Født uden filter
På et observations og behandlingshjem for børn i alderen 0-7 år arbejder vi med meget varierede problemstillinger. Nogle børn anbringes direkte fra det hospital, hvor de er født, mens andre kommer, når forældre eller professionelle erkender, at barnet har behov for den omsorg, observation og behandling, som netop en specialinstitution kan tilbyde.
Sådan forholder det sig på Skodsborg Observations og behandlingshjem, hvor 20 børn bor i en kortere eller længere periode af deres tidlige barndom. Miljøet er præget af høj grad tværfaglighed.
Uddannede pædagoger udgør hovedstammen i medarbejdergruppen, suppleret af socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut og pædiater. Herudover supplerer vi os med specialister som psykiater, talepædagog, instruktør i babysvømning og musikpædagog. Vores ledelse står som garant for planlægning og kvalitet i institutionens samlede miljø. Det er i dette tværfaglige felt, vi finder den bedst tænkelige omsorg, med alt hvad dette ord indebærer, for det enkelte barn.
En af de problemstillinger der optager os er arbejdet med de børn der er skadet af deres mors alkohol indtag i graviditeten. Børn med medfødt alkoholskade.
At tilrettelægge et pædagogisk miljø for et alkoholskadet barn er en stor udfordring for det tværfaglige team.
Eksempel Jimmy:
Da Jimmys mor bliver gravid, er hun knap 30 år gammel. Siden hun flyttede hjemmefra som 14- årig, har hun levet i det københavnske værtshusmiljø. Hun venter sit fjerde barn. En behandlingskrævende infektion bringer hende i kontakt med hospitalet, og da hun ofte møder op i spirituspåvirket tilstand, udtrykkes der bekymring både for fostret og for de tre hjemmeboende børn.
To uger før forventet fødsel konstateres det, at fosteret er svært undervægtigt, og derfor foretages kejsersnit. Jimmy kommer til verden lillebitte, han måler 41 cm og vejer 1800 gram. Alle tegn på Føtalt Alkohol Syndrom er til stede, og diagnosen F.A.S. stilles straks efter fødslen. Efter 24 timer udvikler Jimmy abstinenser, og han sættes i medicinsk behandling. Han nedtrappes over 10 dage. Jimmy udviser massive spiseproblemer. Han sondemades, kombineret med flasketræning.
Fem uger gammel overføres Jimmy til Skodsborg Observations og behandlingshjem med moderens samtykke. Han vejer nu 2500 gram og fremtræder skrøbelig både psykisk og fysisk.
Jimmy har svært ved at komme i trivsel. Spiseproblemerne fylder meget. Han begynder at kaste voldsomt op, da han er tre måneder gammel. I to uger kaster han op konstant, og gennem hele første leveår har han flere eksplosive opkastninger næsten hver dag. Han bruger al sin energi på at sutte, og da han er 4½ måned gammel, besluttes det, at han udelukkende skal sondemades.
Jimmy kommer langsomt i udvikling, men hæmmes af en ekstrem følsomhed over for lys, lyd og berøring. Han overstimuleres let og reagerer med opkastninger, forstyrret søvnrytme og vægttab. Han har hypermobile led og svagt udviklet benmuskulatur, hvorfor han får hjælp af en fysioterapeut.
19 måneder gammel testes Jimmy på Familieambulatoriet af læge og psykolog. Han findes ikke alderssvarende udviklet på noget område. Han viser tydelig tilknytning til sin primære omsorgsperson, men til trods for dette vurderes han for ukritisk og lidt for hurtig til at indlade sig i kontakt med fremmede.
Mest iøjnefaldende er dog hans følsomme sanseapparat og lette afledelighed. Trods store vanskeligheder og et sart udstråling beskrives han som et barn fyldt med energi og glæde.
|
25 måneder gammel er Jimmys ordforråd på 20 ord. Stemmelejet er meget højt og stemmen spinkel. Han har en vis tilknytnings evne, men også på det følelsesmæssige område skal han have megen støtte for ikke hele tiden at lade sig aflede, så kontakten bliver flagrende og overfladisk.
2½ år gammel vejer Jimmy 10 kg. Han har mange infektionssygdomme og er motorisk urolig. Det største problem for hans udvikling er let afledelighed., og hans følsomhed over for berøring er blevet mere udtalt.
Jimmy fejrer sin 3 års fødselsdag på Skodsborg med hele sin familie omkring sig. Han har løbende haft kontakt med mor og søskende, men moderen er gradvist blevet mere og mere svag af alkoholrelaterede problemer. Kontakten har været opretholdt ved at Jimmy – fulgt af sin primærpædagog – har aflagt besøg på moderens bopæl.
3½ år gammel udsluses Jimmy til en professionel plejefamilie, hvor begge plejeforældre er hjemmearbejdende. De tilbyder Jimmy det strukturerede og støttende miljø, som han er afhængig af, og de hjælper ham med at bevare kontakten til sin biologiske familie. Plejeforældrene er klar over, at den opgave de har påtaget sig, er stor og krævende. De har lidt efter lidt ændret indretningen af deres hjem og deres måde at leve på, ligesom deres forhold til vennekreds og familie er ændret og tager udgangspunkt i den nødvendige omsorg for og beskyttelse af Jimmy.
Jimmys mor Hanne var med til at godkende plejeforældrene. Hun havde tillid til, at de kunne give hendes barn den specielle omsorg, som hun så i øjnene, at han havde brug for. Hanne havde særlige ønsker til plejeforældrene ud over den generelle omsorg for Jimmy, nemlig at de ville hjælpe ham med at huske hende som mor, og at de hver aften ville bede Fadervor med ham.
I opbygningen af det pædagogiske miljø for Jimmy, tog vi hele tiden udgangspunkt i, hvad der var aktuelt var bedst for ham. Hans følsomme sanser var en stor udfordring. Han var som “født uden filter”. Gardinerne var trukket for, så lyset ikke belastede ham, alle gik vi stille med bløde skosåler, og der blev talt sagte. Jimmy blev svøbt i sin dyne eller i flonelssvøb, således at han ikke blev forstyrret af uro fra arme og ben, muskler og led. Svøbet hjalp ham til at finde ro. Støj fra telefon og støvsuger var simpelthen elimineret. Beskyttelsen var optimal.
Midt i dette arbejde opstår naturligvis vore egne såvel som andres kritiske spørgsmål: Er det ikke for megen beskyttelse? Skal han ikke stimuleres? Hvordan kan han lære verden at kende, som den er, uden svøb, med lys, berøring og støj?
Og det er jo lige nøjagtig her den store udfordring ligger. At holde balancen mellem beskyttelse og belastning. Hvilken grad af belastning kan barnet tåle uden at blive så belastet, at det giver op og mister livslysten? Hvordan beskytter vi bedst det sårbare barn, og hvornår er tidspunktet inde til at give barnet udfordringer der er ensbetydende med belastning?
Jimmys problemer med at spise fyldte meget. Alle husker det. Vi ville så gerne lære ham at spise rigtigt. Vi troede på, at han kunne. Men som dagene gik så vi, at spisningen tappede ham for energi, og han fik ikke tilstrækkeligt med mad og væske. Der skete jo også det, at man som omsorgsgiver bliver anspændt, når man så forfærdelig gerne vil have “sit” barn til at spise. Så Jimmy blev dobbelt belastet, og da vi sammen erkendte det, gav vi ham den nødvendige beskyttelse. Han blev fri for at spise. Han fik lagt en sonde. Alle åndede lettet op. Mest Jimmy der langsomt, men overbevisende udviklede sig og tog på i vægt.
Læs mere om “Jimmy” og om “beskyttelse og belastning” i bogen: “Medfødte alkoholskader. omsorg og behandling” af Inger thormann. Bogen er udkommet på hans reitzels Forlag og koster 325 kroner. |