Vi skal bare have lov til at passe vores arbejde
Arbejdsglæde er der, hvis socialpædagogerne har tid til at lave deres arbejde ordentligt, viste SMSafstemningen blandt kongresdeltagerne
Ikke flere tykke rapporter om dokumentation, ikke flere overordnede strategier og projekter. Der er kun et, der tæller, når medarbejderne skal føle arbejdsglæde, og det er tid til at passe deres arbejde på en så fagligt forsvarlig måde, at de kan være stolte af deres indsats. Det socialpædagogiske arbejde har man ikke kun taget for at have et lønarbejde. Det drejer sig i lige så høj grad om et fagligt engagement. Man brænder for at gøre en forskel over for personer, som har brug for hjælp.
Det var konklusionen, efter at kongresdeltagerne havde bevæget sig igennem SMS-afstemningen om arbejdsglæde.
I panelet sad lektor Henning Lund, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, RUC, der kommenterede afstemningen ved også at inddrage forskningens erfaringer. Og den siger entydigt, at det, der giver medarbejderne arbejdsglæde, er tid til at gøre deres arbejde. Er tiden der, er der uden tvivl også et godt arbejdsmiljø.
-Jeg hører gang på gang medarbejdere sige, hvad arbejdsglæde er: “Hvis vi bare kan få lov til at passe vores arbejde”.
Og når talen er om knappe ressourcer, så mener Henrik Lund, at der er rigtig mange penge at hente, hvis politikere og forvaltninger standser med at sende flere overordnede projekter, flere krav om dokumentation og flere omstruktureringer ned over hovederne på medarbejderne. Det, der tæller, er, at medarbejderne skal have mulighed for at udføre et fagligt stykke arbejde, man kan være stolt af.
Han høstede stort bifald fra salen. Hans kollegaer i panelet børne- og undervisningsdirektør Jette Runchel, Albertslund Kommune, og rådmand Mai-Britt Iversen, Aalborg Kommune var enig heri, og sidstnævnte mente, at hun og hendes politikerkollegaer havde en opgave i at sende besked om, hvilke ting, der skulle prioriteres.
Socialpædagogerne er glade
Afstemningen viste, at der ikke er tale om en tungsindig faggruppe. Tværtimod. Hele 60 procent svarede, at arbejdsglæden var stor. 10 procent havde oven i købet svaret, at den var meget stor, og slet ingen havde svaret, at den var lille.
Susanne Østergård, der er leder af botilbud for voksne udviklingshæmmede i Skive, var blandt de 60 procent, fordi hun føler, at hun har stor indflydelse på arbejdet. Når hun ikke gav topkarakteren er det fordi, der er for få ressourcer til efteruddannelse, og store besparelser har betydet, at de skal løbe stærkere.
-Og det slår skår i arbejdsglæden, siger hun.
Mangler anerkendelse
Arbejdsglæde har også noget at gøre med at blive anerkendt for sit arbejde. Og her halter det lidt. Kun to procent synes, at de i meget høj grad bliver hørt, mens hele 35 procent siger i ringe grad.
Susanne havde her valgt sammen med 31 procent andre at svare “neutral”.
-Jeg har mine tvivl om, hvor synlige vi er i for eksempel en kommune eller hos politikerne, og jeg mangler, at politikerne formidler deres anerkendelse til os.
Mai-Britt Iversen var bekymret over at se, at socialpædagogerne ikke føler sig anerkendt.
-Den manglende anerkendelse skyldes måske også, at det er et nyt område for os politikere i kommunerne, og vi har derfor ikke været gode til at give jer anerkendelse. Men jeg ved fra mine kollegaer, at vi er stolte over at se det arbejde, I udfører.
Henrik Lund mente, at socialpædagogerne ikke fik anerkendelse, fordi der ikke eksisterer en eksakt viden, som man kan måle socialpædagogernes indsats ud fra og på den baggrund give dem anerkendelse.
-Jeg tror til gengæld, at der er stor samfundsmæssig respekt om det arbejde, socialpædagoger udfører.
Sammen er vi stærke
Det faglige sammenhold er godt, hvis man skal dømme efter kongressens afstemning. 56 pro-cent mener, at “socialpædagogernes faglige og kollegiale fællesskab er stærkt”. Lægger man dem sammen med de 14 procent, som svarede “meget stærkt”, når vi op på 70 procent, som svarer “stærkt”.
Susanne Østergård var her at finde blandt de 56 procent, og hendes begrundelse var:
-Vi har en stærk faglighed. Vi er stolte af vores job og har en stærk følelse af, at vi gør en forskel med vores faglighed.
Næste spørgsmål havde Susanne til gengæld ingen problemer med at give topkarakter. Hun svarede “lederne er meget gode til at sikre, at der skabes et godt arbejdsmiljø”.
-Jeg er selv leder, så jeg bliver jo nødt til at svare sådan.
I alt var der dog kun otte procent, som svarede som Susanne. 32 procent stemte “neutral” og 26 “dårligt.”
Stor medindflydelse
Arbejdsglæde har også noget at gøre med medindflydelse, så det skulle deltagerne også stemme om. 40 procent svarede, at de havde stor medindflydelse på ledelsen af deres arbejde. Susanne svarede “neutral”. Det gjorde 33 procent.
-Der er politiske niveauer over os, som betyder, at de rammer, som vi arbejder under, bliver udstukket et andet sted. Derfor svarede jeg neutral.
Hun var til gengæld næsten i top på spørgsmålet om, hvor stor medbestemmelse socialpædagogerne har på opgaverne og på arbejdspladsens pædagogiske udvikling.
-Hos os har vi selvstyrende grupper, så medarbejderne kan for eksempel i det daglige selv tilrettelægge arbejdet.
49 procent var enig med Susanne. 18 procent svarede, at de havde meget stor indflydelse.
Faglige netværk
Så skulle deltagerne tage stilling til, hvad der skal til for at øge arbejdsglæden. Størst score fik “bedre faglig og strategisk ledelse” med 24 procent. Lige efter kom “større faglig anerkendelse” med 22 procent. Så var der langt ned til de næste valgmuligheder. Deltagerne skulle vælge to ting, og for Susanne faldt valget ikke svært hun skrev “flere faglige fora og netværk” (der fik fem procent) og “større faglig anerkendelse”.
-Når jeg lytter til mine medarbejdere, efterlyser de at have muligheder for faglige netværk og anerkendelse i hverdagen.
Herefter skulle de igen vælge to emner, da de skulle bestemme, hvad der skal til “for at øge den faglige tilfredshed og udvikling”.
Højest score var her “mere efteruddannelse” med 25 procent, efterfulgt af “større indflydelse på faglige beslutninger” og “større anerkendelse af arbejdsindsatsen”, som hver fik 20 procent. Susanne var enig om efteruddannelse og om anerkendelse af arbejdsindsatsen.
-Jeg oplever, at vi får sværere og sværere ved at sende folk på efteruddannelse, fordi der bliver skåret i vikarbudgettet.
Og om anerkendelse siger hun: – Hvis vores arbejdsindsats bliver synlig for politikerne, de pårørende og andre, så er det lettere for os at opnå anerkendelse.