icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Overenskomst - satspulje

Af Peter Henning, Helsingør, tidl.formand for FABOFAVSÅ og tillidsmand nu delegeret til PKA (Modtaget d. 17.4.2008)

Hvad var det vigtigste? Det må da være ligeløn. Ganske vist er det ikke så slemt indenfor SL – men fortsat i forhold til andre uddannelser. Sådan har det været i snart 100 år. Hvordan kan 70% af os stemme ja? Og det med en forbundsformand med en fortid på den yderste venstrefløj. Leger du Karen Jespersen?

Ganske vist er du blevet misforstået – men du har dog udtalt dig negativt om dem, der kæmper videre for ligelønnen. Med en sådan usolidarisk holdning så er jeg forlængst død, når der er opnået ligeløn. Så til vores forbundskasserer. Ved du hvor satspuljepengene kommer fra? De kommer fra pensionister, kontanthjælpmodtagere m.fl.De er faktisk tyvstjålet, og så synes du, vi skal være glade, fordi vi kan få gavn af disse beskidte penge.

Med den indstilling bliver vi aldrig af med minimalstatsministeren. Kommunalreformen er gennemført for at få større statskontrol med kommunerne og for at tvinge dem til at udlicitere – privatisere. Det er den samme statsmandsminister, der ikke tør tage en folkeafstemning om Lissabontraktaten, en traktat der indeholder mange sider om militær og oprustning  og ganske ganske lidt til en humanistisk indsats. Det går baglæns med demokratiet. Medlem af foreningen Aldrig mere krig og fredsvagt i snart 6½ år foran Christiansborg.  

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat