icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close

Se mennesket

Væk med sygdomsfikseringen i omgangen med ældre – uanset om det drejer sig om ikke-handicappede eller udviklingshæmmede medborgere!

Væk med sygdomsfikseringen i omgangen med ældre – uanset om det drejer sig om ikke-handicappede eller udviklingshæmmede medborgere! Som netværksansvarlig er Poul Svendborg klar i mælet, og ældrenetværket har en aktiv formidlingspolitik med egen hjemmeside og fire årlige nyhedsbreve.

Det “hotteste” på ældreområdet lige nu er engelske Tom Kitwoods tanker om en personcentreret omsorgstænkning i arbejdet med demente. Tankesættet spredes via temadage for kolleger og andre faggrupper.

– Andre faggrupper vil også hellere kigge på mennesket i stedet for et sygdomsbillede. De har bare ikke helt lært det endnu, mener Poul Svendborg.

Andre aktuelle fokuspunkter for netværket er stress, arbejdskulturer og det faktum, at flere socialpædagoger finder vej til ældrearbejdet på normalområdet.

– Da vi startede, var tre af vores medlemmer på normalområdet. I dag er det 80, fortæller Poul Svendborg.