(Modtaget d. 25.7.2008)
Jeg er pædagogstuderende og skal til mit 7. semester. Jeg forstår bekymringerne for de nyuddannedes manglende viden inden for specialiseringerne. Vil dog ligeledes tilføje, at det er muligt sideløbende med studie, at få studierelevant arbejde og tilrettelægge problemformuleringer osv. til diverse projekter mm. undervejs i studiet – mod det man ønsker som færdiguddannet. Jeg har mødt undervisere med hver deres referencer og erfaring til at give kompetent vejledning. Jeg er ikke fortaler for man direkte opdeler pædagoguddannelsen.
Det har givet et bredt indblik, at vi studerende har forskellige interesser. Jeg har tænkt; “øv, hvor fylder normal området meget”, men ligeledes har det givet meget, at én praktikperiode skal være afholdt henholdsvis inden for normal og special. Jeg var aldrig kommet i en børnehave, hvis ikke det var fordi, det var mig pålagt i kraft af mit uddannelsesvalg. Ligeledes har jeg oplevet studerende, der anså special praktikken som angstprovokerende, komme tilbage til seminariet og fortælle, at det er sådan et sted de vil arbejde efter endt uddannelse! Vi mangler muligheden for supplerende kurser sideløbende med studiet. Kurser og foredrag der retter sig mod de områder studerende vil arbejde indenfor. Muligheden for at undervisere kommer udefra og som supplement til nyuddannedes faglighed inden for de forskellige områder.
Jeg er under en nu “nedlagt” pædagoguddannelse, min uddannelse er allerede forældet. Med den nye pædagog uddannelse skal man specialisere sig inde i uddannelsen. Det bliver spændende at se, hvad dette kommer til at betyde, for de studerendes faglighed! Der er indenfor de sidste år, flere gange lavet om i uddannelsesforløbet, som positivt betyder, der er interesse i forbedring. Negativt giver dette ikke undervisere, seminarier, studerende mulighed for, at definere formalia ved uddannelsesforløbet, hvilket kan resultere i en forringelse af tilrettelagt undervisning. Hermed sagt, at den “brede pædagog uddannelse” uddanner “brede pædagoger” på godt og ondt. Min bøn er, at der ikke skæres mere i undervisningen, da det er her man reflekterer, analyserer og samarbejder. Hvilket ikke er muligt, på samme måde, ved selvstudie. Der er behov for mere undervisning inden for specialområdet, men er løsningen at opdele uddannelsen inden for de forskellige borgergrupper? Man mister kvaliteterne ved det alsidige! Ligeledes er det min oplevelse, at flere studerende ikke er fastlåst i ønsket om, hvad der skal ske efter endt uddannelse. Jeg er i tvivl om, hvorvidt vejen frem til fagligheden vil være gennem flere typer pædagoger.