Vi skal kunne tåle udfordringer
At arbejde tværfagligt er næsten som at have en studerende, fordi der hele tiden stilles spørgsmål, som sikrer udvikling, fortæller dobbeltuddannede Mogens Mik kelsen, Grønnemoseværkstederne i Svendborg
Tværfaglighed har en dobbelt betydning her hos os. Vi går meget efter folk med dobbeltuddannelse og har vist et rimeligt ry som en spændende og god arbejdsplads. Der er i hvert fald altid mange ansøgere til vores stillinger. Og jeg er sikker på, at tværfaglighed kan videreudvikles. For eksempel bringer vores nye stedfortræder en helt anden dimension ind, fordi hun kommer fra det social- og sundhedsfaglige område. Vi gik egentlig efter den socialpædagogiske faglighed, og jeg måtte da spørge mig selv i ansættelsesudvalget: ‘Jamen, tør vi det her?’ Men hun var bare den bedste, og vores faglighed skal kunne tåle udfordringer fra et nyt fagligt område, ellers er den ikke god nok.
-Det handler om vekslevirkninger mellem det pæda gogiske og det faglige tilsnit, mel lem processen og produktet, og det er da ikke altid, det lykkes at balancere.Mogens Mikkelsen |
Socialpædagog Mogens Mikkelsen behøver ikke at tale sig varm. Han er på med det samme, når der spørges til tværfaglighed på hans arbejdsplads, Grønnemoseværkstederne i Svendborg. Her tilbyder kommunen beskyttet beskæftigelse, aktiviteter og samvær for 135 brugere med betydelig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Brugerne benævnes medarbejderne. Han har været på stedet i 16 år, er uddannet maskinarbejder og socialpædagog og har gennemført diplomuddannelsen i specialpædagogik. Sin dobbelte faglighed bruger han i Ungegruppen.
På Grønnemose er der beskyttet beskæftigelse i rendyrket form, der er aktiviteter og samvær i rendyrket form, og så er der en masse blandede former:
-Det handler om vekslevirkninger mellem det pædagogiske og det faglige tilsnit, mellem processen og produktet, og det er da ikke altid, det lykkes at balancere. Vi skal tilfredsstille vores medarbejderes muligheder for at udvikle sig, men vi skal også tilfredsstille kunden, der skal købe produktet. Hvis vi vælger at have en produktion, så bestemmer kvalitetsstandarderne over snakken med medarbejderne om, hvordan kunne du lige tænke dig at gribe det her an? Men hvis vi laver teater, så er der meget mere vægt på processen, på pædagogikken. Det er bare vigtigt at huske på, at mange af vores medarbejdere, der måske fortrinsvis holder til i aktiviteter og samvær, også rigtig gerne vil arbejde og fremstille noget, der kan bruges af andre. Det giver dem helt klart relevans i samfundet, siger Mogens Mikkelsen.
Jeg oversatte frem og tilbage
-Jeg var den første her med dobbeltuddannelse, og jeg oversatte frem og tilbage mellem håndværkersnak og pædagogisk diskussion. Håndværkerne siger: ‘Det skal fungere ordentligt, og skal vi nu ikke lige komme i gang i stedet for al den snak?’ Pædagogerne siger: ‘Jo, men vi skal jo have folk til at involvere sig i processen, i aktiviteterne. Og hvilke midler skal vi bruge?’
-De sproglige forskelle er til at udjævne, når først begge parter forstår, at håndværkere ofte er utrolig pædagogiske, de kalder det bare ikke pædagogik – og at pædagogers snak om aktiviteter og midler egentlig godt kan betyde håndværk.
Og når først vi forstår hinandens sprog, kan vi meget bedre ende i holdningsmæssig enighed.
På en måde kan man sige, at jeg er heldig og kan diskutere min dobbelte faglighed med mig selv, fordi jeg kender begge fagligheder.
-Men med fremmede fagligheder er det vigtigt at vise respekt, at slå lyttelapperne ud. Line for eksempel, som er fysioterapeut, sætter en facet mere på vores hverdag, når hun taler om kropslighed og bevægeapparat. Hvis jeg lige spørger Line, om hun ikke kan kigge på den her pige, der er rigtig dårligt gående, så kan hun altså godt foreslå ting, som udfordrer min fantasi og pædagogiske tilgang, så jeg må tænke: ‘Jamen, hvordan kan vi så gøre det her?’
-Jeg forstår egentlig ikke helt, hvorfor fysioterapeuten siger, at pigens stol skal være indstillet meget specielt. Men det skal den altså. Pigen skal sidde højt og have noget under benene, så sidder hun godt. Ok. Men jeg ser også, at hun er fastlåst og ikke mobil i forhold til sit arbejde. Så får hun lyst til at skifte stol. Skal jeg så lade hende gøre det, eller skal jeg hele tiden huske hende på, at hun er anderledes? Min pædagogiske udfordring er jo at møde pigen som et menneske, der ikke er besværligt, men har et udviklingspotentiale.
-Jeg skal kunne sætte ord på mit fag og det, jeg ser, for at videregive det til fysioterapeuten.
Og Line skal kunne det samme for at blive taget alvorligt. At arbejde tværfagligt er næsten som at have en studerende, fordi der hele tiden stilles spørgsmål, som sikrer udvikling. Jeg vil ikke afvise, at man kan gå i stå på trods af tværfaglighed.
Men som pædagoger er vi er trænet i altid at gå efter forandringen. Den kan være langsom, men den skal komme. Ellers spørger vi: ‘Er vi gået i selvsving, i stå? Hvad kan vi gøre anderledes?’ Vi ønsker hele tiden at opspore nye kompetencer og udviklingsmuligheder hos de mennesker, vi har med at gøre. Lige præcis det kan vi overføre til os selv og vores kolleger i samarbejdet, siger Mogens Mikkelsen.
Gode til at sparre
Fysioterapeut Line Schou har været på Grønnemoseværkstederne i to et halvt år. Hun slår fast, at hun er meget opmærksom på sin faglighed i dagligdagen. Ellers drukner den i de massive pædagogiske behov: – Jeg synes, tværfaglighed skaber diskussioner på den gode måde. Det er lærerigt at skulle beskrive sit fag og sine handlinger over for andre, der ikke kender til det. Vi er ret gode til at sparre hinanden og have fokus på vores egen faglighed, så vi opnår det bedste for vores medarbejdere.
-Dagen er faktisk meget struktureret for mange her. Hvis så en pædagog lige spørger mig: ‘Hvad gør vi med ham her? Han er meget spastisk i dag, og vi er lige i gang med det og det’. Så kan jeg jo synes, at det er vigtigt at få spændt ud eller løsnet op. Og så skal vi have fundet ud af i samarbejde, hvornår det er bedst for alle parter.
-Jeg har brug for pædagogernes kendskab til medarbejderne, så jeg kan finde den rigtige tilgang. Og pædagogerne er meget åbne for mine synspunkter. Der er god gensidig respekt og tillid til hinandens vurderinger, siger Line Schou.
Naturligt og nødvendigt
-Overordnet set er de bedst fungerende medarbejdere på værkstederne, mellemgruppen er på dagcentret og de dårligst fungerende på daghjemmet. Men der er mange overlap, og bredden er så stor, at der er metodefrihed i afdelingerne. Det er fuldstændig naturligt for os at arbejde tværfagligt, simpelthen fordi det er nødvendigt, fortæller institutionsleder Niels Rasmussen.
-Af samme grund har vi også mange ansatte med dobbelt faglighed. I Køkken Service er en af socialpædagogerne for eksempel også kok. På Udeholdet er der brug for en maskinarbejder, fordi der er gang i plæneklippere og motorsave.
-Det er naturligt for os at anskue tingene fra forskellige vinkler. Det giver en mere nuanceret dagligdag og et bredere syn på medarbejderne. Selvfølgelig er der mange vurderinger af, hvad der er vigtigst undervejs. Når en medarbejder, der kører lastbil, meget hellere vil høre historie end lige køre ud den dag, så må vi have ham af sted, hvis vi har lovet en kunde et produkt den dag for eksempel. Så må han høre historie en anden dag. Og heldigvis tilbyder vi hele viften hele tiden, så enderne når sammen omkring den enkeltes behov, siger Niels Rasmussen.
Om Grønnemose Grønnemoseværkstederne i Svendborg er kommunes tilbud om beskyttet beskæftigelse, aktiviteter og samvær. De 135 brugere har titlen medarbejdere og er fra 18 år og opefter. De har betydelig nedsat fysisk/ psykisk funktionsevne på meget forskellige niveauer, hvorfor tilbuddet spænder fra værksteder over dagcenter til daghjem. De otte afdelinger er itværkstedet, Udeholdet, kunstværkstedet, køkken Service, maskinværkstedet, regnbuen, Ungegruppen og Det kreative værksted. Desuden har grønnemose en jobkonsulent, der hjælper med praktikker og arbejde uden for værkstederne. personalet er tværfagligt sammensat af socialpædagoger – ofte med anden faglig baggrund også – fysioterapeuter, omsorgsmedhjælpere, hk’ere og maskinarbejdere. normeringen er på 24 fuldtidsstillinger. Der lægges vægt på at give medarbejderne et meningsfuldt tilbud, hvor fællesskabet danner grobund for øget selvværd og værdigt liv. |