Forskere kritiserer ungdomssanktionen
Ungdomssanktionen mangler sammenhæng og mål. Det konkluderer forskere fra Social- forskningsinstituttet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse. SL vil have nedsat en følgegruppe, der skal forbedre ungdomssanktionen
For fagfolk inden for feltet er det næppe nogen stor overraskelse, men nu er det også dokumenteret: Der er problemer med ungdomssanktionen.
Socialforskningsinstituttet har gennemført en kvalitativ undersøgelse af ungdomssanktionen baseret på interviews med ti unge og deres sagsbehandlere, ledende personale på sikrede institutioner og observation på udvalgte åbne institutioner.
Konklusionen er ikke opløftende:
- Det ser ud til, at anbringelse på de socialpædagogiske institutioner ikke rammer behovet hos ret mange af de unge, skriver de fire forfattere, Lene Kofoed Rasmussen, Laila Dreyer Espersen, Mette Lise Sørensen og Signe Andrén Thomsen, i resumeet.
SFI påpeger flere forskellige problemer. For det første mangler der sammenhæng i behandlingen.
- I de forløb, som vi har undersøgt, har sagsbehandlerne problemer med at få lagt planer, at få opstillet klare mål og få angivet, hvordan man når dertil. De lovpligtige handleplaner er fragmenterede og bliver sjældent det redskab, der kan holde sammen på et forløb, der er sammensat af forskellige faser og flere aktører på behandlingssiden. Sagsbehandlerne mangler tilsyneladende det nødvendige faglige grundlag for at kunne udarbejde bæredygtige planer. De unge oplever det, som om der ikke er nogen planlægning og derfor heller ikke noget mål med sanktionsforløbet. De bliver i nogle tilfælde dårligt informeret, og de bliver stort set ikke inddraget i planlægningen, skriver forfatterne.
Uklar fordeling af ansvar og kompetencer
Et andet problem ved ungdomssanktionen er, at forløbene er splittet op i tre faser, (en på en lukket ungdomsinstitution, en på en åben ungdomsinstitution og en udslusningsfase,) og at ansvar og indflydelse ikke rækker ud over opholdets længde.
- Praksis på de institutioner, hvor vi har observeret, vidner om, at alle er bevidste om, at forløbet skal høre op på et bestemt tidspunkt. Der er fokus på at afvikle, og de ansattes bestræbelser glider ofte umærkeligt fra at ville sætte en udvikling frem mod et mål i gang til at ville sørge for, at tiden går uden problemer, skriver forfatterne.
Selv om intentionen med ungdomssanktionen er, at de unge dømmes til behandling, vurderer forskerne, at der ikke er særlig mange egentlige behandlingstiltag på institutionerne.
- For flere institutioner bliver det faglige grundlag og metoderne heller ikke gjort særligt klart. Det har konsekvenser for det arbejde, der bliver udført af de i øvrigt ofte meget engagerede ansatte. På de institutioner, som vi har besøgt, er der ikke en fælles faglig tilgang til de unge, og der er ofte ikke enighed om, hvordan man håndterer diverse konflikter. Det betyder, at behandlingen eller den socialpædagogiske påvirkning af den unge kan blive tilfældig og uden blivende betydning, skriver de.
SL ønsker følgegruppe
Amtskredsformanden for Socialpædagogernes Landsforbund i Århus, Runa Stach, påpeger, at en af de ting, der svigter ved noget af den såkaldte socialpædagogiske behandling, er, at det slet ikke er socialpædagoger, der behandler:
- På Den Sikrede Institution Grenen, der lige har udvidet med to åbne afdelinger i Glæsborg, er det kun omkring tyve procent af medarbejderne, der er uddannede socialpædagoger. Det krænker min professionalisme, når den slags bliver omtalt som socialpædagogiske tilbud, og når vi social- pædagoger så uforskyldt bliver slået i hart- korn med noget, der ikke virker. Derfor prøver vi hele tiden at gå i dialog med amtet om, at vi synes, det er problematisk, at de kalder det socialpædagogiske tilbud, når dem de ansætter er tidligere fængselsbetjente, dørmænd, smede og andre uden en socialpædagogisk baggrund, siger hun.
Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Kirsten Nissen, er ikke overrasket over SFIs kritik af ungdomssanktionen.
- Evalueringen siger i store træk det samme, som vi hører igen og igen fra medarbejderne på blandt andet de sikrede institutioner for unge, siger hun.
Formanden mener, at der bør nedsættes en særlig følgegruppe, som kan holde øje med ungdomssanktionen og komme med forslag til forbedringer. Følgegruppen skal blandt andet bestå af praktikere, som har med de unge kriminelle at gøre og helt konkret kan pege på, hvad det er, der svigter.
- Ungdomssanktionen har aldrig fået de vilkår, som var betingelsen for, at den kunne lykkes. Lad en særlig følgegruppe pege på de ting, som ikke fungerer, så der kan blive rettet op på dem med det samme, siger hun.
| Fakta I 2001 blev det muligt at idømme 15-17-årige, der har begået grov personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, en ungdomssanktion. Sanktionen består af et toårigt behandlingsforløb i tre faser: en på en sikret ungdomsinstitution, en på en åben institution og en udslusningsfase. Der skal også laves en handleplan med såvel opdragende og som uddannelses- og integrationsmæssige aspekter. Indtil videre er omkring 250 unge blevet idømt ungdomssanktionen. |