Plads til forbedring
Socialpædagogerne er synlige, men det kan blive meget bedre, og det er også strengt nødvendigt – både af hensyn til faget og til de borgere, vi tager os af
En af paneldeltagerne, rådmand Mai-Britt Iversen fra Aalborg, lagde ud med at anlægge den positive vinkel: – Man kan sige, at I har et udviklingspotentiale. Den tørre konstatering kom efter afsløringen af stemmetallene i den del af kongressens temadebat, der handlede om synlighed. I det første og det sidste af de indledende spørgsmål var deltagerne blevet spurgt om Socialpædagogernes synlighed i henholdsvis arbejdspladserne og medierne. Og mens der var positive tilkendegivelser på en lang række af de andre spørgsmål under temadebatten, så var dommen her noget hårdere:
Kun 2 procent mente, at forbundet og kredsene er meget synlige på arbejdspladserne, mens 24 procent mente, at synligheden var god. På den anden side af spektret mente 15 procent, at synligheden var helt utilstrækkelig, mens 30 procent bedømte den som mindre god.
Når det gælder synligheden i medierne var karakteren fra kongressen heller ikke i top: Kun 1 procent sagde “meget god” og 12 procent “god”, mens henholdsvis 22 og 36 procent fældede dommen “meget dårlig” og “dårlig”.
Og det var det, der fik Mai-Britt Iversen til at fælde dommen: Plads til forbedring.
-Men I skal være dagsordenssættende. I kan og skal gøre det bedre, for det er helt nødvendigt for de borgere, I har med at gøre, sagde Mai-Britt Iversen.
En anden paneldeltager, børne- og under-visningsdirektør i Albertslund Kommune Jette Runchel, betonede, at det ikke måtte være enkeltsagerne, der bliver afgørende for socialpædagogers synlighed.
Og så havde hun et lille hip til Socialpædagogerne, fordi forbundet i forlængelse af kommunalreformen kritiserede kommunerne for ikke at have en sammenhængende børnepolitik på plads til tiden. Her mente hun, at der havde været mere relevante steder ‘at sparke kommunerne’.
Til gengæld var der ros fra den tredje paneldeltager, lektor Henrik Lund fra RUC:
-I har holdt fast i, at I har meninger om social-politik – i at I er en del af en social bevægelse.
Jeg tror og håber på, at det er derfor I ikke taber medlemmer, sagde han.
-Og jeg tænker, at det er bedre med ét medlem, der spørger, hvad han eller hun kan udrette sammen med fagforeningen end 100 medlemmer, der spørger, hvad fagforeningen kan gøre dem.
Vi skal ses på arbejdspladsen
Var der kritik af forbundet og kredsenes synlighed, var der til gengæld gode karakterer til TR’er og MED-repræsentanternes tilstedeværelse på arbejdspladserne – 77 procent mente, at de enten er “meget synlige” eller “synlige”.
Og også forbundet og kredsenes synlighed i kommuner og regioner fik altovervejende pæne ord med på vejen: 45 procent kalder den “meget god” eller “god”, mens 34 procent gav den en neutral bedømmelse.
Efterfølgende blev de delegerede bedt om at prioritere to ud af fire veje til at øge forbundets synlighed på arbejdspladserne, og her var svaret ganske klart: Forbund og kredse skal først og fremmest arbejde for at være mere dagsordenssættende i medierne (36 procent), og dernæst skal man skabe fora, hvor både TR’er og menige socialpædagoger kan markere sig socialpolitisk i deres kommune.
Fra panelet lød følgende gode råd: Hvis ikke de stærkeste borgere skal løbe med alle ressourcerne i det, der også på det sociale område mere og mere ligner et forbrugersamfund, er det nødvendigt at formulere behov for konkrete indsatser i kommunerne, sagde Mai-Britt Iversen.
Det nærværende og vedkommende i en fagforenings indsats opstår, når medlemmerne oplever en sammenhæng mellem den medieomtale, faget får, og den hverdag, medlemmerne oplever: ‘Der er en SL-historie i tv’, sagde Henrik Lund.
Tværfaglighed bør være et centralt begreb i arbejdet på øget indflydelse og synlighed, mente Jette Runcher.
Plejehjemstesten
Fra salen efterlyste Tina Hansen, Storstrøm, mere viden om de aktiviteter, der foregår i forbundshuset.
-Vores medlemmer spørger os: Hvad får vi for pengene. Og når vi i kredsen ikke engang altid selv, hvad der er i gang af projekter i Brolæggerstræde, så er det svært at fortælle medlemmerne om det. Der er brug for en strategi til at få spredt den viden, sagde hun.
På spørgsmålet om socialpædagogernes rolle som talerør henviste Niels Jørgensen, Bornholm til forbundets etiske grundlag:
-Her står der sådan set, at vi forventer, at socialpædagoger skal være politisk talerør. Det papir synes jeg, vi skulle tage frem og læse – hver dag, sagde han.
På spørgsmålet om, hvad TR’er skal gøre for at øge deres synlighed, lagde de delegerede vægt på indflydelsen på personalepolitiske forhold og arbejdet for et godt psykisk arbejdmiljø.
Det fulgte Henrik Lund op med en advarsel om, at der trods den udbredte arbejdsglæde ligger nogle fælder, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø:
-På jeres arbejdspladser sker der et overforbrug af menneskelige ressourcer – jeres arbejde disponerer for psykisk sygdom. På mange social-pædagogiske arbejdspladser løber man alt for hurtigt, og når man gør det, går det også ud over effektiviteten, sagde han
Nu skulle det hele ikke ende i et sort hul, mente Mai-Britt Iversen, der ellers havde støttet Henrik Lunds advarsler:
-I skal også holde fast i, at det er en gave at arbejde med mennesker. Og når jeg sidder på plejehjemmet, ved jeg godt, hvad jeg helst vil huske tilbage på: Om jeg har gjort livet bedre for nogle mennesker eller har haft styr på 100.000 årsregnskaber.