Nylig hjemvendt fra koloni på Bornholm går socialpædagog Connie Thornberg og diskuterer med sig selv:
Blev tempoet for højt på turen for de udviklingshæmmede ældre i følgeskab med “almindelige” ældre fra et andet rejseselskab – selvom der var masser af gevinster ved samværet? Var det for svært at komme rundt med rollator? Og var det en god idé at køre øen rundt i bus på historisk sightseeing efter den lange transport fra Jylland?
I sit nye job undrer hun sig over, at udviklings-hæmmede tilsyneladende aldrig bliver pensioneret.
Kolonien var en succes, men selvransagelsen et eksempel på de tanker, Connie Thornberg gør sig om arbejdet med ældre udviklingshæmmede i bofællesskabet Skovparken i Ryomgård. Her er alderspræsidenten 75 år og følges skarpt af andre beboere.
En værdig alderdom
– Vi skal møde de ældre beboere, hvor de er, og tænke grundigt over, hvad de har brug for. De skal på deres niveau have de samme muligheder som andre gamle, konstaterer Connie Thornberg, der kun har arbejdet i bofællesskabet i knapt et år. Forud for ansættelsen arbejdede hun et par år med ’almindelige’ plejehjemsbeboere. I sit nye job undrer hun sig over, at udviklingshæmmede tilsyneladende aldrig bliver pensioneret.
– Jeg har konfronteret de her visitatorer med, om de kunne tænke sig at blive kørt hen i kantinen på deres arbejdsplads, når de er 65. Og jeg får ikke rigtig noget svar, siger hun lidt provokerende og hentyder til, at de ældre i Skovparken bevarer tilknytningen til et aktivitetscenter for alle aldre. Alternativet er at blive hjemme.
– Jeg synes, man skulle lave en decideret ældregruppe et andet sted. De ældre har ikke brug for skramlen og råben og støj et sted, hvor der er meget tryk på. De har brug for gode personaleressourcer, ro og små grupper, siger Connie Thornberg og har tydeligvis tænkt sig at forfølge emnet i sin ansættelse.
Husk pædagogikken
Arbejdet med beboerne i Skovparken består blandt andet af bostøtte differentieret efter de enkelte beboeres formåen. Støtten kan gælde hygiejne, pengesager, indkøb, oprydning eller andre praktiske gøremål. Hver pædagog er kontaktperson for to beboere og har hjemmedage med disse. Beboerne har ofte en klar ambition om indholdet.
– De vil have nærhed! Nogen har nået at købe ind og sætte vasketøj over forud. Og vil for eksempel rigtig gerne på café med samvær uden forstyrrelser fra andre, fortæller Connie Thornberg.
Arbejdet med de ældre beboere involverer flere plejeopgaver.
– Hvis en beboer skranter, så er du nødt til at tage dig af for eksempel et sår. Og du kan ikke sætte dig ned med pædagogkasketten på og spørge, hvad de vil videre frem i livet, hvis de har tisset i bukserne. Men det er vigtigt fortsat at prioritere det pædagogiske. De skal ikke kun vaskes og lægges hen og sove. Der skal også være noget til ånden, siger Connie Thornberg, der føler, at mange kompetencer er i spil i arbejdet med de ældre. Der skal holdes øje med medicin, effekt og bivirkninger, udfyldes demensskemaer, udføres plejeopgaver – og samtidig skal den helhedsprægede tilgang være intakt.
– Man bruger sig selv som instrument. Læser en historie, så de gider høre efter. Trækker sig på det rigtige tidspunkt. Laver noget med hænderne, så der kommer gang i en relation og så videre.
Erfaringsudveksling fra netværket