Chef - jeg kan ikke komme på arbejde i dag, fordi..!
Økonomien trykker i staten og ikke mindst i de nye kommuner og regioner. Det smitter af på institutionernes drift, der bliver mindre at gøre med, og vi skal effektivisere. Populært sagt, vi skal alle sammen løbe stærkere for færre penge.
Samtidig med at der er en udbredt mangel på arbejdskraft, står samfundet overfor, at de små årgange skal til at forsørge flere ældre. Det har fået rege-ring og folketing til blandt andet at fokusere på nedbringelse af sygefraværet generelt. I den sidste ende drejer det sig om at få flere og flere hænder tilbage på arbejdsmarkedet, og der er allerede lavet rigtig mange tiltag. Eksempelvis indskrænkninger over for arbejdsledige, der langt hurtigere skal i beskæftigelse, og de ældre der skal motiveres til at blive længere på arbejdsmarkedet med seniorpolitik, flex-ordninger, og hvad ved jeg.
Hertil kommer i en lind strøm forbedringer, der skal sikre danskernes velfærd. Alt sammen tiltag der skal gøre det lettere at være borgere i samfundet. Som eksempel herpå kan nævnes, at adgangen til barsel markant er forbedret – også for fædre. Vi har tillige fået omsorgsdage, så vi kan være mere sammen med vore børn.
Sidste skud på stammen er indførelse af retten til barns 2. sygedag, hvilket er medtaget i den nye overenskomst. Det kan dog undre, at omsorgsda-gene ikke automatisk erstatter barns 2. sygedag, der synes som en oplagt lejlighed til at være sammen med sit barn og yde omsorg.
Bortset fra det, er der i det store hele tale om forbedringer, jeg bifalder.
Der er som aldrig før fokus på medarbejderne og medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Den gode arbejdsplads er et godt eksempel herpå. Hertil er der skabt mulighed for at lave decentrale arbejdstidsaftaler, som kan tilgodese den enkelte medarbejders behov for at få fritid, arbejdstid og familieliv til at hænge sammen. Medarbejdernes trivsel går således hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø.
Jeg vil gerne udfordre ved at stille spørgsmålet, er der grænser for velfærd?
I dele af plejesektoren har man indført begrebet “ØV dage”. Det dækker over dage, hvor man kan tage en fridag, hvis blot “ens kat er syg”. Der er indgået en aftale medarbejderne og ledelsen imellem, at “ØV dage” er et personalegode, som institutionen i fællesskab kan – og vil bære, også selvom der i perioder skal løbes hurtigere af de tilbageværende medarbejdere.
Det minder mig om satiren i radiofonien med Chris og chokoladefabrikken. “Chef jeg kan ikke komme på arbejde i dag, fordi ...!”
Hvad mon det næste bliver?
Allan Andersen er formand for Socialpædagogernes Landsdækkende Ledersektion
|