Hvad er det egentlig du går og laver
Har du tjek på, hvorfor du gør, som du gør? Og kan du argumen tere fagligt for de beslutninger, du træffer, når du er på arbej de? Måske. Men ser man på praktikuddannelsesplanerne på de pædagogiske praktiksteder, så mangler de faglig argumentation og beskrivelser. Det har konsekvenser for praktikanterne – men også for hele det pædagogisk felt, mener forsker.
Louise læser til pædagog. Snart skal hun ud i praktik, og det glæder hun sig til. Louise vil nemlig gerne blive klogere på, hvad det pædagogiske arbejde består i, og inden hun forlader seminariet for en periode, modtager hun en praktikuddannelsesplan fra praktikstedet.
Louise sætter sig til at læse det. Det er temmelig kortfattet. Omkring et par sider. Louise undrer sig.
I papiret står der ikke et ord om, hvad det pædagogiske arbejde egentlig går ud på. Der står godt nok, at personalet laver en hulens masse aktiviteter hver dag med beboerne på stedet. Men der står ikke noget om, hvorfor de gør det, eller hvad der kommer ud af det. Og der står heller ikke en linje om, hvordan Louise i sin praktik kommer til at lære det, hun skal.
I stedet står der en hel del om, at Louise skal være robust og have en stærk personlighed og være i balance med sig selv psykisk og socialt. At hun skal være fleksibel og udadvendt. Desuden forventes det af Louise, at hun har sat sig ind i reglerne om magtanvendelse – underforstået der er tale om udadreagerende børn.
Da Louise har læst dokumentet, ved hun stadig ikke noget om, hvad arbejdet går ud på. Og det er ikke kun en ulempe for hende selv, og den start hun får på praktikken. De manglende faglige begrundelser er også en ulempe for samfundets anerkendelse af hele det pædagogiske felt.
Det mener Randi Andersen, der er cand. comm., lektor på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium og ph.d.-forsker i praktik.
– Det pædagogiske felt har et legitimeringsproblem. Feltet står lavt i forhold til andre professioner, og den eneste måde at legitimere sit felt er at have en vidensbase, som er noget særligt. Ellers får det pædagogiske felt ikke anerkendelse og dermed heller ingen ressourcer tilført, siger hun.
Tavs viden
Randi Andersen har blandt andet undersøgt indholdet af praktikuddannelsesplanerne fra pædagogiske og sygeplejefaglige praktiksteder. Og undersøgelsen viser blandt andet, som i eksemplet med Louise, at planerne for de pædagogstuderende ofte indeholder flere krav til personlige kompetencer hos praktikanten – end beskrivelser af praktikstedets faglige viden og metoder. Og det er problematisk på flere måder, mener Randi Andersen.
– Den måde man normalt taler om faglighed på ude på en arbejdsplads, viser det faglige niveau på stedet. Og når man ikke har sin faglige argumentation i orden, er det et problem for legitimeringen af det pædagogiske felt, siger hun og fortsætter:
– Man kan gisne om, hvorvidt det er fordi, pædagogerne går rundt med en “tavs viden”. Hvis de ved, hvad de laver, er det jo ikke problematisk for selve det pædagogiske arbejde og brugerne, men det er stadig et problem for de studerende og et problem i forhold til at få økonomiske ressourcer og anerkendelse fra samfundet.
– Men det kan jo også være fordi, pædagogerne ikke reflekterer over, hvad de går og laver, at de ikke har en faglig begrundelse for deres arbejde eller at de har svært ved at forklare, hvad det vil sige at være pædagog, siger Randi Andersen.
– Men praktikstedet er en uddannelsesinstitution, der bør fortælle, hvad man kan lære der og ikke, hvad man skal kunne for at være der. For den studerende er det problematisk, fordi praktikuddannelsesplanen på den måde ikke er et redskab til den studerende, så hun kan forberede sig på praktikken. Og kravene om at den studerende skal være moden og robust, er urimelige, når man som studerende kan komme direkte fra gymnasiet ind på seminariet.
Spænder ben for sig selv
I undersøgelsen sammenligner Randi Andersen uddannelsesbeskrivelser fra det pædagogiske område med sygeplejeområde. Og her er der markant forskel:
– Sygeplejerskernes praktikuddannelsesplaner er på et langt højere niveau i forhold til deres selvforståelse. På deres felt eksisterer et klart hierarki i forhold til lægerne. De skal kunne dokumentere alt, hvad de laver. Pædagogerne arbejder ikke i hierarkier og har ligeværdighed som værdi. De tager den værdi med ind i beskrivelsen af deres arbejde. Og derfor tillader de sig ikke at bruge faglige begreber, som blandt andre medhjælperne på arbejdspladserne ikke forstår. Dermed bliver pædagogernes arbejde ikke gjort til noget særligt, og det er et problem i forhold til den faglige udvikling. Ligeværdighed som værdi er ikke dårligt, men det spænder ben for det pædagogiske felt, understreger Randi Andersen.
I hendes undersøgelse markerer socialpædagogiske praktiksteder sig ofte ved at have en tydelig beskrivelse af arbejdspladsens målgruppe. Men de færreste har beskrivelser af det pædagogiske arbejde.
– De skriver om alle de aktiviteter, de laver med brugerne. For eksempel gåture. Men de skriver ikke, hvorfor de gør det. De rider på heste, men de skriver ikke, hvad brugerne kan udvikle ved at ride på heste, eller hvad det er pædagogerne træner med brugerne, når de spiser sammen med dem, fortæller Randi Andersen.
– Og så får den studerende ikke en fornemmelse af, hvad arbejdet går ud på. I første omgang betyder det, at den studerende får en dårlig start på sin praktikperiode. I anden omgang betyder det, at de kommer ud til et sted med “tavs viden”, hvor de nok skal lære at begå sig, men hvor de egentlig ikke bagefter kan beskrive den pædagogiske faglighed. Og så føres kulturen videre.
Gang i diskussionerne
– Praktikuddannelsesplaner bør indeholde et afsnit om mål, metoder og redskaber. For eksempel med faglige begrundelser for aktiviteter som blandt andet svømning, byture eller madlavning. Og så bør planen også indeholde en beskrivelse af, hvordan den studerende kommer til at lære det, vedkommende skal: For eksempel hvilke former for viden og færdigheder har vi, der kan bidrage til læring, er der sat tid sat af til vejledning. Derfor skal praktikstederne til i højere grad at tænke på sig selv som en uddannelsesinstitution og dermed fortælle de studerende, hvad de kan tilbyde at lære dem, mener Randi Andersen. Og måden det skal gøres på er, ifølge hende, at få gang i de faglige diskussioner ude på arbejdspladserne.
– Lige så vel som pædagoger snakker om, hvad brugerne skal have til morgenmad, skal de snakke om, hvorfor de gør, som de gør, så de sørger for at få afpudset deres faglighed hver dag. Dermed kan vi andre se, at pædagoger ved, hvad de kan, og at de kan noget, vi andre ikke kan, siger hun.
Fakta om praktikuddannelsesplaner Stk. 2. Før praktikperioden anvendes praktikuddannelsesplanen til beskrivelse af praktikstedets mål, krav og forventninger til den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. som tillæg til praktikuddannelsesplanen udarbejdes materiale om praktikstedet, herunder om formål, karakteristik af brugergruppe, specialiseringsmuligheder og arbejdsmetoder. Kilde: www.uvm.dk
Praktikuddannelsesplaner er ikke obligatoriske. Men i den bekendtgørelse til den ny pædagoguddannelse, som har været til sendt til høring i januar, gøres praktikuddannelsesplaner fremover obligatoriske. I udkastet står der blandt andet: § 15. Praktikstedet udarbejder, inden for rammerne af bilag 7, en praktikuddannelsesplan, jf. stk. 2-4. Praktikuddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen.