Mulighederne er der – midlerne mangler
De danske CVU’er (Center for Videregående Uddannelse) har længe udbudt kurser og udviklingsprojekter, der kan modvirke scener som dem, vi har set på de skjulte optagelser fra Strandvænget og Bostedet Sjælør. Problemet er bare, at der er sat alt for få midler af til kompetenceudvikling.
- Det forslår jo som en skrædder i…
Koordinator for Videreuddannelse og Udvikling på CVU Lillebælt, Kirsten Hillmann, bremser sætningen, før den når ud af munden og ned på tryk, men meningen er klar nok:
– De sidste mange år har det daværende Fyns Amt max sendt fem medarbejdere fra hele specialområdet på videreuddannelse. Når der alene på Strandvænget er 400 medarbejdere, kan du jo sige dig selv, at det slet, slet ikke er nok, siger hun.
I lighed med mange af hendes kollegaer på -andre danske CVU’er (Center for Videregående Uddannelse), sad Kirsten Hillmann og trippede, da de skjulte optagelser fra Strandvænget og bostedet Sjælør løb hen over tv-skærmen.
I hendes øjne var det så tydeligt, hvad der manglede:
– Medarbejderne havde i den grad brug for et kompetenceløft, og der er ingen tvivl om, at vi har og har haft tilbudene til dem. Efteruddannelsesmulighederne er der, men de er ikke blevet brugt i tilstrækkelig grad, siger hun.
CVU Storkøbenhavn, der geografisk dækker det område, hvor bostedet Sjælør hører til, har også mange efteruddannelsestilbud.
– Vi har flere typer af efteruddannelse og videreuddannelse, som kunne være med til at kvalificere medarbejderne. For eksempel PD-moduler, pædagogiske diplommoduler, hvor man arbejder med sin egen praksis og ser kritisk på sin egen rolle som socialpædagog. Modulerne har for eksempel fokus på kommunikation, magtrelationer, arbejde med anerkendende relationer og værdier og etik. Alt det, som man må sige, at de medarbejdere, vi ser blive udstillet, i høj grad mangler, siger chefkonsulent Bent Madsen.
Aflyste kurser
Billedet er det samme på andre CVU’er i andre dele af Danmark:
Tilbudene om efteruddannelse og anden kompetenceudvikling for pædagoger, der arbejder med udviklingshæmmede eksisterer. De bliver bare ikke altid brugt.
I 2006 udsendte CVU Sjælland eksempelvis et flot kursuskatalog med titlen: ”Efter- og videreuddannelse i socialpædagogisk arbejde.”
Kurset ”Etik og værdier i socialpædagogisk arbejde” handlede blandt andet om, at det ”i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse er uundgåeligt, at man møder etiske dilemmaer og personlige grænser for, hvad man føler er ret og rimeligt overfor brugerne.”
Og kurset Anerkendende kommunikation og konflikthåndtering rettede sig mod pædagoger, der ønsker at udvikle deres egen kommunikation og evne til at håndtere konflikter i hverdagen med beboere.
Men ikke et eneste af de i alt 11 socialpædagogiske fagkurser blev gennemført. Der var næsten ingen tilmeldinger.
– Vi havde ellers sendt kataloget ud til alle socialpædagogiske institutioner i vores område. Tilbudet har været der, men det er ikke blevet brugt, siger Anders Elof Nielsen, der er videnscenterkonsulent på CVU Sjælland.
Et broget billede
I lighed med andre CVU’er tilbyder CVU Sjælland også skræddersyede forløb, der er målrettet den enkelte institution, kommune eller regions behov, men heller ikke det tilbud er blevet brugt til socialpædagogiske kurser, siden Storstrøms Amt for nogle år siden gav medarbejdere på handicap- og boinstitutioner et fireugers kursus.
– Lige nu ligger alt stille på grund af kommunalreformen, men tidligere har billedet været meget broget. Nogle amter og institutioner havde midler til efteruddannelse. Andre ikke, siger Anders Elof Nielsen.
En af de institutioner, der insisterer på uddannelse og supervision, matcher målgruppemæssigt både Strandvænget og bostedet Sjælør. Det er Bocenter Tranbjerg udenfor Århus, der er hjem for 26 udviklingshæmmede voksne.
Her får samtlige medarbejdere cirka hver femte uge fire timers supervision af en supervisor, der er tilknyttet Kempler-instituttet.
– Supervisionen er obligatorisk, og allerede til ansættelsessamtalen får medarbejderne at vide, at de skal være parate til at blive kigget i kortene, siger afdelingsleder Kirsten Alstrup.
Medarbejderne kan for eksempel fortælle, hvis de oplever konflikter med nogle af beboerne. De skjulte optagelser fra bostedet Sjælør viste, hvordan en medarbejder skældte ud på en beboer, der kun ville bades af en bestemt medarbejder.
– I en sådan situation ville det være oplagt at bruge supervisionen til at tale om, hvad der skabte konflikten. For eksempel ved at spørge, hvad det mon er, den anden medarbejder gør, der virker bedre for beboeren, siger Kirsten Alstrup.
Supervisionen koster, og Bocenter Tranbjerg får kun råd til det, fordi de sparer andre steder.
– For eksempel skærer vi i vikartimerne. Så går det nogle gange lidt på pumperne, men bevidst-heden om, at vi får supervision i stedet gør, at vi lige kan klare det, siger Kirsten Alstrup.
Hun er sikker på, at det er et godt redskab til at undgå scener som dem fra de skjulte optagelser.
– Da jeg så udsendelserne tænkte jeg, at der var tale om et kæmpe svigt i forhold til personalet. Jeg tror simpelthen ikke på, at de er blevet tilbudt personalepleje i forhold til uddannelse og supervision, siger hun.
Medarbejderne blev svigtet
Chefkonsulent Bent Madsen mener også, at de skjulte optagelser afslører et svigt – ikke kun af beboerne, men også af medarbejderne.
Han sidder som leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion, der hører under CVU Storkøbenhavn og CVU Vest, der har base i Esbjerg.
Her arbejder han blandt andet med udviklingsprojekter, der netop retter sig mod personale på døgninstitutioner og bosteder.
– Da jeg så udsendelsen fra Strandvænget, tænkte jeg, at her er der tale om et uddannelsesproblem. Der er ikke tale om medarbejdere, som er onde eller uegnede til arbejdet som personer. Der er tale om medarbejdere, der i den grad mangler uddannelse til at udfylde den professionelle rolle som socialpædagoger. Klippene viser et personale, der ikke har et fagsprog, hvormed de kan forstå deres egen rolle og beboernes reaktioner. De falder helt ind i bare at reagere som privatpersoner, der for eksempel føler sig personligt krænket af en beboer, der råber op eller virker truende. De mangler både faglige redskaber til at forstå situationen og faglige redskaber til at handle med, og derfor bliver de magtesløse, siger han.
Bent Madsen mener kun, der er én måde at undgå den type forråelse og krænkende relationer, der blev vist for åben skærm.
– Det er faglig udvikling, faglig udvikling og faglig udvikling. Og den faglige udvikling kan kun ske, hvis der er tid og rum til det, og det kræver at kommunerne og forvaltningerne beslutter, at det vil de bruge penge på, siger han.