Problemet har været syltet i 10 år
Der mangler institutionspladser til domfældte udviklingshæmmede. Derfor kræver Socialpædagoger, at lovgiverne nu finder en løsning
Det socialpædagogiske personale på botilbud for udviklingshæmmede står magtesløse, når der blandt beboerne findes domfældte udviklingshæmmede. Problemet er næsten 10 år gammelt og opstod i 1998, da den daværende bistandslov blev afløst af Serviceloven.
For lovlydige udviklingshæmmede var Serviceloven en landvinding, der gav dem ret til egen bolig, selvbestemmelse og frivillighed i deres daglige tilværelse. Men samtidig forsvandt de særlige institutioner, der var beregnet til udviklingshæmmede, der er dømt for mindre alvorlig kriminalitet.
Det betyder, at dømte udviklingshæmmede nu anbringes i botilbud sammen med almindelige lovlydige udviklingshæmmede. Men personalet på botilbuddene har ingen beføjelser til at forhindre, at de begår ny kriminalitet eller på anden måde skejer ud
I Radioavisen den 16. oktober nævner forstander på bostedet Bøge Allé i Ribe, Flemming Hansen, et eksempel på en mand, der er dømt for at sende mordtrusler:
– Vi ved, at han sidder inde på sit værelse og skriver mordtrusler, og derefter ledsager personalet ham ned til postkassen for at sende dem. Meget mere absurd bliver det ikke, siger Flemming Hansen.
Kræver handling
Der er ellers skrevet mange rapporter, der afdækker problemet.
– for eksempel “Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren” fra 2003. Men intet er sket. Derfor kræver Socialpædagogerne nu handling.
– Nu går den simpelthen ikke længere. Justitsministeriet og Socialministeriet må sætte sig sammen og finde en løsning. Nu kører systemet på en måde, som hverken samfundet, de dømte udviklingshæmmede, deres lovlydige naboer eller socialpædagogerne på botilbuddene kan være tjent med, siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.
I Danmark kan udviklingshæmmede ikke idømmes fængsel eller andre straffe. I stedet kan de dømmes til behandling.
I tilfælde af meget alvorlig kriminalitet, for eksempel drab, kan de få dom til forvaring på en sikret institution – eksempelvis Kofoedsminde i Rødby.
Men når der er tale om mindre alvorlig kriminalitet, kan de blive dømt til behandling på institution. Problemet er bare, at institutioner juridisk set ikke eksisterer længere efter Servicelovens indførelse i 1998.
– I praksis betyder det, at socialpædagogerne bryder loven, hvis de for eksempel vil forhindre en person, der er dømt for at gå amok i en alkoholrus, i at drikke alkohol. De må heller ikke låse døren for en mand, der vil ud og blotte sig selv.
– Derfor kræver vi, at der nu findes en løsning, så personalet får de redskaber, der skal til – såvel juridisk som ressourcemæssigt. Det kunne for eksempel være en idé at oprette særlige botilbud for de dømte udviklingshæmmede, siger Benny Andersen.
Socialminister Karen Jespersen (V) vil nu undersøge, om man kan forbedre systemet og vil drøfte sagen med de øvrige partier i Folketinget:
– Det er vigtigt, at vi finder ud af, om det er de rigtige, som bliver dømt til afsoning på en institution, eller om nogle i virkeligheden hører hjemme et andet sted. Det skal også klarlægges, om der i dag er sikrede pladser nok til de kriminelle udviklingshæmmede, som er meget farlige, siger socialministeren til Ritzau.
Konference
Den 7. november arrangerer Det Centrale Handicapråd i samarbejde med NDU (Det Landsdækkende Netværk vedrørende Domfældte Udviklingshæmmede), Landsforeningen LEV og Socialpædagogerne en konference om domfældte udviklingshæmmede. Konferencen holdes på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København S. Program og tilmelding på www.clh.dk