At indgyde livsmod
Som hjemmevejleder støtter Jette Larsson udviklingshæmmede i at få det liv, de ønsker sig
Man skal ikke komme med sin egen dagsorden. Udgangspunktet er brugerens – og hvad brugeren har lyst til. Og jeg skal respektere andre værdier end mine egne. Jeg føler, det er en succes, hvis jeg kan få brugerne til at få mere appetit på livet, slår socialpædagog Jette Larsson fast. Hun arbejder på 18. år ved Magnetens Støttecenter i Lyngby som hjemmevejleder for udviklingshæmmede. I stedets forholdsvis nye organisationsstruktur er hun en del af et team på seks personer, der laver hjemmevejledning for 13 yngre beboere på bostedet Åbrinken og 13 brugere bosat rundt omkring i kommunen i egne lejligheder. Dertil kommer arbejdsopgaver knyttet til fællesarrangementer og et malerværksted hver anden torsdag for interesserede brugere.
– Der er hele tiden nye udfordringer og nye opgaver. Man skal kunne lide mennesker og have lyst til at lære nyt.
At ville selv
Hjemmevejledningen er aldrig ens fra sted til sted. Hos nogle handler det om praktiske ting som tøjvask, indkøb, overblik over ugen. Andre steder dyrker Jette Larsson motion sammen med en bruger – eller hjælper med breve, lægebesøg eller hverdagens sorger og bekymringer.
– Der er hele tiden nye udfordringer og nye opgaver. Man skal kunne lide mennesker og have lyst til at lære nyt. Lovgrundlaget taler om at støtte og vejlede til så normal en tilværelse som muligt med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Og med det i baghovedet planlægger vi så sammen med brugeren, forklarer hun.
Med i tasken på hjemmebesøg har hun tålmodighed og respekt. Og som hjemmevejleder skal man hele tiden balancere mellem ydmyghed og udfordring.
– Det ligger jo i tidsånden, at vi vil klare os selv. Vi er lidt nervøse for indblanding. Det har smittet af på de udviklingshæmmede, som ikke altid har gode oplevelser med professionelle med i bagagen. Derfor skal man gå på listefødder i starten hos en bruger og opbygge tillid og relation. Det er en stor udfordring at finde frem til, hvad det præcis er, de ønsker at blive støttet i. Og det gælder om at støtte på en værdig måde, betoner Jette Larsson.
Succeskriteriet for hjemmevejledningen er, at brugerne oplever glæde og succes. Og udgangspunktet er fokus på det hele menneske frem for diagnosen.
Alle kan noget
Støtte kan være nødvendig for at få hverdagen til at glide, men er også vigtig af psykologiske grunde.
– Alle brugere har stort set selvtillidsproblematikker. Det er vigtigt at have tiden til at snakke. Hvordan begår man sig på en arbejdsplads? Og hvorfor er jeg ikke som de andre? Sådan nogle bekymringer skal tages alvorligt. Hvis nogen tror, de ikke dur til noget, så må man prøve at vende det. Være udfordrende og give mod og spørge ‘Hvad er du SÅ god til’, fortæller Jette Larsson.
Som hjemmevejleder har Jette Larsson en del alene-arbejde, men organisationen har fokus på netværk – både for ansatte og brugere. Det kollegiale udfolder sig ved fællesarrangementer og i den kollegiale supervision – eller hvis man på bostedet enes om at lave noget i fællesskab flere brugere og pædagoger.
– Jeg trives med kombinationen. Men man bruger sig selv meget som person, og så er det vigtigt at have et godt bagland, så man kan få luftet lidt ud og få sparring, siger Jette Larsson, der gerne vil fortsætte på arbejdsfeltet mange år endnu.
Erfaringsudveksling fra fagligt netværk