Udveksling
– Netværket er primært åbent for socialpædagoger – men også for sosu-assistenter, ergoterapeuter og socialrådgivere inden for området, fordi disse faggrupper arbejder naturligt sammen på arbejdspladserne.
Vanda Thorup, hjemmevejleder, Neuropædagogisk Team Rehabilitering, Århus Kommune. Ansvarlig for netværket for senhjerneskadede og bevægelseshandicappede:
– Netværket er primært åbent for socialpædagoger – men også for sosu-assistenter, ergoterapeuter og socialrådgivere inden for området, fordi disse faggrupper arbejder naturligt sammen på arbejdspladserne.
– Vores fokus ligger først og fremmest på landsmødet og konferencen hvert år. Bestyrelsen forbereder, planlægger og gennemfører landsmødet og konferencen og evaluerer og behandler folks ønsker bagefter. Møderne er meget velbesøgte med over 150 deltagere, og de samme mennesker kommer gladeligt igen og igen.
– Men vi gør også meget ud af at have virkelig gode oplægsholdere, som for eksempel i år videnskabsjournalisten Lone Franck og hjerneforskeren Morten Kringelbach. Der er også forskellige workshops á to timer, så folk kan vælge flere forskellige input.
– Deltagerne suger til sig og diskuterer fag, og de bruger megen tid på at snakke sammen på kryds og tværs og udveksle brochurer og materiale om deres arbejdspladser.