icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Foranlediget blandt andet af TV2's udsendelser "Er du mors lille dreng"

Sådan har jeg det lige nu. Dels i forhold til Berlingske Tidende, som tirsdag fremstillede det, som om jeg ikke ønskede, at de strejkende medlemmer af FOA og Dansk Sygeplejeråd opnåede et resultat. Det var en fremstilling, som blev overtaget ukritisk af mange andre medier de kommende dage. Jeg har aldrig udtalt, at jeg ikke ønsker, at de strejkende opnår deres mål. Det ville være en usolidarisk opførsel, som er mig totalt fremmed. Hvad jeg gjorde var at vurdere de strejkendes muligheder for at opnå målene. Og dem vurderede jeg ikke til at være store. Det var efter min mening en nøgtern betragtning, som har både belæg i historien og den aktuelle situation. Derfor var jeg glad for, at TV-avisen ville interviewe mig til udsendelsen onsdag aften. I interviewet fik jeg mulighed for at forklare, at jeg naturligvis støtter kravet om højere løn til de offentligt ansatte. Men også, at vi måtte insistere på at fastholde relationerne i lønnen. Kort sagt, at uddannede skal have højere løn end uuddannede. Desværre brugte TV avisen kun den sidste del af inter-viewet – altså delen om lønrelationer. Og satte den ind i en sammenhæng, som understøttede den fejlagtige opfattelse, der var skabt med artiklen i Berlingske Tidende. Så meget kort sagt: Jeg er, som resten af LO, solidarisk med de strejkende. En solidaritet, der i øvrigt udmønter sig i, at LO støtter alle strejkende FOA-medlemmer med strejkeunderstøttelse.´ Venlig hilsen Kirsten Nissen Forbundsformand Socialpædagogernes -Landsforbund

Det lyder da fornuftigt, og aldeles  på tide, at vores velfærdsminister Karen Jespersen (V) nu vil gøre det lettere at tvangsfjerne børn fra familier uden forældreevne, samt evt. hjælpe kommunerne, også økonomisk(?) med forehavendet.

Man kunne tilføje, at det sku da var på tide!

Imidlertid ville jeg være langt mere tilfreds, hvis vi for alvor turde tage debatten:

 “Skal en mand og kvinde, ganske uden den empatiske forståelse og indlevelsesevne som det kræver at give kærlighed til, opdrage et barn, “have lov til” af få barn/børn?”

Fra mit fagområde kender jeg – til brækfornemmelsespunktet – de ulidelige, men åh så velmenende og ørkesløse diskussioner mellem pædagoger, socialrådgivere mfl. om retten til, også for de uegnede, fx. fordi de er psykisk udviklingshæmmede, at få børn. De skal have lov, mener mange – de skal blot have al den nødvendige hjælp de har behov for – for at kompensere for deres handicap.

Dette – også selvom der ikke er nogen forældreevne, og det kan forudses, at den ikke falder ned fra himlen eller kan opbygges, fordi de nødvendige forudsætninger ikke er til stede hos vedkommende!

Lad os – ihukommende de aldeles uetiske ting der foregik i trediverne, samt under verdenskrigene – turde tage debatten.... “bør vi forlange en slags “kørekort” , “forældre-egnethedstest” for at “få lov” til at sætte børn i verden?

Kan fætter og kusineægteskab accepteres?

Forskere påviser en meget, meget høj procent af handicappede i disse grupper.

Hvor er Etisk Råd i disse -sager?

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat