Skole for de skoleløse
Høje-Taastrup Kommune forebygger problemet med skoleløse børn, der dropper ud af skolen. Et banebrydende, tværfagligt og alternativt skoletilbud sikrer hver anden elev tilbage til klassen efter et pusterum i kommunens alternativklasse
Skoleløse børn
Tre skoletrætte drenge fik sidste sommer deres 9. klasses afgangsprøve. Ikke med topkarakterer, men de gennemførte, og det var langt over forventet.
Sådan lyder et af resultaterne af et banebrydende, alternativt og tværfagligt skoletilbud, kaldet Alternativklassen, som en af Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler etablerede for et par år siden i samarbejde med pædagoger fra den nærliggende fritidsklub.
Høje-Taastrup Kommune er én af de kommuner, der har strammet op på procedurerne omkring børn, der ikke går i skole. Eksempelvis børn, der meldes ud af en skole og ikke dukker op i den nye klasse.
– Vi har tidligere oplevet børn, der ikke har gået i skole i hele og halve år, men jeg håber ikke, vi har flere af dem. Med Alternativklassen har vi fået et tilbud, der tager hånd om børnene, så de ikke ender i en ond spiral, som til sidst sender børnene på gaden, siger Vibeke Winther, der er formand for børne- og ungdomsudvalget i Høje-Taastrup Kommune.
Hun vil være positivt stemt over for flere af den slags tiltag, hvis der er behov for det, men hun tvivler på, at modellen uden videre kan trækkes ned over enhver skole og klub.
– Alternativklassens pædagoger og lærere er nogle ildsjæle, der evner at give børnene lyst til at komme tilbage til skolen. Pædagoger og lærere skal ville de børn. Ellers kan samarbejdet ikke lykkes, og de gør et fantastisk arbejde i Alternativklassen, siger Vibeke Winther.
To sjæle…
Det var oprindelig pædagogerne i fritidsklub Basen, der blev opmærksom på problemet med skoleløse børn. Pædagogerne mødte deres klubbørn og jævnaldrende kammerater, der rendte rundt på gaden og i storcentret – i skoletiden. Pædagogerne undrede sig og besluttede derfor at etablere et alternativt skoletilbud for de såkaldt skoleløse børn. En af de store fordele ved Alternativklassen er, at visitationen foregår lokalt – og hurtigt. Det er skolepsykologen, der visiterer. Forinden skal elevens lærere have drøftet – og være enige om – at eleven ikke kan rummes i klassen. Dernæst bliver forældre og skoleleder inddraget. Og visitationen kan foregå i løbet af en til to uger.
Tilfældigvis puslede den nærliggende Torstorp skole samtidig med at etablere et mere friluftsagtigt skoletilbud til de elever, som forstyrrede undervisningen eller udeblev fra timerne. De to faggrupper – lærere og pædagoger – endte med at etablere et tværfagligt samarbejde om et alternativt skoleforløb for de ældste skolelever – både dem der ikke kunne rummes i folkeskolen og dem, der rendte rundt uden skoletilbud eller uden at benytte det, de var tilmeldt.
Tværfaglighed er banebrydende
Traditionelt har pædagoger og lærere haft svært ved at samarbejde, fordi lærerne ikke mener, at pædagoger kan og skal undervise. Men når det gælder vanskeligt stillede børn og unge, der skal mødes alternativt, har de to faggrupper i Torstorp gjort myten til skamme.
– Det har da ind imellem slået gnister mellem de to faggrupper, fordi de har hver deres opfattelse af, hvordan man skal reagere over for børnene, men i selve klassen fungerer samarbejdet fortrinligt nu, efter at de første begyndervanskeligheder er overstået, fortæller skoleleder Peter Vig Jensen og nævner en episode fra Alternativklassens første måneder:
En elev kom hele tiden en halv time for sent til timerne. Det fik lærerne til at skælde ud, mens pædagogerne roste eleven for overhovedet at komme til timen.
– Det nytter jo ikke noget, at vi laver nøjagtig det samme skoletilbud som Torstorp skole, der ikke fungerede for dem. Starter vi med at skælde dem ud, kommer de slet ikke, og det var jo netop deres problem i folkeskolen, siger Karin Frederiksen.
Eller som skolelederen udtrykker det:
– Pædagogerne er knalddygtige til at se og ’ville’ de børn og til at se, hvordan de egentlig har det. Jeg vil sige det på den måde: Lærere tænker typisk i grupper af børn, mens pædagoger er fokuseret på individet i gruppen, og det er lærerne blevet bedre til, siger Peter Vig Jensen, Torstorp skole.
Motion styrker selvværdet
Pædagogikken i Alternativklassen er netop individuelt tilrettelagt efter den enkelte elevs situation og faglige formåen på det pågældende tidspunkt. Men undervisning skal forstås bredt. Er det netdating, der skal til for at få eleven til at skrive dansk, ja så helliger målet midlet.
Typisk bruger elever i Alternativklassen de første uger på motion. Eksempelvis løber de på rulleskøjter eller er i svømmehallen, fordi krop og psyke er uadskillelige. Er psyken i bund, er kropslig velvære en af vejene til at få psyken i balance – og kampklar til boglig indlæring og i det hele taget til at mestre livets modgang. Og psyken er i bund hos de elever, der kommer i Alternativklassen.
– De elever, vi får, har tit et meget lavt selvværd, og det kan vi styrke blandt andet ved at arbejde med kroppen. Eleverne er ofte fyldte i deres hoveder af alle mulige problemer, som gør, at de ikke kan koncentrere sig. Slet ikke om at lære noget bogligt. Måske slås mor og far derhjemme. Måske er eleven blevet syndebuk for al balladen i klassen. Måske er det indre psykiske problemer, der fylder, fortæller Karin Frederiksen.
Hver anden – tilbage til klassen
Efter nogle måneders ophold i Alternativklassen bliver cirka hver anden af eleverne klar til at komme tilbage til deres oprindelige klasse. Resten bliver i Alternativklassen og afslutter 9. klasse herfra. Nogle elever har så store problemer derhjemme, at de bliver sendt videre til opholdssted, efterskole eller døgninstitution, hvor de bliver anbragt uden for hjemmet. For dem har Alternativklassen været en helle, der sikrer, at de ikke tilbringer ventetiden på gaden. I Alternativklassen har de nogle voksne, de kan tale med, mens de bliver udredt til rette specialtilbud eller døgnforanstaltning.
– Alternativklassen er et billigt, men fagligt godt alternativ til de elever, der har nogle mildere grader af adfærdsproblemer. Og vi skal kun udskille børn fra normalsystemet, når det virkelig er nødvendigt. Alene udskillelsen efterlader store nederlagsfølelser, som forstærker elevernes manglende selvværd, der igen kan blokere for indlæring og almindelig undervisning, siger leder af kommunens heldagsskole, Finn Schou, der har været rådgiver i etableringen af Alternativklassen i Torstorp.