Jeg var den lykkelige luder
Det begyndte i swinger miljøet. Derefter startede hun som prostitueret og var god til det. Tjente mange penge. Manden var chauffør på hendes job.
Henriette følte sig vældig, vældig lykkelig. Og takkede mange gange for, at hun var havnet på rette hylde.
– Og så fik jeg en masse penge for det. Fik en masse god sex.
Tanken om at blive prostitueret strejfede hende første gang, da hun blev skilt fra børnenes far. Økonomien som enlig mor til to skolesøgende børn var stram, selv om hun havde natarbejde på fuld tid.
Hun tog dog først springet, da hun havde fået en ny kæreste. De talte om muligheden og begyndte at lege lidt med tanken om, hvad hun kunne tjene, og hvad de kunne købe af rejser og andre ting.
Og så var hun i gang som prostitueret.
Henriette kendte til sex med mange forskellige mænd fra swinger-miljøet, så tanken var ikke så fremmed. Og hun var god til det.
Hun annoncerede i Ekstra Bladet, og kæresten blev hendes chauffør. Når hun var inde på kundens bopæl, ventede han udenfor i bilen med en kande termokaffe og læste avisen. Hun havde kunder i weekenden og først på aftenen, inden hun mødte på sit sædvanlige natarbejde.
Det var en lykkelige periode for Henriette. Hun blev feteret, fik en masse komplimenter og mange penge.
– Hold da op, hvor må jeg være dejlig, siden de betaler penge for mig. Det var hurtige og nemme penge. Jeg følte, jeg styrede det hele. Og min kæreste syntes også, det var godt. Vi rejste på ferie flere gange om året og forkælede os selv i hverdagen med alle de ting, vi havde råd til at købe.
Min lille hemmelighed
Ingen kendte til Henriettes liv som prostitueret.
Efter et par år kunne hun ikke bære hemmeligheden længere og betroede sig først til én veninde, senere flere. De var forstående, men fattede det alligevel ikke: “Hvordan kan du gøre det?” – Det kunne jeg jo sagtens, for jeg var lykkelig. Men der skete alligevel noget med hende. Hun var ved at ændre sig, kunne hun mærke. Fjernede sig mere og mere fra det sociale liv med veninderne og med sin familie. Havde efterhånden svært ved at opnå tætte og nære forhold. Og det intime liv mellem hende og kæresten var ved at glide bort.
– Vores forhold endte, da han gik ud og var mig utro.
– Man kan selvfølgelig heller ikke leve i et forhold, hvor ægtefællen kører kæresten ud til kunder. Det er jo ikke normalt at kunne acceptere, at ens kone går ud og prostituerer sig.
Hun var igen alene.
Og denne gang var hun blevet afhængig af pengene. Efter fire år som prostitueret, kunne hun ikke bare skrue ned for det økonomiske blus. Hun havde bundet sig for en masse udgifter, som skulle betales.
– Jeg sad i en økonomisk skrue, og var ikke længere prostitueret af egen fri vilje.
Hun arbejdede på massageklinik og havde det ikke godt med sig selv.
Efter nogle år greb en veninde fat i hende.
– Hun spurgte mig: “Henriette, hvor er du egentlig henne, når du er sammen med en kunde? Inden i dig selv? Eller udenfor?”
– Det var en lammer for mig. Jeg kunne nemlig slet ikke mærke mig selv. Kunne ikke mærke følelser.
Samtalen foregik fra massageklinikkens telefon.
– Jeg sad længe bagefter og var chokeret, for jeg kunne slet ikke mærke min krop.
Den oplevelse satte noget i gang. Med hjælp fra veninden kom hun på en uges kursus, hvor hun lærte lidt om sig selv.
Det havde nogle gange undret Henriette, hvorfor det faldt hende så let uden videre at starte som prostitueret og oven i købet være så god til det, at hun kunne tjene mange penge.
Kurset betød, at hun begyndte at spole tilbage i barndommen. Hun havde været et svigtet og ensomt barn. Blev kun set og accepteret, når hun dækkede sin mors behov. Henriettes egne følelser kendte hun ikke.
– Jeg havde lært at dække andres behov for at kunne opnå accept og anerkendelse. Sådan er det jo også som prostitueret.
Afhængig af suset
Hendes børn var 21 og 18 år, da hun besluttede sig for at fortælle dem om sit dobbeltliv. Hun var bange for, at de skulle få det at vide ad omveje. Eller at hun døde på jobbet.
– Jeg havde lært mine børn, at de skulle sige sandheden, og det kunne jeg ikke engang selv leve op til.
– Først sagde jeg det til min datter på 21 år. Hun smilede. Hun vidste det godt. Havde set mit frække undertøj og set små sedler med tekst til annoncer. Hun tænkte, at jeg så lykkelig ud, og så længe jeg gjorde det, var det fint for hende.
– Min søn blev overrasket og chokeret. Han sagde tak, fordi jeg havde sagt det, så han ikke skulle høre det fra andre. Men han ville ikke vide noget fra mit liv som prostitueret.
Selv om Henriette havde besluttet sig for at holde op, samtidig med, at hun sagde det til sine børn, så fortsatte hun alligevel som prostitueret.
– Jeg var bange for, at jeg ikke kunne stoppe. Ikke kun på grund af økonomien. Men jeg var blevet afhængig af suset: Hvor mange penge kan jeg tjene denne gang. Og afhængig af at blive bekræftet gennem min seksualitet. Mit selvværd fik jeg gennem en mand, der havde betalt for mig.
– Men jeg var ikke længere den lykkelige luder. Det er ikke ligeværdigt at blive eksponeret på en måde, hvor der ikke er fælles intimitet eller fælles lyst. Der kommer en kunde og køber mig. Det er det, det er.
– Det efterlod et tomrum, og efterhånden var prisen blevet for høj.
Festen var slut
Endelig besluttede Henriette sig for at holde op. Hun ville bevare den nære kontakt til sine børn, og hun ville leve et almindeligt liv med en sød kæreste.
– Det var umuligt for mig at finde en ordentlig kæreste, fordi jeg hele tiden eksponerede mig gennem min seksualitet.
Henriette satte en dato for, hvornår hun skulle holde op.
Den dag gik hun til aftengudstjeneste i Vor Frue Kirke og tændte et lys for sig selv.
– Jeg knælede for første gang i mit liv ved alteret og lovede, at jeg ville være tro mod mig selv. Og jeg bad om styrke og kraft til at standse.
Tiden, der fulgte, var forfærdelig.
Henriette blev dårlig både fysisk og psykisk. Hun havde mareridt. Følte tomhed. Ensomhed. Fik tilbageblik til dårlige oplevelser.
– Jeg syntes ellers ikke, at jeg som prostitueret havde oplevet noget ubehageligt. Men nu væltede de dårlige oplevelser ud af væggene. Hver gang jeg var med bussen, tænkte jeg “Der har jeg været. Der har jeg været”. Over hele byen havde jeg haft kunder. Jeg kunne ikke holde lugt af mænd ud. Jeg drømte om, at der var huller i min hud. Andre gange, at jeg trak glas ud af huden.
Det er halvandet år siden, hun stoppede som prostitueret. Hun har det bedre i dag.
– Men jeg skal stadig arbejde med mine mønstre og med at mærke mig selv. Være mig selv uden at eksponere mig seksuelt.
Hun ved i dag, at hun alligevel ikke var en lykkelig luder.
Findes hun?
Henriette grunder nogen tid over spørgsmålet.
– Det kan godt være, hun findes. Det kan også være et stort selvbedrag.
Personen optræder under pseudonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt. Henriette er aktiv i selvhjælpsgruppen svanerne (tlf. 2814 6328). henriette holder i dag foredrag om prostitution. |