icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Kære Lena Kinnerup

Du skal huske at lave research inden du udtaler dig så “bombastisk” på skrift.

Først et godt råd:

Du skal huske at lave research inden du udtaler dig så “bombastisk” på skrift. “…… man starter med at bestemme, hvad lærerne må diskutere i dette værk.”

Jeg er lidt usikker på hvem “man” er, men jeg kan fortælle dig, hvad JEG “bestemte”:

JEG ville gerne deltage i en kommende netværksledelse i et lærernetværk. Jeg ønskede at arbejde med faglig udvikling af lærerområdet på interne skoler.

At få mulighed for faglig udveksling med andre lærere inden for området. Derfor gjorde jeg det – på demokratisk vis – tydeligt, at JEG ikke ønskede at stille op til netværksledelsen, hvis opgaven var at diskutere lærernes tilhørsforhold til SL / DLF eller fagpolitiske problemstillinger.

Hvad der snakkes om mellem oplægsholderne, bestemmer den enkelte jo selv. Her kan der, og blev der, udvekslet masser af synspunkter om fagpolitik.

Så, det med censur af følsomme emner og mangel på demokrati, den er “lidt uheldig”.

Jeg kan forstå, at du har savnet et sådan netværk: “man laver omsider..”, så jeg håber, du vil bidrage konstruktivt i netværket for lærere. Jeg glæder mig til nogle gode, udviklende, lærerfaglige drøftelser med dig, og til at modtage indlæg om udviklingen af det lærerfaglige område fra dig. Jeg skal sørge for, at de kommer ind på hjemmesiden.

Jeg respekterer selvfølgelig din ret til at udtrykke, hvad du mener om SL, og til at argumentere for en udmeldelse af lærerne, men finder dine udtalelser om: “... lærere med den “rigtige” indstilling…,

Med smukke billeder og casestories.” noget nedladende.

Og synes det er usmageligt at nedgøre kollegaer på usagligt grundlag. Du må jo kende Helle Pilegård ret godt, siden du kan udtale dig om hendes fagpolitiske holdninger – de fremgår nemlig ikke af artiklen!!

Samtidig er du groft manipulerende, idet jeg tydeligt giver udtryk for, i den første artikel, atfagpolitiske spørgsmål er vigtige at diskutere, at SL’S indsats på det fagpolitiske område ikke er god nok, osv.

Jeg finder det uhyre vigtigt at diskutere lærernes “fagpolitiske spørgsmål”. Jeg kan fortælle dig, at jeg de sidste cirka 7 år har været meget aktiv i forhold til at påpege den manglende fagpolitiske service for lærerne i SL, i forhold til overenskomstspørgsmål / forhandlinger , tjenestetidsaftaler osv. Og at jeg har arbejdet, og fortsat arbejder på, at den skal være markant bedre. Jeg oplever i stigende grad forståelse for og vilje til at løfte opgaven langt bedre. Det anser jeg for at være en proces, der er og har været fuldt ud demokratisk, og går den rigtige vej.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat