icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Dagpenge

Farvel papir, goddag net

Ledige medlemmer af forbundet skal fremover bruge nettet i stedet for dagpengekortet

Sig farvel til dagpengekortet. Vink adjø til aktiveringsydelseskortet. I papirudgaverne, altså. De af  forbundets medlemmer, der er ledige, i aktivering eller på barselsorlov modtager nu for sidste gang et trykt kort. Fremover skal sagen ordnes over nettet.

Den elektroniske a-kasse, Netkassen, har åbent 365 dage om året og hele døgnet, og den er enkel at bruge – og så sparer man frimærket og turen til postkassen.

Sådan lyder nogle af argumenterne i det brev, som de berørte medlemmer har fået.

For at bruge Netkassen skal man have en adgangskode – det kan bestilles på www.sl.dk/netkassen – eller man kan bruge sin digitale signatur.

Hvis man slet, slet ikke kan undvære papiret, kan kortene stadig erhverves. De kan printes  ud fra Arbejdsdirektoratets hjemmeside, www.adir.dk, hvor de lystrer blanketnavnene AR 272 og AR 235. Og når man er på nettet, kan man altså spare sig selv og a-kassen for en arbejds-gang ved i stedet at klikke ind på Netkassen på www.sl.dk/netkassen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse