Frister de vilde fyre med mad og samvær
Mette K. Andersen kan lide sit anderledes liv som socialpædagog bag låste døre
Jeg er lille, men har et tydeligt kropssprog. Og jeg er 53, hvilket i sig selv er en kompetence. Unge fyre med anden etnisk baggrund og et andet kvindesyn synes, det er synd for mig. De siger: ’Hvorfor arbejder du her, når du er så gammel?’ Og så kommer de myldrende, når jeg laver aftensmad, og løfter låg og kigger i gryder. Det er ikke kedeligt.
– Jeg synes, vores udfordring er at være strukturerede uden at være det.
Mette K. Andersen kan lide sit anderledes liv bag låste døre, sikrede vinduer, hegn og port med overvågning. Hun arbejder i Skibby på en af Sølagers to sikrede afdelinger. Døgninstitutionens øvrige tre ligger i Hundested.
I over 14 år har hun fristet unge og vilde fyre med mad, snak og samvær.
– Fulde maver er et gode, siger Mette K. Andersen.
Men hun anede ikke, hvad hun gik ind til, da børnehjemmet i Fredensborg lukkede. Hun tog merituddannelsen og var i praktik på en sikret afdeling primært for seksuelle krænkere.
– Ikke umiddelbart nemt, konstaterer hun.
Hendes arbejdsliv blev spændende og givende, men hårdt, så for et år siden søgte hun ind på en demensafdeling.
– Det var godt, jeg ikke fik det job. Jeg var også i børnehave en gang. Men det er for kedeligt. Jeg har det godt med døgn, hvor jeg møder fra 15 til 7.30 og i weekender og på helligdage til 15.30. Fire uger giver ni vagter og to mødedage. Vi har supergode værelser, men jeg sover da ikke særlig meget. Det er en vanesag, for en rolig dag retter det op, siger Mette K. Andersen.
På Nøddebakken bor seks unge under 18 – i snit tre måneder, men opholdet kan variere fra fire dage til et år. De er varetægtsfængslede og får betingede eller ubetingede domme, hvorefter de skal videre med nyt liv. Om dagen fifler de med sølv, læder, tekstiltryk eller knallerter. Der kommer en lærer forbi to gange om ugen til enmandsundervisning.
– Men det er de unge ikke lige så gearet til, synes Mette K. Andersen.
– De har lavet alt det, du læser om i aviserne. De er ofte svigtede og tidligt skadede. De kender til misbrug af hash og andre stoffer, og mange med anden etnisk baggrund har forældre, der er skadede af krig eller andre grumheder. De er hårde i munden, men de taler ofte pænere til mig på grund af min alder. Mit arbejde er at være sammen med dem i fritiden, hvor vi sludrer, er praktiske, spiller spil og dyrker fitness. Men vi skriver også dagbogsblade med observationer om den enkelte unge. Det munder ud i en udtalelse til brug for retten og de sociale myndigheder.
– Jeg synes, vores udfordring er at være strukturerede uden at være det, for det må ikke blive for stift. Det er vi cirka 20 fastansatte og mange vikarer om. Vi er kun tre faste kvinder, og det er en stor opgave, når vi har piger. Fem drenge, der summer rundt om en enkelt pige, er krævende for os og svært for pigen. Det er bedst, når vi er to mænd og en kvinde på arbejde.
– Jeg kan være lidt bange for at føle mig magtesløs, for hvis de unge mærker usikkerhed, så borer de. Men jeg har psykologsnakke bag mig om at være ærlig og mærke efter. Jeg har kurser i konfliktløsning og kropssprog og kan handle i tilspidsede situationer. Jeg vil helst bare være Mette, og jeg har valgt det her liv. Det kan være ekstremt hårdt, men jeg har supergode kolleger, mand og hjem, hvor jeg kan lægge det fra mig og lade op, siger Mette K. Andersen.
Erfaringsudveksling fra netværket