Vi lindrer det utålelige
Jordbærmarmelade og advarsels tavler med signalementer af voldelige mænd. Det er nogle af de helt konkrete redskaber, som socialpædagoger og andet perso nale på Reden i København bruger til at lindre en utålelig tilværelse som gadeprostitueret
Kasser med sterilt fixeværktøj, kondomer, glidecreme og fyrfadslys.
På reolen står nogle af de håndgribelige hjælpemidler, som socialpædagog Majbrit Nielsen og hendes kollegaer på Reden i København har til rådighed.
Kondomer og kanyler er til gratis udlevering. Fyrfadslysene stilles løbende på bordene.
-Vi går meget op i altid at have levende lys. Det er meget vigtigt, at der er en hyggelig og rar stemning på Reden, siger Majbrit Nielsen.
Værestedet for kvinder i gadeprostitution holder åbent hver dag fra klokken femten om eftermiddagen til kvart i ti om formiddagen.
Her er bløde lænestole, dameblade, tv og en buffet, hvor der altid står varm kaffe og the, boller, ost og marmelade. Mellem 18.00 og 19.30 bliver der også serveret gratis varm mad, der skal være let at tygge. Mange af Redens brugere har meget dårlige tænder som følge af en udsat og stresset levemåde i kombination med indtagelsen af syreholdige stoffer.
-Når al energi går med at jagte det næste fix, er der ikke overskud til også at tænke på mad og sundhed, så det betyder rigtig meget for kvindernes helbred, at de både kan få et sundt og nærende aftens- og morgenmåltid hos os, siger lederen af Reden i København, Anette Rix.
-Og så er vores madmor, Bente, også rigtig god til at vise omsorg og kærlighed gennem sin mad. Hendes hjemmelavede jordbærmarmelade og nybagte boller får tænderne til at løbe i vand.
Dulmer den indre smerte
Omsorg og kærlighed er ellers ikke noget, Redens brugere er blevet overdænget med.
De fleste er konstant påvirkede af stoffer. Nogle er høje på coke og synger som “Sara”, der har for vane at skyde brystet frem og med høj klar stemme give den med sange fra MTV.
Andre er sløvet af piller og falder i søvn med hovedet i tallerkenen, så de vågner op med sovs og gafler klistret i håret.
-Og ved du hvad, jeg kan godt forstå, at de kvinder, der kommer her, er påvirkede af stoffer. Det ville jeg også være, hvis jeg levede sådan et liv, som de gør. Og hvis jeg som mange af dem, havde været nødt til fra ganske ung at dulme den indre smerte efter gentagne seksuelle overgreb og anden mishandling, siger Anette Rix.
I modsætning til andre, der begynder som prostituerede og ender som stofmisbrugere, er Redens kvinder ofte begyndt med at tage stoffer i en tidlig alder, og har efterfølgende prostitueret sig for at skaffe penge.
Den socialpædagogiske indsats på Reden har et dobbelt formål. Når det lange lys er tændt, handler det om at finde veje ud af elendigheden, og for eksempel motivere til misbrugsbehandling eller støtte en hjemløs til at få en bolig. Når det korte lys er tændt, handler det om at lindre her og nu.
-Du kan sige, at vi lindrer det utålelige, når vi for eksempel udleverer kondomer og glidecreme, så kvinden i det mindste mindsker risikoen for at blive gravid eller få hiv, når hun bagefter går ud og sælger sig selv på gaden, siger Anette Rix.
Det hårde gadeliv
Informationstavlerne ved siden af Redens toilet oplyser om sygdomsforebyggelse:
“Sæt altid selv kondomet på. Nogle mænd klipper med vilje hul i kondomet, så det smyger sig ned om roden,” står der blandt andet.
Ved indgangen hænger en advarselstavle med signalementer af voldelige mænd og ordknappe beskrivelser af overgreb:
“Kundens adfærd: Fik fransk, men ville derefter have mere. Sparkede kvinden til bevidstløshed.”
Ellers er det intentionen at gadelivet så vidt muligt skal lukkes ude af Reden. Konflikter, der opstår ude, må helst ikke tages med ind, og i indretningen er der lagt vægt på at skabe afstand til det hårde gadeliv. For eksempel med kunst på væggene. Ingen ansatte eller frivillige er mænd.
-Når en kvinde kommer ind ad døren, går vi op i, at hun bliver budt velkommen. At vi siger hej, om muligt bruger hendes navn og spørger, hvordan det går. Her møder vi kvinderne, som de mennesker, de er. Vi møder dem ikke som narkomaner eller prostituerede, men som kvinder, der har det problem at de er ude i prostitution eller misbrug, siger Majbrit Nielsen.
På aftenvagterne er der altid to socialpædagoger og en eller to frivillige. Om natten er der én professionel.
På Reden foregår der for det meste mange ting på en gang. Nogle ordner hår foran spejlet. Andre ser fjernsyn. En er lige stået op, og kommer ud fra soveafdelingen i en badekåbe. En anden er på vej i seng. Nogle prøver det tøj, der bliver doneret af privatpersoner og gratis deles ud.
-Det er vigtigt hele tiden at være opmærksom og undgå kaos. Vi sørger altid for at fordele rollerne imellem os, så vi for eksempel aftaler, hvem der tager imod i døren, siger Majbrit Nielsen.
Grib chancen
Tidligere har Majbrit blandt andet arbejdet med familiebehandling, og da hun for syv år siden begyndte på Reden, troede hun, at hun kunne overføre nogle af teknikkerne til det nye arbejde.
-Men jeg fandt hurtigt ud af, at det sjældent går at føre strukturerede samtaler og lave aftaler frem i tiden. Det gælder om at gribe mulighederne, når de er der. For eksempel ligger det altid i baghovedet at gøre det tydeligt, at kvinderne har ret til at sige til og fra, og at det gælder om at vække deres ressourcer og gøre dem synlige, fortæller hun.
Når personalet møder ind, har de en halv time inden, døren låses op. Broen mellem de forskellige vagter er et udførligt, skriftligt referat. Ved personalemødet hver 14. dag lægges der fælles strategier for de enkelte kvinder. Et eksempel er “Katrine”, der længe har boet på gaden og gang på gang sagt nej til et botilbud.
-Vi tænkte, at det bunder i, at hun har været så længe på Vesterbro, at hun slet ikke kan forestille sig at bo noget andet sted. Derfor besluttede vi at lade en medarbejder følge hende med ud og se på forskellige herberger og andre bomuligheder, og det lykkedes faktisk at finde et sted, hvor hun sagde, at her kunne hun få det rart. Her kunne hun bo. Og hvor der også gik en bus herind til Vesterbro, fortæller Majbrit.
En medarbejder på Reden fandt adressen til det socialcenter, hvor Katrine skulle henvende sig for at få betalt værelset, og så gik hun selv derhen, og fik aftalen på plads.
-Og da hun i går kom tilbage til Reden, var det med det bredeste smil, som jeg nogensinde har set hende med, siger Majbrit – der også selv lyser op i et smil ved tanken.
-Det er meget bevidst, at vi giver kvinderne en opgave, som den med at kontakte socialcenteret. Det gælder om, at de får succesoplevelser, og for eksempel tænker, at jeg har været med til at skaffe mig en bolig i stedet for at Reden har skaffet mig en bolig, siger Anette Rix.
Samtidig understreger hun, at de konkrete tiltag er helt individuelle og aldrig kan planlægges i bund.
-Du kan have gjort dig nok så mange forestillinger om, hvilken pædagogisk tilgang du vil møde en bestemt kvinde med, hvis hun så kommer herind og har fået paranoia på grund af coke, og tror hun har rotter på hele kroppen. Alt personale på Reden har god situationsfornemmelse. Ellers kunne de slet ikke være her.
Fakta
--------------------------------------------------------------------------------
Reden i København er et være- og rådgivningssted for gadeprostituerede, der ofte er stofmisbrugere eller af udenlandsk herkomst. I den direkte kontakt med brugerne indgår:
Udlevering af kondomer.
Udlevering af kanyler.
Mulighed for overnatning på Redens Nathjem.
Mulighed for rådgivning og vejledning hos en socialrådgiver.
Støtte til – og rådgivning om muligheder for at komme ud af stof- og prostitutionsmiljøet.
Støtte til at fastholde aftaler med offentlige myndigheder samt til overvåget samkvem med børn.
Undervisning i sikker prostitutionsadfærd og generel rådgivning.
Graviditetsforebyggelse.
Henvisning til behandlingsinstitutioner.
Et sundt, nærende og varmt måltid gratis mad om dagen.
I løbet af en gennemsnitsaften kommer der omkring 50 kvinder. Der er 14 ansatte.
Socialpædagogernes pris:
Se video