Se os
Synliggørelse på to fronter er vigtig i netværksarbejdet hos hospitalspædagogerne.
Synliggørelse på to fronter er vigtig i netværksarbejdet hos hospitalspædagogerne.
– Vi har en anden tilgang til patienterne end sygeplejerskerne. Vi ser på ressourcerne. Det er ikke nok at fjerne symptomer. Vi skal prøve at få noget dagligdag og naturlighed ind i behandlingen. Og der er brug for mere fokus på, hvad vi kan som pædagoger både på det somatiske og det psykiatriske område, siger netværksansvarlig Jesper Pedersen. Synliggørelsen gælder de andre faggrupper – men også i egne rækker.
– Vi skal hæve selvværdet. Der er brug for os derude!
Netværket arbejder også på at få større opmærksomhed i fagforeningssammenhæng.
– Vi vil gerne have større opbakning fra Socialpædagogerne. For eksempel i fagbladet. Og vi vil gerne ses, når der bliver lavet arbejdsgrupper. Der kan man nogen gange godt tænke: ‘Har de spurgt os, der arbejder derude?’, når man ser konstellationerne, mener Jesper Pedersen.