icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kongres

LO roser Socialpædagogerne

I bed jer fast, da kommunalreformen skulle gennemføres, og I holdt hovedet koldt og slog til på det rigtige tidspunkt og fik et historisk godt overenskomstresultat

Nu er vi jo ikke en bevægelse, der strør om sig med skulderklap til hinanden. Men jeg vil alligevel på LO’s vegne komme med lidt god gammeldagªs ros.

LO-sekretær Marie Louise  Knuppert havde de store superlativer fremme, da hun talte på Socialpædagogernes kongres. LO er stolt af Socialpædagogernes indsats med at få gennemført kommunalreformen og ved de netop overståede overenskomstforhandlinger.

Om socialpædagogernes indsats med kommunalreformen sagde hun:

-I har kæmpet på mange fronter, og I har klaret jer flot igennem en vanskelig periode. For det første var der jo overhængende fare for, at kommunalreformen betød voldsomme besparelser på det socialpædagogiske område. Det vil sige besparelser for de allerdårligst  stillede. De udsatte børn og unge – og voksne, der ikke kan klare sig selv uden samfundets hjælp.

-Ja faktisk forsøgte den borgerlige regering at snige besparelser ind i ly, af de store strukturelle omvæltninger.

Men I bed jer fast og var stærkt medvirkende til, at der blev afsat flere midler.

Resultater uden soloridt
Og om Socialpædagogernes indsats omkring overenskomsterne sagde Marie Louise Knuppert:

-Da I så var nogenlunde igennem strukturreformen begyndt det store spil om overenskomstforhandlingerne.

Hvor stor var den samlede pulje? Hvem skulle have mere, og hvem skulle have mindre?

Det var et mega puslespil, hvor der også internt i fagbevægelsen var rift om at få lov til at bestemme forløbet. I blev kaldt alt fra “socialistiske ballademagere” til “velfærdssamfundets kernetropper”.

-Men I holdt hovedet koldt og slog til da tid var. Og sikrede jer – uden soloridt – et historisk godt resultat.

-Det vil jeg godt – på LO’s vegne – kvittere for.

LO-sekretær Marie-Louise Knupperts indlæg fra kongressen:
Kongressen liveSe video 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse