Hvad er prisen
Lederne har fået sved på panden efter det første halve år med ny kommunal struktur. De er blevet købmænd med priser på alle ydelserne. De er usikre på fremtiden og på, om fagligheden kan overleve i nye rammer. Men de er også glade for de nye udfordringer, viser forskningsprojekt
Der er gået godt et halvt år siden, de specielle sociale institutioner blev kastet ud i det største stormvejr, de nogensinde har oplevet. 80 procent af dem flyttede fra de nu nedlagte amter og til kommunerne, resten gik til de nye regioner.
Intet andet område har været igennem samme massive forandringer på grund af kommunalreformen. Derfor skal lederne på de specielle sociale institutioner håndtere stor usikkerhed, både deres egen og den deres nye driftsherrer har ved at overtage et ukendt område. Det er ikke uden grund, at lederne af nogle er blevet kaldt for “frontløbere.”
Og hvordan er det så gået med al den usikkerhed om, hvad det nye vil bringe? Det har AKF (Anvendt Kommunal Forskning) spurgt lederne på specialinstitutionerne om. (Se faktaboks) Og de foreløbige resultater viser, at der er bekymring for fremtiden. Men der er også en positiv usikkerhed, forstået på den måde, at reformen har betydet, at institutionerne skal igennem en udvikling med nye spændende opgaver og udfordringer. Billedet er blandet.
Lederne oplever, at de væsentligste opgaver – udover at skifte til nye driftsherrer – er at indstille institutionerne på, at de fremover skal finansiere driften via takstydelser. At de skal lave varedeklarationer på de ydelser, institutionen kan levere, og at de skal være i stand til at arbejde på markedslignende vilkår, hvor de sælger deres ydelser til de omkringliggende kommuner.
Plads til det specielle
Det vil formentlig tage flere år, før kommunalreformen er kørt ind, og specialinstitutionerne har tilpasset sig de nye vilkår. Ledernes usikkerhed for fremtiden drejer sig især om, hvorvidt kommunerne kender nok til området, fortæller forskningschef Olaf Rieper, AKF.
– Vil kommunerne anerkende, at specialinstitutionerne er noget særligt? Og hvis ikke, vil det så dræbe medarbejdernes engagement og modarbejde kvalitetsudviklingen? Vil kommunerne presse specialinstitutionerne ind i normer og procedurer, som de selv benytter i driften af deres traditionelle institutioner, og som de kender fra deres stordriftsområde. Kan det tænkes, at kommunerne deler institutionens ydelser op og sætter pris på hver enkelt del, men måske glemmer at komme hele vejen rundt om de behov, som den enkelte bruger har? Nogle ledere har allerede oplevet, at kommunen blander sig i deres tilbud.
Nogle frygter også, at der bliver sparet på SRog TR-ordningerne, fordi der skal spares på det administrative område.
Flere ledere siger, at kommunerne kan bidrage positivt til at udvikle og fastholde de specialiserede tilbud. Men de er bekymrede for, om kommunerne vil påtage sig den rolle. Nogle ledere forudser, at specialområdet vil drukne i den kommunale planlægning, fordi kommunerne i højere grad vil prioritere at udvikle deres tilbud på normalområdet frem for de nye tilbud inden for det specialiserede handicapområde. – Nogle ledere er bekymrede for, at deres institutioner bliver nødt til at tage mange forskellige brugere i stedet for at være den specialiserede institution, de tidligere har været, siger Olaf Rieper.
Regler ovenfra
Mange ledere oplever, at de er havnet i en hel anden kultur med en masse regler, som gælder for alle kommunens ansatte, uanset i hvilken forvaltning, de er ansat.
Som en leder siger: “Nu har jeg arbejdet syv år på at afskaffe alt, hvad der hedder regler på min institution, og nu bliver vi bombarderet med regler oppefra, som jeg ingen indflydelse har på. Rent kulturmæssigt, så tænker jeg, at noget af det, der kommer til at ske, måske er det, som vi har brugt 10 år på at ændre på.”
En anden siger: “Det er som om, vi bliver bombet tilbage. Vi har kørt en proces med at afskaffe alle unødvendige regler, og så får vi det hele i hovedet igen.”
Endnu en leder siger: “De værdier, jeg igennem mange år har arbejdet hen imod, vil måske blive modarbejdet. I værste fald frygter jeg at stå som forstander uden reel indflydelse på væsentlige områder. Det vil være demotiverende for både mine medarbejdere og mig selv.”
Bedre sammenhæng
Der er også ledere, som ser store muligheder i kommunalreformen.
Olaf Rieper siger: – Nogle ser en mulighed for, at den viden, institutionen besidder, vil kunne udnyttes mere dynamisk. Og de oplever det som positivt, at kommunen kan være med til at præge og udvikle institutionen.
– Mens institutionen var under amtet, følte en leder, at der var en form for filter, og lederen forestiller sig, at kommunalforvaltningen vil bruge deres viden og erfaring mere direkte.
– En anden er tilfredshed med, at institutionen vil kunne få mere målrettet hjælp til nogle af brugerne. Det har tidligere været sådan, at brugerne befandt sig i to forskellige parallelsystemer. Nu kan man direkte samarbejde inden for samme forvaltning.
Værn mod usikkerhed
I undersøgelsen har man også set på, hvilke strategier, lederne lægger eller vil lægge for at modarbejde den usikkerhed, de føler. Denne del af undersøgelsen er ikke færdig, men nogle af de foreløbige bud fra lederne er blandt andet, at der skal udvikles faglige netværk, fortæller Olaf Rieper. Som en leder udtrykker det:
“Vi kan ikke længere nøjes med at uddanne os selv og lave vore egne kurser. Vi er nødt til at dele viden og udveksle erfaringer med de andre lignende tilbud, selv om de også samtidig er vore konkurrenter. På den måde vil man kunne opretholde et højt fagligt niveau.”
En anden siger: “Det er farligt på sigt at fungere som et lukket system og sige, at vi er så store, at vi kan uddanne os selv. Vi er nødt til at stjæle med arme og ben af den viden, der er.”
Lederne er også meget opmærksomme på, at de skal være så attraktive, at de kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, ellers kan de ikke opretholde deres tilbud. Eller sagt på en anden måde: Kan de ikke klare sig i konkurrencen. En leder underviser blandt andet på pædagogseminarier for ad den vej at hverve ansøgere til kommende ledige stillinger på institutionen.
– Det er nyt for lederne, at de i højere grad end før skal arbejde på markedsvilkår, og en af måderne er at kunne vise kunderne de kompetencer, som institutionen har. Det gælder både over for sagsbehandlerne og over for brugere og pårørende, siger Olaf Rieper.
Læs mere om kommunalreformens konsekvenser på www.sl.dk/tema
På grund af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, igangsatte AKF (Anvendt Kommunal Forskning) i 2006 et femårigt evalueringsprojekt: “Kommunalreform og handicap”. AKF vil løbende komme med evalueringsresultater i forhold til hovedtemaet: “Hvad betyder kommunalreformen for borgere med funktionsnedsættelse, der har behov for specialiserede tilbud og rådgivning?” Ledere, medarbejdere og brugere på udvalgte institutioner bliver interviewet en gang om året, og erfaringerne herfra bliver videreformidlet i forskellige publikationer. Overskriften for interviewrunden i 2007 er den usikkerhed, som ledere, medarbejdere og brugere kan opleve med den nye kommunalreform. Interesserede kan læse mere om AKF’s femårige forskningsprojekt “Kommunalreform og handicap” på www.akf.dk |