icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Minitræf

– Vi er en relativt lille gruppe socialpædagoger, der arbejder på sikrede døgninstitutioner.

Kurt Rasmussen, socialpædagog, Egely, Nr. Åby. Ansvarlig for netværket for sikrede døgninstitutioner for unge under 18 år:

– Vi er en relativt lille gruppe socialpædagoger, der arbejder på sikrede døgninstitutioner. Men området har stor politisk og mediemæssig bevågenhed. Så i mange år – jeg har i hvert fald været med i 13 – har der været minitræf på skift på institutionerne.

– Det er to temadage for ledere og for medarbejdere en gang årligt, hvor der naturligvis også er erfaringsudveksling. Det kører bare på den måde og har gjort arbejdet med et fagligt netværk i forbunds-regi svært. Så vi har fokus på at få minitræf og netværk til at arbejde sammen.

– Lige nu sidder jeg i en ad hoc-gruppe, der blandt andet arbejder for at stable en større konference på benene om ungdomskriminalitet. Hvad skal der lægges ind i Ungdomssanktionen for at opkvalificere indholdet og det toårige forløb for den unge? Konferencen skal have et virkeligt godt og kvalificeret indhold, så vores kolleger kommer og får nyt med hjem.