At nå det svigtede barn
Kontakt og tilknytning er fokuspunkter for Inge Christoffersen
Arbejdet giver utrolig meget. Man gør en forskel, og mærker det efter fridagene. Børnene bliver rigtig, rigtig glade, når vi kommer tilbage, konstaterer Inge Christoffersen, da hun skal beskrive sit arbejde som socialpædagog på Observations- og Behandlingshjemmet Sanderumhus i Odense. Døgninstitutionen er hjem for frivilligt anbragte børn, tvangsfjernede børn og spædbørn til bortadoption, som personalet henter direkte på fødegangen.
– Så jobbet kræver, at du kan være utrolig involverende og holde distance på samme tid.
De to første grupper kommer stort set alle fra vilkår, hvor forældrene er misbrugere, psykisk syge, dårligt begavede eller selv er blevet svigtet så meget i barndommen, at forældreevnen er mangelfuld.
Store skader
Indsatsen på afdelingen for 0-3 årige, hvor Inge Christoffersen arbejder, er mangeartet. Den socialpædagogiske kerneydelse er baseret på en værdsættende og anerkendende arbejdsform. Hvert enkelt barns basale behov for tryghed, varme, omsorg, føde og kontinuitet skal tilfredsstilles, hvis behandlingen skal lykkes. Den største udfordring er at nå det svigtede barn og skabe kontakt.
– Barnet er revet ud af en sammenhæng. Har mistet den daglige kontakt med far, mor, søskende og andre. Dér skal vi møde barnet, gøre det trygt og støtte det i sorgen og krisen, forklarer Inge Christoffersen, der også har oplevet, at indsatsen ikke bar frugt.
– Det sker, at der aldrig kommer noget tilbage. Så er det let at føre noget over på sig selv. Det er svært at forstå, at små børn kan være SÅ skadede. Så jobbet kræver, at du kan være utrolig involverende og holde distance på samme tid.
Arbejdet med tilknytning og relationsdannelse er underlagt normeringen. To pædagoger passer seks børn.
– Vi har mange små børn, der er rigtig dårlige. Måske har de abstinenser, måske er de blevet svigtet så meget, at de farer omkring og ikke kan finde ro. Det kan være svært at få et lille spædbarn til at fungere sammen med en to-årig, der ikke kan falde ned, fortæller Inge Christoffersen. En metode i arbejdet er at lave dagsforløb for børnene.
– Så ved dén, der tager over, om barnet skal spise alene, om det kan klare den store gruppe, om der er brug for afskærmning og så videre.
Plads til familien
Forældresamarbejdet er højt prioriteret.
– I starten er de fleste forældre vrede på os i og tror, det er os, der har fjernet barnet. Og vi kommer da også på prøve, når vi for eksempel står med et mishandlet barn med mange brud. Men vi skal ikke dømme forældrene. Vi skal forstå deres livshistorier og forsøge at sætte os i deres sted. Det gode samarbejde er vigtigt for barnet, siger Inge Christoffersen. Forældrene inddrages i den udstrækning, de ønsker og magter at tage del i arbejdet med barnet fra helt praktiske forhold som tøjindkøb og klipning til jævnlige besøg på afdelingen. Der tænkes over at skabe et hensigtsmæssigt “mix” i forældresamarbejdet. Nogle pædagoger er gode til misbrugsforældre, andre til svagt begavede.
Et andet aspekt af jobbet er rapportskrivning til forvaltningerne.
– Det skal være et stykke kvalificeret arbejde. Dels følger beskrivelserne børnene senere. Og dels er rapporterne det arbejdsredskab, som forvaltningerne har at handle videre efter, hvis de lytter. Det gør de desværre ikke altid, konstaterer Inge Christoffersen.
Erfaringsudveksling fra netværket
n