Bred opbakning til alsidig alliancepolitik
Socialpædagogerne har et bredt og komplekst samarbejde med andre forbund, og denne linje skal fortsætte, besluttede kongressen
Når man er et lille forbund har man brug for mange venner. Store og magtfulde venner – selvfølgelig, men også de små, der som os i SL, søger nye veje til at udvikle vores fag og organisation i de sammenhænge, vi færdes.
Sådan indledte forbundsformand Kirsten Nissen fremlæggelsen af den interne resolution om Socialpædagogernes faglige alliancepolitik.
På sidste kongres for to år siden besluttede kongressen nemlig, at alliancepolitikken skulle have et hovedeftersyn. Det har den så fået efter en bred debat i kredsene. Kirsten Nissen kunne fortælle, at alliancepolitikken gennem tiderne har været ude på store rejser med en tur over det mislykkede Socialarbejdernes Enhedsforbund, over den kuldsejlede fusionsproces med BUPL til i dag– I ved selv, at der gennem tiderne har været mange følelser i spil under de dagsordener. Den lære hovedbestyrelsen har draget af rejsen gennem vores alliancepolitik er:
At samarbejde ikke opstår ud af organisatoriske proklamationer, men bygger på udviklingen af det konkrete, faglige samarbejde i hverdagen,
At det vigtige spørgsmål ikke er med hvem vi samarbejder, men om hvad?
At vi, for at varetage socialpædagogernes interesser har brug for mange forskellige konkrete samarbejdsprojekter og samarbejdspartnere
Kirsten Nissen pointerede, at det er dette miks af faglighed og konkrete håndteringer, som kendetegner socialpædagogerne.
-Vi har et interessefællesskab med rigtig mange forskellige forbund og samarbejdsorganisationer, og som jeg også nævnte i beretningen, er Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og HKkommunal de forbund, vi har det mest udviklede samarbejde med.
Fortsat – og lidt mere
Kirsten Nissen gjorde opmærksom på, at der også er store lokale forskelle på, hvordan Socialpædagogerne samarbejder. Og det skal der fortsat være.
-Det er nu engang sådan med samarbejde, at både historien, vilkårene i omverdenen og det personlige spiller ind. Men jeg tror samtidig, at jeg taler for alle, når jeg siger, at hovedlinjen er klar.
Vi samarbejde opgavebaseret, og vores mål er ikke organisatorisk, men fagligt defineret. Vi samarbejder om det, der kan styrke socialpædagogerne som fag.
-Det var, hvad vi så af vores alliancepraksis. Og det er det, vi skal fortsætte. Bare lidt mere!
Det afspejler sig også i den resolution, som kongressen vedtog. Her fremhæves det som det første, at samarbejdet skal udvikles både lokalt og centralt. Uden lokal forankring vil samarbejdet ikke sætte sig mange varige spor i virkeligheden. Uden lokal afprøvning ingen dynamik og erfaringsopsamling. Det er derude, samarbejdet skal stå sin prøve i de forskellige konkrete udformninger, det vil få.
Det andet, som resolutionen fremhæver, er, at det er indholdet, det handler om. Derfor handler den ikke så meget om “hvordan og med hvem”, men om “om hvad”.
I resolutionen nævnes seks områder, som har en strategisk betydning for styrkelsen af Social-pædagogernes fag, og hvor vi, som Kirsten Nissen betonede det – tror at vi har rigtig meget at byde på til vores samarbejdspartnere, og hvor vi tror, at det kan give gensidig styrke.
Det drejer sig om områderne: De fælles overenskomster Kompetenceudvikling Seniorpolitik Uddannelsespolitik Socialpolitik og MED/SU systemet – Dermed har vi sat en ny ramme for den samarbejdslinje vi længe har fulgt. Vi vil gøre det samme, mere målrettet, mere systematisk, mere reflekteret. Og forhåbentlig derfor, med et langt større udbytte for Socialpædagogerne, sagde Kirsten Nissen.
Forslag vedrørende fremtidigt arbejde. Fokus på samarbejde og udvikling. Socialpædagogerne samarbejder opgavebaseret og fagligt defineret. Samarbejder om det, der kan styrke organisationen.