Pas på portalen
Tilbudsportalen skulle være det sted, hvor man altid kan finde det rigtige sociale tilbud. Men virkeligheden er noget anderledes, viser ny rapport
Med amternes forsvinden ved kommunalreformen, forsvandt også den ekspertise, som kommunernes sagsbehandlere kunne støtte sig til, når de skulle finde det rigtige sociale tilbud til mennesker med særlige behov.
I stedet blev Tilbudsportalen indført. I denne statslige portal skal alle tilbud inden for det særlige sociale område i kommuner og regioner, samt private godkendte tilbud være opført. Alle tilbud skulle være registreret senest 1. april 2007. Og derefter måtte en kommune kun benytte tilbud, der var registreret i portalen.
”Vi har blandt andet ved et par lejlighed oplevet en regulær hvæsen fra sagsbehandlere, når talen faldt på Tilbudsportalen og dens brugbarhed”
Fra rapporten “Tilbudsportalen – er der plads til forbedringer”
Og mere end det. Det var også meningen, at almindelige borgere skulle være i stand til at gå ind på portalen, der skulle skabe synlighed og gennemskuelighed, så borgerne dermed også kunne være aktive medspillere i udviklingen af de sociale tilbud.
Da Folketinget behandlede lovforslaget om tilbudsportalen var der fra visse politikeres side i hvert fald stor tiltro til portalens muligheder:
“Borgerne får nu ligesom kommunen adgang til via Tilbudsportalen at se tilbud i hele landet. Det er en historisk ny mulighed, som man aldrig har haft før på det sociale område,” sagde den konservative Charlotte Dyremose fra Folketingets talerstol.
Også den daværende socialminister Eva Kjær Hansen har i flere medier prist portalen, der “bliver til glæde for mennesker med handicap såvel som for pårørende og medarbejdere på hele det sociale område”.
“Hvis man har en borger med tre komplekse problemer, kan man gå ind og søge og se institutioner, der kan tilbyde behandling i forhold til de problemstillinger”.
Og det er da også rigtigt, afslører en rapport “Tilbudsportalen – er der plads til forbedringer?”, som NoKS – Netværk om Konsekvenserne af Strukturreformen på Social- og Uddannelsesområdet – netop har udgivet. NoKS består af en række organisationer på det sociale område, blandt andet Socialpædagogerne, der satte sig for at følge udviklingen på det særlige sociale område og specialundervisningsområdet i forbindelse strukturreformen.
Ikke alle organisationerne bag NoKS var overbeviste om, at de ville gå så glat som reformpolitikerne lovede. Og det fik de ret i.
I ovennævnte eksempel fra den daværende socialminister om borgeren med tre komplekse problemer, har man prøvet at slå op i portalen efter følgende kriterier: Over 85 år, synshandicappet og stofmisbruger.
Her poppede der 32 tilbud op over denne relativt ukendte målgruppe.
Derfor afprøvning
Når organisationerne i NoKS har besluttet at afprøve Tilbudsportalen, hænger det sammen med, at man har oplevet en betydelig skepsis blandt hovedmålgruppen – de kommunale sagsbehandlere – over for portalen:
- Vi har blandt andet ved et par lejlighed oplevet en regulær hvæsen fra sagsbehandlere, når talen faldt på Tilbudsportalen og dens brugbarhed, hedder det således i rapporten.
Organisationerne i NoKS mener ellers, at Tilbudsportalen som udgangspunkt er en god idé, men at det er et problem, hvis sagsbehandlerne bliver småsure, når de forsøger at benytte portalen. Samtidig kan det heller ikke være tilfredsstillende, hvis den ikke er brugbar for den almindelige borger.
Derfor har redaktionsgruppen bag rapporten ladet forskellige brugergrupper foretage nedslag i portalen for at undersøge dens egnethed. Der er tale om sagsbehandlere, almindelige borgere, specialister og tillidsrepræsentanter fra Socialpædagogerne.
Afprøvningerne er foretaget i efteråret 2007 og begyndelsen af 2008. Og det giver i visse tilfælde en række mærkværdige resultater, som er gengivet i rapporten, og som vi bringer et eksempel på i nærværende boks.
Galt med begreberne
Skal der gives et svar på spørgsmålet i rapportens titel “Tilbudsportalen – er der plads til forbedringer?”, er svaret ja, fastslår rapporten.
For at bruge portalen er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne i portalen er rigtige, så man kan stole på det, man får frem. Og her har portalen ifølge rapporten et problem. Der er ingen tvivl om, at det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte for de tilbud, de selv driver eller har indgået en generel driftsaftale med.
Man kan derfor godt vælge bare at fastholde, at det er kommunerne og regionerne, der har ansvaret for indberetning af oplysningerne. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget glæde, man har af det, hvis de ukorrekte oplysninger blot bliver hængende i portalen.
Derfor anbefaler rapporten, at man måske kunne bidrage til at sikre mere korrekte oplysninger ved at udvikle et fælles medejerskab til portalen, så både sagsbehandlere, brugere og organisationer bidrager til at få korrigeret forkerte oplysninger.
For hvad nytter det, at den almindelige borger kan gå ind og søge tilbud, hvis man skal være ekspert for af afgøre, om tilbuddene er reelle for målgruppen eller ej?
Et af de store problemer i portalen er brugen af begreber. Det viser nogle eksempler fra hjerneskadeområdet. Derfor er de ansvarlige for portalen – Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet – nødt til sammen med eksperter at gennemgå hele begrebsapparatet på de enkelte områder, påpeger rapporten.
Det er således et problem, at visse begreber i portalen ikke er de samme, som bruges i almindelig tale. Et eksempel er særlige dagtilbud, der i daglig tale kaldes specialbørnehaver. Her må det være muligt at få adgang til “oversættelser” i portalen, anfører NoKS-rapporten.
Tilbudsportalen – er der plads til forbedringer? Man kan downloade rapporten på www.sl.dk ved at taste rapportens titel i feltet “indtast søgeord” oppe i øverste højre hjørne. En trykt udgave kan også fås i Socialpædagogernes reception telefon 7248 6000.
|
Arbejdsprøvning for børnehavebørn? en søgning den 21. april 2008 på særlige dagtilbud bringer 162 specialbørnehaver frem. Blandt dem er der adskillige døgninstitutioner som for eksempel ungdomshjemmet thorshøjgård, behandlingshjemmet hvidborg og skolehjemmet skovly. et socialpædagogisk opholdssted på Bornholm – grennessminde – er også med. det har arbejdsprøvning som hovedydelse, hvilket nok er en kende overdrevet over for børnehavebørn. stedets målgruppe er da også andre steder end i tilbudsportalen opgivet til at være unge med særlige behov, primært unge som sammen med andre problemer har indlæringsmæssige problemer, og aldersgruppen er 17-25 år. også opholdstedet lindely i mariagerfjord kommune er med og har blandt andet “job på særlige vilkår” som delydelse. andetsteds opgives stedets aldersgruppe til at være unge mellem 13 og 23 år. |
|
Faktaboks |