Mere læring i praktikken
  • Den studerende finder selv praktikplads
  • Udvidet arbejdsområde
  • SU-finansieret praktik (KL: forbehold over for, at omlægningen sker uden økonomisk kompensation (DUT) fra kommunerne). 
 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse, Forbund og a-kasse