icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Udsatte

Livet på samfundets bund er hårdt

Det kræver et godt helbred at leve på bunden af samfundet. Det viser den første videnskabelige undersøgelse om de socialt udsattes sundheds- og sygelighedstilstand.

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 09-2008 /

Ikke færre end 43,2 procent af de socialt udsatte, der har været med i undersøgelsen, har forsøgt selvmord. Tilsvarende er procentdelen i normalbefolkningen målt til 12. Det kræver et godt helbred at leve på bunden af samfundet. Det viser den første videnskabelige undersøgelse om de socialt udsattes sundheds- og sygelighedstilstand. Ikke færre end 43,2 procent af de socialt udsatte, der har været med i undersøgelsen, har forsøgt selvmord. Tilsvarende er procentdelen i normalbefolkningen målt til 12. Blandt de udsatte er det især sindslidende, stofmisbrugere og fattige, der forsøger selvmord.

Rådet for Socialt Udsatte har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed gennemført spørgeskemaundersøgelsen blandt 1350 personer, der er tilknyttet 120 væresteder, herberger og netcafeer i 40 byer.

SUSY Udsat, som undersøgelsen hedder, viser, at mere end 12 procent af de udsatte føler sig ensomme, mens det kun gælder for to procent af normalbefolkningen. Der er også markant flere, der føler sig uønskede blandt udsatte, nemlig 28,7 procent mod kun 2,9 procent i befolkningen.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte, dr. med. Preben Brandt, siger om tallene:
- Resultaterne er alarmerende. Vi var godt klar over, at gruppen har en dårligere sundhedstilstand end den almindelige befolkning, men at forskellen er så markant er overraskende og i den grad bekymrende.

Ifølge Preben Brandt bliver formodningen om dårligt helbred, uhensigtsmæssige sundhedsvaner og ringe levekår blandt socialt udsatte bekræftet:

- Det ser endda ud til, at forholdene er noget værre end forventet. Der er således ikke bare tale om en markant dårligere sundhedstilstand i forhold til befolkningen som helhed. Der er også tale om en markant dårligere sundhedstilstand i forhold til de dårligst stillede i befolkningen som helhed.

I befolkningen siger mere end 80 procent, at de har et godt eller virkelig godt helbred. Blandt de socialt udsatte er den tilsvarende procentsats kun 31. Ser man på sygestatistikken lider 61,1 procent af de socialt udsatte af langvarige sygdomme, mod 38,8 procent i normalbefolkningen. 43,8 procent af de udsatte har taget nervemedicin inden for de seneste 14 dage. I befolkningen er tallet kun 3, 9 procent.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede