Tegnsproget lukker ham ind
Omid Azari arbejder blandt døve mennesker, der også har andre handicap
Døve mennesker har deres egen kulturelle og sociale måde at være sammen på. De er kontante og udtrykker sig meget mere direkte end mennesker med talt sprog. De talende pakker ind og krøller med sproget og kan være langt mere indirekte. Man kan sige, de døve udgør en minoritet, som jeg måske har specielle kompetencer for at forstå, fordi jeg selv tilhører en kulturel og sproglig minoritet.
– Det er mit job at støtte og udvikle i forhold til liv og socialisering.
Omid Azari stammer fra Iran og har arbejdet 15 år som socialpædagog på Center for Døve i Herlev. Han har ikke følt den store forskelsbehandling på sit arbejde, men er en del af helheden og godt tilpas blandt sine kolleger. Han deltager desuden i ledelsen for det faglige døvenetværk
Omid Azari kan lide at føle, at der er brug for ham. Han har en del fagligt ansvar på sin arbejdsplads, men ønsker mere. Han arbejder blandt døve med forskellige handicap. Beboerne er ofte udviklingshæmmede, hjerneskadede, døvblinde, autistiske, psykiatriske eller har fysiske tillægshandicap. Institutionen har 24 timers dækning, og de fleste beboere har et arbejdstilbud enten på Døves Aktivitetscenter eller Døves Vaskeri.
– Det er mit job at støtte og udvikle i forhold til liv og socialisering – at forbedre livskvaliteten. Hjælpen varierer meget fra person til person og kan omfatte alt, hvad der er behov for i en normal dagligdag – fra økonomi over lægebesøg til rejser. Der er mange menneskelige og personlige udfordringer, og det er dejligt at arbejde ud fra handleplaner og se resultater.
– Vi lider ikke under økonomiske begrænsninger og har en del efteruddannelse. Der er altid nye opgaver, nye kurser og andre måder at forholde sig til arbejdet på, siger Omid Azari, der benytter sig af neuropædagogiske og neuropsykologiske redskaber i sin dagligdag.
Tegn til tale er et specielt vigtigt værktøj for Omid Azari, fordi det er identitetsskabende og kulturbærende. Tegnsprog lukker ham ind i den verden, der er en livslang realitet for de mennesker, han arbejder for:
– Den gruppe af døve, som jeg beskæftiger mig med, kan ikke blive som hørende. Det er vigtigt, at vi som samfund husker på dem, siger han og hentyder til den lynhurtige teknologiske udvikling, der nu gør det muligt specielt for døve småbørn at få tilstrækkelig lydopfattelse til, at de kan udvikle talesprog.
Det sker via Cochlear Implant-operationen, der kan bruges til mennesker, som er døve på grund af en defekt i det indre øre. Udstyret består af ekstern mikrofon, taleprocessor, forstærker og signaloverførselsenhed bag øret samt en indopereret enhed, der består af modtager og elektrode, som stimulerer nervefibrene i cochlea (sneglen) i det indre øre. Signalerne sendes videre til blandt andet hørebarken i hjernen.
– Lydopfattelsen er forskellig fra normal hørelse, men man er faktisk begyndt at sende opererede ud på almindelige skoler nu. Udviklingen går stærkt, siger Omid Azari og minder endnu en gang om samfundets ansvar for de mennesker, der ikke kan hjælpes via Cochlear Implant:
– Døves sproglige fællesskab skaber identitet og dialog med omgivelserne. Mange døve betragter ikke sig selv som handicappede, men som en sproglig og kulturel minoritet.
Erfaringsudveksling fra det faglige netværk