Kære nyudddannede pædagoger
Pluk fra den dimissionstale, som studierektor Morten Hansen holdt i juni til de nyuddannede pædagoger ved Pædagoguddannelsen, VIA University College, Holstebro
Det er en meget speciel og særpræget uddannelse, I har taget. Den er på én gang ganske lige til, for vi ved jo alle, hvad pædagogisk arbejde er, hvad enten det er i forhold til børn i en daginstitution eller borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Og så alligevel. Pædagogprofessionen er vel nok noget af det sværeste at mestre, når det skal gøres godt.
Det at uddanne sig til pædagog er ikke bare som at klistre en uddannelse på eller fylde en lille sidebeholder i hjernen op med viden af en særlig slags. Det er derimod at danne sig som menneske og som professionel person. Det er en personlig udvidelse – om jeg så må sige – af faglig viden og indsigt, og af evnen til personlig stillingtagen. Og det er ingen let sag, for det kræver, at man har hele sin person med, har selvindsigt og en god dømmekraft.
Det er vigtigt, at holde fast i, at I som professionelle fagpersoner er garanter for fagligheden, for at handling og praksis er baseret på viden, og også for et reflekteret, samvittighedsfuldt medmenneskeligt blik på tingene.
Morten Hansen, studierektor
Det der gør den pædagogiske profession så svær og også så forbandet vigtig er, at man med hele sin person holder andre menneskers liv i sine hænder – og de andre er stort set altid den svagere part.
Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups sagde: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd” Løgstrup mente det som et almenmenneskeligt træk, som gælder for os alle sammen og for alle menneskelige relationer.
Men det er særlig aktuelt for jer, fordi I på samfundets vegne skal holde andre menneskers liv i jeres hænder. I vil få med mennesker at gøre, som ikke bare kan gå væk, men derimod som oftest vil være prisgivet jer på godt og ondt. I vil også få med mennesker at gøre, som i mange tilfælde ikke selv vil være i stand til at dømme om, hvad der er bedst, eller hvornår grænsen er nået. Og det vil være op til jer at dømme om disse ting, skabe livsglæde og livsmuligheder. Det er op til jeres professionelle viden og personlige holdning at skabe positive resultater. Og hermed mener jeg at gøre de menneskers verden, som I skal arbejde med, mere vid, mere lys, mere mangfoldig og mere tryg. De redskaber, I har til dette arbejde, er dels den solide viden, I har med jer herfra, fra de mange fag og temaer I har været igennem i jeres uddannelse, dels hver jeres egen måde at integrere denne viden på i jeres personlige holdning til arbejdet, og sidst men ikke mindst er det jeres dømmekraft, som skal vise sit værd, når I står i de konkrete situationer.
Den græske filosof Sokrates brugte valgsproget: “Kend dig selv” og mente dermed, at man skal kende sig selv, både hvad man kan og ikke kan, hvad man ved og ikke ved, hvad man har af følelser, tilbøjeligheder og ønsker – styrker og svagheder, som det hedder i moderne organisationssprog.
Det er først, når man på den måde kender sig selv, at det er muligt at lytte til ens egen indre stemme. Denne indre stemme kaldte Sokrates Daimon, men han mente ikke ‘dæmon’ i moderne forstand, men derimod samvittighed, altså kan ens egen indre stemme i skikkelse af samvittigheden tale til én.
I kender det sikkert, når I har stået i en situation, hvor I har været tilbøjelige til at gøre et eller andet eller ikke turdet gøre et eller andet, men hvor den indre stemme har sagt noget andet end det I lige umiddelbart var tilbøjelige til at gøre.
På den måde kan man måske sige, at den indre stemme taler, når man har en oplevelse af, at noget er rigtigt eller forkert.
Jeg vil sige, ‘kend dig selv’ som professionel fagperson. Det vil sige: Stå ved det, du ved, har lært og erfaret, men vær ydmyg og åben, i forhold til det du ikke ved. Kend din egen holdning og stå ved den, men undersøg også løbende dens grundlag og vær hele tiden åben over for at ændre holdning. Tro aldrig kun på autoriteter eller chefer, men lyt også til din egen indre stemme og hav mod og råstyrke til at sige fra, hvis din indre stemme siger dig, det er det, du skal. Men brug ikke samvittigheden eller din holdning som sovepude til ikke at ville flytte dig eller udvikle dig.
Fortjener anerkendelse
Kun på den måde bliver man i stand til at udøve sund professionel dømmekraft. Og det er bare så vigtigt, at vi insisterer på, at dømmekraften ikke kun ligger i systemerne men også hos den enkelte. I må aldrig opfatte jer som blot gode bureaukrater, der blindt følger regler og forskrifter. Det er vigtigt, at holde fast i, at I som professionelle fagpersoner er garanter for fagligheden, for at handling og praksis er baseret på viden, og også for et reflekteret, samvittighedsfuldt medmenneskeligt blik på tingene.
Jeg vil minde om, hvor vigtig den pædagogiske profession er. Det kan næsten ikke gøres for tit, for den har været under pres i nogle år, og jeg synes ikke, den nyder den samfundsmæssige anerkendelse, den fortjener.
Det er utroligt vigtigt, at vi har nogle veluddannede og dygtige pædagoger, der er i stand til at arbejde med alle mennesker, i alle livssituationer, og som professionelt kan håndtere mennesker og relationer på en positiv og konstruktiv måde.
Professionens betydning kan næppe overvurderes, og det er vigtigt, at I går ud i verden med ranke rygge og med bevidstheden om, at det pædagogiske arbejde er noget af det mest betydningsfulde og meningsfulde, der findes.
I dag er i færdiguddannede pædagoger. I har fuldført uddannelsen. I har arbejdet for det. Virkeligheden ligger lige ude på den anden side af døren. Jeg kan kun sige – gå ud i virkeligheden og gør en forskel.
Hjertelig tillykke med jeres eksamen.