Stort flertal tror på fagbevægelsen
Lønmodtagerne er først og fremmest medlem af en fagforening for at få varetaget deres interesser. Derfor skal fagforeningerne være meget omhyg gelige med at vælge deres kerne ydelser, viser stor ny undersøgelse
Hemmeligheden bag en stærk fagbevægelse er ganske enkel. Det vil altid være medlemmernes værdier, holdninger og deltagelse, der udgør bevægelsens rygrad. Visner engagementet og den aktive deltagelse, falder bevægelsen sammen.
– Som helhed tegnes billedet af en stærk fagbevægelse, der dog samtidig lider af nogle betydelige svagheder.
Således konkluderer en gruppe forskere fra Aalborg Universitet, lønmodtagernes holdning til fagforeningen i den store undersøgelse “Arbejdsliv og politik – signalement af lønmodtagere i det 21. århundrede”, som netop er udkommet.
De seks forskere bag undersøgelsen mener, at det er en klar styrke, at en stor andel af lønmodtagerne mener, at fagforeningerne stadig er nødvendige for varetagelsen af deres interesser.
Det mener 67 procent af samtlige lønmodtagere. Blandt de lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, er tilslutningen oppe på 73 procent.
Men også mange af de uorganiserede – nemlig 38 procent – er enige i, at fagforeningerne er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. De har altså, som forskerne konstaterer, valgt at være “gratister”, selv om de har en positiv holdning til fagbevægelsen. Så de yder alligevel en slags støtte.
Kun seks procent af samtlige lønmodtagere er direkte uenige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage deres interesser.
Begrundelser for medlemskab
Lønmodtagerne har flere begrundelser for at være medlem af en fagforening. 77 procent er helt eller delvis enige i, at de er medlem for at få varetaget deres interesser. 66 procent mener, at man principielt bør være medlem af en fagforening, mens 65 procent begrunder det med muligheden for at kunne stå i en arbejdsløshedskasse.
En noget mindre andel (47 procent) angiver, at det er for at være solidarisk med arbejdskammerater eller kolleger, mens kun 35 procent angiver, at det er et krav på arbejdspladsen.
At så stor en andel som 77 procent af lønmodtagere er helt eller delvis enige i, at fagforeningerne er til for at varetage deres interesser, anser forskerne som en basal begrundelse for medlemskab, uanset den vægt, der i øvrigt lægges på solidariske eller individuelle aspekter ved medlemskabet.
– Fagforeningerne er sammenslutninger, der bygger på individernes indsigt i, at deres individuelle interesser bedst sikres gennem en fælles organisation. At undersøgelsen samtidig viser, at 10 procent slet ikke kan tilslutte sig en så basal begrundelse, kan måske signalere en potentiel tillidskrise i forholdet til fagforeningen, hvor medlemmet måske er på vej til at melde sig ud, konkluderer forskerne.
De offentligt ansatte er absolut mest positivt stemt for at være medlem af en fagforening. 83 procent af de offentligt ansatte angiver, at de er medlem af en fagforening for at få varetaget deres interesser, men tallet kun er 71 procent for de privat ansatte.
Også begrundelsen “at man bør være medlem” hitter mest hos de offentligt ansatte. Her er 73 procent helt eller delvis enige, mens kun 59 procent er det i den private sektor. Solidaritet med kollegerne er også størst i den offentlige sektor. Her angiver 59 procent solidaritet som årsag til medlemskab, mens tallet kun er 37 procent hos de privat ansatte.
Der er også en markant forskel på de unge og de ældre lønmodtageres begrundelse for at være medlem af fagforeningen.
Mens 67 procent af de unge mellem 21 og 30 år er medlem for at få varetaget deres interesse, er begrundelsen hos de 51-60-årige 83 procent. Den helt store forskel kommer i argumentet “for at være solidarisk med mine kolleger”. Her går kun 24 procent af de 21-30-årige ind for den begrundelse, mens 62 procent af de 51-60-årige er enige.
Måske medlem
Ikke-medlemmer er også blevet spurgt om, hvad der måske kunne få dem til at melde sig ind i en fagforening. 58 procent svarer nej til, at de overvejer medlemskab, mens 33 procent svarer ja. På spørgsmålet om, hvad der i givet fald kunne få ikke-medlemmer til at melde sig ind, svarer 21 procent lavere kontingent, 19 procent bedre interessevaretagelse, 11 procent uafhængig af partier, mens kun 9 procent svarer mindre pamperi.
Blandt de under 31-årige ville faktisk 40 procent overveje at melde sig ind. Også her er lavere kontingent (29 procent) og bedre interessevaretagelse (20 procent) de vigtigste argumenter. Forskerne konkluderer, at pamperi og politiske forbindelser her åbenbart ikke betyder så meget.
Undersøgelsen viser også, hvad der karakteriserer de lønmodtagere, der ikke er medlemmer af en fagforening:
De er ofte ansat på en ikke-overenskomstdækket virksomhed.
De er unge uden en erhvervsuddannelse Det er højtuddannede på det akademiske arbejdsmarked, der er ansat på individuelle aftaler.
Fagforeningen i samfundet
Skal fagforeningerne kun varetage lønmodtagernes interesser over for arbejdsgiverne? Eller skal fagforeningerne også interessere sig for den overordnede samfundsudvikling? Det har forskerne fra Aalborg Universitet også undersøgt.
Lønmodtagerne er således blevet spurgt, om fagforeningerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen i dag. Det er 11 procent helt enige i og 24 procent delvis enige i, mens 43 procent hverken er enige eller uenige.
De svar ser forskerne bag rapporten som et generelt ønske hos lønmodtagerne om, at fagforeningerne engagerer sig på det politiske niveau, men at de ikke i overvejende grad finder, at det er tilfældet.
Men spørger man så til, om fagforeningerne skal støtte politiske partier er holdningen ikke til at tage fejl af:
Kun 8 procent er helt eller delvis enige i, at det er vigtigt, at fagforeningerne støtter politiske partier. 74 procent er helt eller delvis uenige i det synspunkt. Selv blandt LO-medlemmer er holdningen markant. 70 procent mener ikke, at fagforeningen skal støtte politiske partier, mens 10 procent er helt eller delvis enige i, at det kan man godt.
Det skal tilføjes, at undersøgelsen er lavet, før LO besluttede at droppe den økonomiske støtte til Socialdemokraterne.
Kritik af ledelsen
Undersøgelsen må også give fagbevægelsens ledere noget at tænke over. Forskerne fra Aalborg har nemlig også undersøgt, hvad lønmodtagerne mener om fagbevægelsens virke.
Her er kun 23 procent af fagbevægelsens medlemmer helt eller delvis enige i, at fagbevægelsens ledelse handler helt i overensstemmelse med medlemmernes interesser, mens 35 procent er hverken enige eller uenige.
Det må efter Aalborg-forskernes mening siges at indebære en massiv kritik.
– Selv om den slags generelle spørgsmål altid skal tages med et gran salt, må man sige, at svarene signalerer en udbredt og alvorlig mangel på tillid, som det for fagbevægelsen er vigtig at rette op på.
Kritikken understreges af, at over halvdelen af medlemmerne mener, at der er for stor afstand mellem de ting, der sker på arbejdspladsen og de beslutninger, der tages i forbundet.
De vigtigste opgaver
Men hvad er så ifølge lønmodtagerne fagbevægelsens vigtigste opgaver? Her er topscoreren helt klart at forbedre arbejdsmiljøet. Det er 89 procent helt eller delvis enige i. Her følger top-5 listen:
Forbedre arbejdsmiljøet: 89 procent.
Udligne lønforskelle mellem mænd og kvinder: 80 procent
Sikring af størst mulig løn for medlemmerne: 80 procent
Forbedre uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsmuligheder for medlemmerne: 79 procent
Yde personlig bistand til medlemmerne (76 procent).
At arbejde for større tryghed i ansættelsen (75 procent) og bekæmpe arbejdsløsheden (74 procent) bør også efter medlemmernes mening høre til fagbevægelsens kerneopgaver. Et pænt flertal ønsker også, at fagbevægelsen skal arbejde for forbedrede pensionsordninger, et mere interessant og udviklende arbejde samt medbestemmelse på arbejdspladsen.
Blandt de opgaver fagbevægelsen absolut ikke skal tage sig af er:
– At drive aviser, radio og TV. Det mener kun 6 procent
– At udbrede lønmodtagernes medeje af private virksomheder: 16 procent
– At organisere fritids- og ferietilbud til medlemmer: 24 procent
– At organisere private forsikringsordninger: 24 procent
Samlet set mener forskerne, at undersøgelsen tegner et noget modsigelsesfuldt billede af lønmodtagernes holdninger til fagforeningen.
På den ene side mener et flertal stadig, at fagforeningerne er vigtige for varetagelse af lønmodtagernes interesser. På den anden side er det kun halvdelen, der opretholder de solidariske holdninger, der gør en fagforening stærk.
Fagforeningsbilledet er derfor på den ene side statisk, klassisk og på den anden side også under forandring, fordi fagforeningerne i stigende omfang består af medlemmer, der accepterer øget individualitet og også er mere individualistiske. Hvis den tendens breder sig, vil det kunne underminere fagforeningssituationen på længere sigt, konkluderer Aalborg-forskerne.
Arbejdsliv og politik – signalement af lønmodtagerne i det 21. århundrede. Udarbejdet af Tage Bild, Emmett Caraker, Henning Jørgensen, Morten Lassen, Rasmus Juul Møberg, Steen Scheuer, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet. Udgivet af Nyt Fra Samfundsvidenskaberne. Telefon 38 15 38 80. Mail: forlagene@sl.cbs.dk Hjemmeside: www.nfsv.dk
|