icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Debat

Usmagelig indblanding i andres konflikt

Af Poul Svendborg, Tillidsrepræsentant Ribelund i Esbjerg Kommune (Modtaget d. 16.4.2008)

Det er med dyb beklagelse jeg hører min formand sig at andre faggrupper inden for “familien” ikke skal vinde noget ved deres lovlige strejke.

Socialpædagogerne valgte at sige ja til overenskomsten, hvilket jeg selvfølgelig respekterer, men andre grupper vælger at gå i forståelig konflikt, jeg mener personligt vi burde have været med, men bestyrelsen ville noget andet, og det er OK!

Men at gå ud og modarbejde de andres konflikt i pressen, er ikke OK.

Ja det vil da være ærgerligt, som forhandler, hvis det viser sig at formanden og HB så forkert, at det ville have været det rigtige for SL’s medlemmer at tage konflikten og opnå en bedre resultat.

I Odense foran tillidsrepræsentanter samlet til orientering om det “gode” overenskomstresultat, var vi nogle, der havde ytret, det kunne være meget godt med seniorfridage m.m., men det var en gratis ting for arbejdsgiverne, da vi ved, det er dem, der er tilbage, der skal rende hurtigere, der sagde formanden, at sådan tænker socialpædagoger ikke, vi ville da være glade for at kolleger får et gode.

Gælder det ikke dem, der tør at stå ved den urimelige lønforskel, der er i forhold til andre med den samme uddannelseslængde, skal vi ikke tænke, at vi vil være glade for, de får et gode de har kæmpet for?

Endelig lykkes det at komme i pressen for formanden, men hvor er det ærgerligt, det skal være på den måde, jeg græmmes.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Debat