En lysning i livet
Svend Erik Marcussen kan lide at skabe små, gode oplevelser for marginaliserede og udstødte
Vi har lige været i Folketinget med vores brugere, – en ti stykker var vi. Jeg mødte vores tidligere borgmester, Flemming Bonne Hansen, inde i Nakskov, og så lavede vi en aftale. Nu sidder han jo på Christiansborg for SF, så han viste os rundt over det hele, og bagefter spiste vi i Snapstinget, fortæller Svend Erik Marcussen.
- Det handler om at gøre noget positivt, at finde lidt succes i vores netværk, så ensom-heden og den kedelige trummerum bliver brudt.
Han er omsorgsmedhjælper på Basen for de marginaliserede og udstødte borgere i Nakskov. Basen ligger i forbindelse med Aktiv Bo Vest, der huser fysisk-psykisk handicappede. Kaffen er altid klar i cafeen, og hver fjortende dag hygger borgerne sig med at spise sammen.
Små, gode oplevelser – en lysning i livet, det kan Svend Erik lide at arrangere sammen med sine kumpaner:
– Vi har en jolle med motor liggende ude på Hestehovedet, du ved. Så sejler vi ud med mad, sodavand og badetøj og går i land på en lille ø for en stund. Her lige før sommerferien leger vi familie på skovtur med boldspil og tovtrækning, og selvfølgelig er madkurven fuld. Det handler om at gøre noget positivt, at finde lidt succes i vores netværk, så ensomheden og den kedelige trummerum bliver brudt.
– Vi er jo ofte de eneste, disse mennesker har tilbage, fordi narkomani eller alkoholmisbrug har ødelagt de øvrige forbindelser. Vi vedligeholder, støtter og motiverer folk til behandling og skriver handleplaner for alle. Inderst inde ved vi godt, at vi er deres endestation. Men vi er ikke sortseere. Vi er fulde af humor og har en god og afslappet atmosfære. Desuden bruger vi ikke så meget struktur. Vores arbejde kører bedst efter aftale, siger Svend Erik.
Når han ikke er på Basen eller på ture, besøger han borgerne i deres hjem og udleverer medicin som metadon og antabus. Han er også borgernes forlængede arm, som han udtrykker det, når der skal skrives, læses og hjælpes i forhold til forvaltninger, boligselskaber, læger og tandlæger.
– De fleste borgere er på pension, og det kan knibe med energien. Deres hjem skal jo ikke ligne vores, men når det bliver for slemt, mobiliserer vi en hjemmehjælper, der kan tage en times rengøring. Så går det hele lidt igen.
Svend Erik har en enkelt kollega, som han skatter højt. De samarbejder om lysninger i livet for mellem otte og 12 borgere. Tidligere var de fire kolleger om 23 borgere. Men en gruppe borgere med psykiske lidelser er nu overgået til et hus for alkoholdemente. Det er den nye Lollands Kommune, der vil have rene linier i behandlingen.
– Vi har hos os altid haft god held med den blandede gruppe af alkoholikere, narkomaner, demente og psykisk syge. Vi har god opbakning i vores eksterne gruppe fra ledelsen og arbejder i frihed under ansvar. Så den nye udvikling er lidt ‘desværre’ for os. Vi kæmper da også lidt imod, for vi har et enormt spændende og afvekslende job, hvor vi virkelig er på, siger Svend Erik.
Svend Erik Marcussen snakker lidt med sig selv om at holde op med at arbejde. Han ved ikke helt hvornår endnu. Men han ved helt sikkert, at han kommer til at savne det faglige netværk, hvor han nyder at hente ny inspiration og motivation fra gode foredragsholdere.
Erfaringsudveksling fra netværket