"Det er bare ikke godt nok"
Af Tina Udsen, Pia Fenger, Hanne Sørensen, Lena Høyrup, Mellemledere ved Spurvetoften (Modtaget d. 15.4.2008)
Overenskomst forhandlingsresultatet 2008 understreger endnu engang, at man skal lede længe efter argumenter, der taler for, at vi som mellemledere er organiseret i SL – der er kun den ene årsag, at SL har forhandlingsretten på vores område.
Til gengæld fremgår det ganske åbenlyst af SL’s meddelelse til medlemmerne om resultatet, at mellemledergruppen endnu en gang er nedprioriteret – der var ikke penge nok – da basisgrupperne havde fået, hvad de skal ha!
Det er helt uacceptabelt, at mellemlederne igen ved denne overenskomst såvel som ved den forrige kun rykker 1 trin, hvor alle basisgrupper rykker 2 trin.
Det betyder, at løntrinsefterslæbet så må søges forhandlet hjem ved Ny løn, selv dér, hvor det måtte lykkes, betyder det stadig, at Ny løn ikke udmeldes som trin men kun som løntillæg, hvilket i sig selv er uacceptabelt.
Ny løn delen for mellem-lederne vil således komme til at skulle dække det manglende trin, og yderligere lønudvikling vil være yderst vanskelig op-nåelig.
Det betyder, at med løntrinsryk og forhøjede særtillæg haler basisgrupperne yderligere ind på mellemledergruppen.
Der er for nuværende -ingen motivation på løndelen for at påtage sig opgaven som mellemleder, og det er ganske forbavsende, hvor stiltiende, vi bare finder os i det.
Det er åbenlyst, at SL reelt er basisgruppernes interesseorganisation – SL prioriterer tydeligvis ikke leder/mellemledergrupperne – men hvorfor også det – basisgrupperne skal givetvis nok stemme forliget hjem.