(Modtaget d. 27.7.2008)
Når jeg læser indlægget om højt sygefravær i Socialpædagogen nr. 13, er jeg nødt til at skrige det højt: jeg er SKIDETRÆT af at læse i hver eneste avis/fagblad, at det er ledernes skyld, at personalet har så højt et sygefravær.
Som mellemleder erkender jeg, at ledere på ethvert niveau har et stort ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Det er lederens ansvar, at rammerne er sat, opgaven og vejen vi skal for at nå målene er kendt og accepteret. Vilkårene (læs: de ressourcer vores samfund/politikerne mener, det må koste at have et velfungerende socialt samfund) har vi ingen indflydelse på. At dygtige, engagerede pædagoger ofte må yde det næstbedste, når de ved, de kunne levere det bedste, hvis vilkårene var optimale, ja det kan vel også få sygefraværet op. Men at sygemelde sig pga. ringe vilkår, utilfredshed med ledelsen, er ikke acceptabelt, før man som medarbejder har forsøgt dialogen ad de sædvanlige kanaler.
Ja, tilfredse medarbejdere vil gerne på arbejde – men helt ærligt, det er da også dejligt at holde fri. Nu har jeg brugt en del af en dejlig sommerdag til at være arrig på mit fagblad og skrive læserbrev. Jeg tager en pjækkedag i morgen, mon ikke mine medarbejdere har forståelse for det? Nej, nok ikke hende der får inddraget sin fridag, når jeg ikke kommer. Nå det er jo ok at pjække, når det er for at passe på mig selv, så det vil jeg da ikke tænke på.