Plads til forbedringer - og begejstring
Ansættelsesvilkår. Lønmodel. Efteruddannelse. Rekruttering. Pension. Efterværn. Familieplejernes nyvalgte netværksledelse kommer ikke til at kede sig i det næste år. Deltagerne i familieplejernes landsmøde tog fat i mange væsentlige emner, som de ønsker, at netværk og fagforbund arbejder med
Er der nogen, der kommer når jeg kalder? Er der nogen, der svarer, når jeg spørger? Er der nogen, der griber når jeg falder?....”
Anne Dorte Michelsens sang “En Ven i Nøden” var optakt til et indlæg fra familieplejere i Næstved om Socialpædagogernes Landsforbunds rolle i forhold til familieplejere, og om hvor familieplejeområdet var på vej hen.
Hvis Anne Dorte Michelsens spørgsmål kom fra børn, der ikke kan bo hjemme, kunne “ja familieplejere” være ét svar.
Socialpædagogernes 12 bud på indsatsområder
|
Men hvem kommer, svarer og griber, når familieplejere – der som oftest er alene om deres arbejde uden kolleger, tillidsfolk eller leder – kalder, spørger og falder?
Er “Socialpædagogernes Landsforbund” svaret?
– Selvfølgelig håber vi, I er der, når vi skal bruge jer. Og jo, Socialpædagogerne er nok det bedste bud på et fagforbund for familieplejere, svarede familieplejerne fra Næstved selv.
Men de mangler en tydelig strategi: En strategi for at indgå overenskomst og gennemføre en lønmodel. For kommunikation i medierne. Og for at hverve nye medlemmer. I Storstrømsområdet er kun 70 ud af 300 familieplejere medlemmer af Socialpædagogerne.
Det satte en lavine af forslag og idéer i gang under det punkt, hvor deltagerne i landsmødet kunne stille spørgsmål til juristen, den faglige konsulent og politikeren ansat i Socialpædagogerne.
Familieplejerne mener, at der skal være viden om familieplejeres forhold til stede på kredskontorerne, og at der er brug for forstærket information om, hvordan familieplejere opnår ret til efterløn og pension.
Omvendt resultatløn giver færre vederlag, og det er for eksempel ikke nok at have to børn i pleje til i alt seks vederlag til at opnå efterløn. Det er også usikkert, om en familieplejer kan opretholde sin indkomst og ret til efterløn – få flere børn i pleje, hvis hun som 58-årig udsluser det sidste barn.
Andre ønsker er rimelige opsigelsesvarsler og mere efteruddannelse.
Af hensyn til børnene i familiepleje skal Socialpædagogerne arbejde for større lighed mellem barnets tarv og forældrenes rettigheder og at efterværn bliver obligatorisk.
– Det er deprimerende, når man har lavet et godt stykke arbejde igennem mange år, at man så skal man se på, at børnene bare får lov at flagre, når de forlader familien. De har som regel ikke noget netværk udover os, forklarede en familieplejer.
Rekruttering blev også et væsentligt emne. Deltagerne i landsmødet mener, det er meget vigtigt, at så mange familieplejere som muligt organiserer sig, og at Socialpædagogerne får fat i næste generation af unge familieplejere.
En idé var at stifte Plejebørnenes Dag på linje med Dagplejebørnenes Dag.
Tryghed for dig
– Socialpædagoger er på vej med en hvervekampagne, som også gælder familieplejere, kunne Benny Andersen, næstformand i Socialpædagogerne, oplyse.
Kampagnens slaglinje – “Du skaber tryghed for andre – vi skaber tryghed for dig” – er et godt svar på de spørgsmål, som familieplejerne stiller om, hvem de kan læne sig op ad.
På landsmødet tog han fat i de langsigtede mål på området og de opgaver, som kan udføres på lidt kortere sigt.
– Jeg mener, der er meget plads til forbedring af forholdene for familieplejere og for den sociale indsats generelt. Men mest af alt er der plads til en forbedring af forholdene for vores svageste borgere – for de udsatte børn og unge, som I arbejder med i jeres hverdag.
På familieplejeområdet har netværksledelsen og Socialpædagogerne de to sidste år arbejdet med en ny lønmodel for familieplejere.
– Vi har fået løfter om snarlig handling på spørgsmålet om lønmodel flere gange. Men faktum er, at der ikke er sket noget i sagen overhovedet, så det skal vi arbejde videre med.
Et af de langsigtede mål bliver derfor at få politikerne til at anerkende, at familieplejere gør et stort arbejde for kommunen. Derfor skal familieplejerne ansættes i kommunerne og være dækket af en overenskomst.
På den positive side har hovedbestyrelsen sagt ja til, at Socialpædagogerne opretter en ambulancetjeneste til familieplejere, der kommer ud for alvorlige hændelser eller er i krise. Falck Healthcare står for beredskabet – et centralt rådgivningscenter, der har døgnåbent. Familieplejere, der omfattet af ordningen kan henvende sig dér, hvorefter der blive lavet en plan for den videre hjælp.
Plan for service
På landsmødet lød en del suk over kredsene og deres tilsyneladende forskelligartede indsats over for familieplejere. Nogle ønskede endda, at hver kreds fik en ansat med forstand på familieplejeområdet – igen fordi familieplejere mangler kolleger og tillidsfolk at sparre med og få oplysninger fra.
– Vi er da kede af, hvis der er tvivl om kredsenes service, sagde Benny Andersen og oplyste, at Socialpædagogerne har en politik for servicering af medlemmer, der er den samme for alle kredse.
– Heldigvis er Socialpædagogerne en demokratisk organisation, og I kan gå til generalforsamlinger og stille repræsentanter op eller få valgt de folk ind, som I regner med vil støtte familieplejerne, være opmærksomme på jeres behov for service og arrangere temadage og kurser af særlig interesse for jer, uddybede han.
– Der er også god brug for at få kredsene ind og hjælpe med at vække politikerne på dette mærkværdige område, er Benny Andersen enig med familieplejerne i. Han er også enig i, at strategidebatten er meget vigtig, ligesom formidlingen til offentligheden af familieplejeområdet skal øges. Den skal være offensiv, komme frem med de positive historier frem for at vente på, at journalister ringer, når der er optræk til skandaler og gråd.
– Det er de færreste i offentligheden, der ved, hvad familieplejere laver. Mange tror, det er noget med varm kakao og boller, og som alle kan udføre.
Fornuften forsvundet
Op ad bakke.
Sådan beskrev både Lilli Bach, formand for familieplejernes netværksledelse, og Benny Andersen, de sidste halvandet års arbejde med familieplejeområdet.
– Mine beretninger har hvert år været præget af en humoristisk indgangsvinkel på udfordringer og begivenheder, sagde Lilli Bach. – Men i år har det ikke været så lige til at bruge humoren.
Ved sidste landsmøde for halvandet år siden, var stemningen positiv og energisk, fordi netværket og Socialpædagogerne havde udgivet projekt God Familiepleje, som var sprængfyldt med nye idéer og visioner for familieplejeområdet. Forslag som sprang ud af familieplejernes sunde fornuft. Og som nok kunne bære igennem anbringelsesog strukturreform. Troede familieplejerne.
– Men de forgangne halvandet år har fået os alle ned på jorden og for nogles vedkommende desværre langt ned i dybe huller, beskriver Lilli Bach.
– Der er kommet mange flere sager med familieplejere i kommunerne fyldt med ulidelig langsommelighed, uretfærdighed og uværdighed.
– Det er sager, hvor vi som familieplejere i mange tilfælde ingenting kan stille op, selvom vi oplever alvorlige kommunale overgreb på og omsorgssvigt af børn og unge. Vi er fuldstændig magtesløse og handlingslammede af den simple grund, at fornuften er forsvundet.
Benny Andersen bekræftede, at set i familieplejeperspektiv kan verden af i dag være frustrerende.
– Det er svært at se på, at midlerne på det sociale område er blevet færre, mens friværdierne og firhjulstrækkerne er blevet større og større.
Præcist hvordan det store billede ser ud efter strukturreformen, arbejder kredsene i Socialpædagogerne på at samle viden om.
– Men det store arbejde til trods har forbundet på nuværende tidspunkt ikke dækkende tal for udviklingen på familieplejeområdet – for eksempel antal anbringelser i familiepleje.
Dog kan man se, at der i kommunerne er brugt flere penge på familiepleje og opholdsstedsområdet, men budgettallene for 2007 viser imidlertid også, at kommunerne i 2007 sparer næsten 200 mio. kroner – mere end 4 procent – på familieplejer og opholdssteder.