Anbragte børn skal sikres en god skolegang
Jeg tror, en del af løsningen ligger i den tidlige indsats. vi skal sætte ind meget, meget tidligere i forhold til de her børn.
Jeg plejer at sige, at anbragte børn på mange måder er bagud på point, og at vi derfor har en særlig forpligtelse til at sørge for, at netop den gruppe børn får de bedst mulige betingelser. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at vi ikke er særligt gode til at gøre den forpligtelse til virkelighed.
Undersøgelsen er en del af en forløbsundersøgelse af anbragte børn fra en hel årgang. Og den er dels en sammenligning af anbragte og ikke anbragte børns sundhed og skolegang. Så vi får hermed et bud på, hvordan den her særlige gruppe børn klarer sig i sammenligning med andre. Det er ikke munter læsning.
Og særligt når det handler om anbragte børns skolegang, ser det skidt ud. Undersøgelsen viser blandt andet, at under halvdelen af anbragte børn modtager almindelig undervisning på en folkeskole. Lidt over halvdelen får specialundervisning i den ene eller anden form. Og kun en tredjedel af dem vurderes til at have et fagligt niveau svarende til deres alder.
Og så et tal, der virkelig gjorde mig forstemt: 89 procent af de anbragte børn vurderes til at have trivselsproblemer i deres skole. Og vi snakker ikke om hovedpine eller influenza her. Det handler om det at være glad for at komme i skole, trives og føle, at man hører til der. Det kommer måske ikke bag på mig, for vi har tidligere set undersøgelser vise, at folkeskolen har svært ved at rumme børn med særlige behov. Men det er forstemmende al den stund, vi alle ved, at det er her, vi skal sætte ind og give børnene en god ballast af både faglighed og succesoplevelser. Det sker tydeligvis bare ikke.
Jeg tror, en del af løsningen ligger i den tidlige indsats. Vi skal sætte ind meget, meget tidligere i forhold til de her børn. Vi skal styrke samarbejdet på tværs af fagligheder, så vi sammen kan støtte socialt svage familier, når vi møder dem. Og i den sammenhæng giver det mening for kommunerne at oprette ressourcecentre. Her kan man samle og styrke de forskellige fagligheder, og det kunne desuden formalisere og dermed styrke samarbejde mellem socialsektoren og undervisningssektoren. Brug dog for eksempel døgninstitutionernes socialpædagogiske viden og kompetence også i skolen.
Der er en del, der tyder på, at anbragte børns mistrivsel i skolen ikke bliver mindre med årene, men at de tværtimod glider længere og længere væk fra en normalverden. Så jeg synes, vi skal bruge undersøgelsen til at holde hinanden fast på, at vi må tage det her alvorligt og begynde at handle på det. For vi kan da ikke leve med, at næsten halvdelen af anbragte børn svigtes yderligere. Kan vi?